- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
475

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valstad, Otto - Walstad, Ole Christensen - Val Sugana - Valsøyfjord - Val Tellina

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Valstad, Otto, norsk Maler, f. 11. Decbr
1862 i Asker. Han syslede fra Barndommen af
med Maleri, men først i sidste Del af 1880’erne
tog han for Alvor fat. Lige til 1898 underholdt
han sig som Folkeskolelærer. Han er helt
Autodidakt. 1896 studerede han nogle Maaneder i
Paris, 1902—03 rejste han et Aar med
Statsstipendium i Spanien, Italien og Tyskland og
1906 en kortere Tur i Holland og England. V.
bor i Asker ved Oslo. Han maler Figurer og
Landskaber, en trofast, nitid gennemarbejdet
Naturskildring, men mest Portrætter. Et
udmærket Portræt af ham i Nationalgalleriet i
Oslo. Han har tegnet adskillige Illustrationer,
f. Eks. til 2. Udg. af A. Garborg’s
»Kolbotnbrev« (1911). 1910 udgav han en illustreret
Barnebog, »Smaakarer«. V. udstillede paa
Statens aarlige Udstillinger i Oslo jævnlig siden
1890, i Udlandet bl. a. paa Salonen i Paris
1896, paa den internationale Udstilling i Rom
1911. Separatudstilling i Oslo 1910. Han har i
de senere Aar leveret dekorative Udkast til
Tekstilarbejder.
(C. W. Sch.). S. W.

Walstad, Ole Christensen, norsk
Politiker, f. paa Romerike 11. Aug. 1799, d. smst.
22. Juli 1877. Han blev greben af
Bondebevægelsen omkring 1830; modtog som voksen
Undervisning i Modersmaalet og
Grundlovsfbrtolkning af den bekendte Journalist, cand. jur. G.
F. v. Krogh. Fra 1836—69 repræsenterede han
Akershus Amt paa samtlige Ting med
Undtagelse af 1839. I Stortinget i 1851 tilhørte han,
som var Henrik Wergeland’s Ven, Oppositionen
og Sparsommelighedspartiet; men
Arbejderbevægelsen og dens Udskejelser bragte ham til
mere og mere at nærme sig Regeringen, og i
sine sidste Stortingsaar indtog han et udpræget
konservativt Standpunkt over for alle
betydelige Reformer. (Litt.: »Norsk Forf.-Leks.«
VI).
(O. A. Ø.). K. F.

Val Sugana, se Sugana-Dal.

Valsøyfjord, Herred, Nordmøre
Sorenskriveri, Kristiansund Politidistrikt, Møre
Fylke, 155,3 km2 med (1920) 1319 Indbyggere,
altsaa c. 8,5 pr. km2 Land. Herredet har faaet
Navn efter en Fjord, der fra Valsøy mod SØ.
skærer 8 km ind i Fastlandet. Af Herredets
Areal bestaar 1/6 af Øer og Holme, Resten af
bjergfuldt Fastland, der mod Arisvikfjorden og
Vinjefjorden i N. kun levner en smal
Strandstribe for Bebyggelse, medens mod
Valsøyfjorden Fjeldfoden gaar over i mere tætbebyggede
Bakker. De højeste Toppe er Hjelmen (973 m),
Hjelmkona (836 m), Saufjeld (790 m), Høgfjeld
(794 m) og Grønlifjeld (832 m), der alle danner
Grænsen mod Naboherredet Aasgaard i S.
Store, markerede Dalstrøg, der ellers kendetegner
Møre Fylke, forefindes ikke i dette Herred; de
betydeligste er Grytdalen og Reinslidalen, der
begge har stor Betydning for Sæterdriften.
Agerbrug og særlig Fiskeri er dog
Hovednæringsvejene. Af Arealet er 6,8 km2 Ager og Eng, 29,2
km2 Skov, 3,9 km2 Ferskvand; Resten er
Snaufjeld og Myr. Ved Juletider drager næsten alle
voksne Mænd af Sted paa Torskefiskeri ved
Smølen og Hittern; ud paa Foraaret
bearbejder de deres Jord, for saa atter i Juli at fiske
Sild i Fjordene; ud over Efteraaret deles
derefter Tiden mellem Fiskeriet og Jordbruget.
Naar undtages Valsøy, der er skovklædt, og
Fjord- og Dalsider, som er kratbevoksede op
til 250 à 300 m, er Herredet skovbart. Ikke
desto mindre haves Furuskov helt til eget Behov
og noget til Salg. Bjergværksdrift forekommer
ikke nu, men forsøgtes for c. 60 Aar siden i
Fjeldet Hjelmkonas Østside, hvor
Malmanvisning forefindes; Transporten faldt dog for
kostbar. Af industrielle Bedrifter findes en Del
Savbrug, Møllebrug og Mejerier, et Høvleri, en
Listefabrik, en Cementfabrik, Træsliberi og
Skofabrik og et Farveri. Herredet staar i
Naturskønhed ikke tilbage for Fylkets øvrige Dele.
Antagen Formue 1925 var 2325000 Kr og Indtægt
823000 Kr.
(Kaptajn Finn Abrahamson). M. H.

Val Tellina, tysk Veltlin, Alpedal i det
nordlige Italien, gennemstrømmes af øvre Adda
og udgør i videste Betydning den italienske
Provins Sondrio eller Landet mellem
Bernina-Alperne mod N. og Bergamasker-Alperne mod S.
og strækker sig altsaa fra Stilfser Joch til
Como-Søen. I snævrere Forstand forstaar man ved
V. T. kun den mellemste Del af dette Dalstrøg,
idet de nedre Egne slutter sig til Landskabet
Chiavenna, og de øvre fra Snævringen Serra di
Morignono kaldes Bormio. Det egentlige V. T.
bliver saaledes en 90 km lang og 20—32 km
bred Dal, der mod N. og S. har smukke
Sidedale som Val Malenco, Val Masino og
Poschiavino, hvilken sidste politisk hører til Schweiz.
Den laveste Del af V. T. er noget sumpet, men
langs Bjergenes Fod strækker sig frugtbare
Bakkestrøg, der er bedækkede med
Kornmarker, Frugt- og Vinhaver. Bjergsiderne er
skovklædte og bærer øverst frodige Alpegræsgange.
V. T. staar ved Passet Stilfser Joch i
Forbindelse med Adigedalen, ved Berninapasset med
Inndalen (Engadin) og ved Acripapasset med
Ogliodalen (Val Camonica). En Jernbanelinie
fører fra Comosøen gennem Dalen forbi
Hovedstaden Sondrio til Tirano og derfra over
Berninapasset til St. Moritz i Engadin.
Befolkningen, der udgør c. 120000 Mennesker, taler en
italiensk Dialekt, der nærmer sig til
Rætoromansk. De tre Landskaber Chiavenna, V. T. og
Bormio hørte i Middelalderen til Hertugdømmet
Milano. 1512 erobredes de af Graubünden og
afstodes af Maximilian Sforza til denne
Kanton, der forvaltede dem som Undersaatsland.
V. T.’s Bestræbelser for at blive indlemmet i
Graubünden og opnaa lige Ret med denne
Kantons øvrige Dele blev stedse skarpt afviste af
Graubündnerne. De katolske Indbyggere i V. T.
forsøgte da at frigøre sig ved 19. Juni 1620 at
myrde alle Protestanter i Landet
(Veltliner-Mordet) og derpaa danne en egen Regering.
Dette Skridt førte til en Krig (Veltliner-Krigen)
med Graubünden, en af de blodigste
Borgerkrige, man kender. Efter forskellige
Omskiftelser sejrede Graubünden til Slut aldeles, og ved
Østerrigs og Spaniens Hjælp lykkedes det denne
Kanton ved Forliget i Regensburg at faa
anerkendt sit Herredømme over V. T., Bormio og
Chiavenna. I et Par Aarhundreder herskede
Graubündens tyranniske Fogeder efter
Forgodtbefindende i de ulykkelige Landskaber, der
udsugedes og demoraliseredes. 1797 sendte V. T.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:23 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0485.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free