- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
476

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Val Tellina - Waltenhofen's Pendul - Walter, Bruno - Walter, Caroline Frederikke - Walter, Ferdinand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udsendinge til Bonaparte, der samme Aar
indlemmede Landskaberne i den cisalpinske
Republik. 1804—14 udgjorde de Departementet Adda
af Kongeriget Italien. 1814—59 hørte Landet
under Østerrig, og siden 1859 udgør det den
italienske Provins Sondrio (s. d.). (Litt.:
Romegialli, Storia della V. T. [Sondrio 1834];
Leonhardi, »Das Veltlin« [Leipzig 1860];
Tschudi, »Graubünden und Veltlin« [St.
Gallen 1871]; Wiezel, »Veltliner Krieg«
[Strassburg 1887]).
(H. P. S.). C. A.

Waltenhofen’s Pendul [’valtənho.fən]
tjener til at paavise Foucaultstrømme eller
Hvirvelstrømme. Loddet i W. P. er en bred
Metalplade. Medens Pendulet normalt kan svinge
meget længe, gaar det næsten øjeblikkelig i Staa,
naar det svinger i et stærkt Magnetfelt. Jfr.
Induktion.
A. W. M.

Walter, Bruno (egentlig
Schlesinger), tysk Dirigent, f. 15. Septbr 1876 i Berlin,
uddannet ved det Stern’ske Konservatorium, en
fremragende Orkesterleder baade i Koncertsal
(særlig Bruckner’s og Mahler’s Værker) og af
Opera (navnlig Mozart), har været ansat ved
Operaerne i Wien, München og Berlin (hvor han
nu virker), men har ved Siden deraf foretaget
talrige Kunstrejser, bl. a. til Kbhvn (1927); W.
er Komponist af en Symfoni, Korværker,
Kammermusik og Sange, men ikke meget produktiv.
W. B.

Walter, Caroline Frederikke, f.
Halle, dansk-svensk Skuespillerinde og
Operasangerinde, f. 5. Febr 1755 i Kbhvn, d. 17.
Novbr 1826 paa Djurgården ved Sthlm. W., som
var ældre
Halvsøster til den
store
Holberg-Skuespiller F.
Lindgreen, kom
7 Aar gammel
til Balletskolen
ved det
kongelige Teater og
havde spillet en
Del
Børneroller, inden hun
1. Decbr 1769
debuterede som
Pernille i »Den
»Stundesløse«.
Trods sine 15
Aar erobrede
hun straks en
fremragende
Plads i Repertoiret; hun udførte skælmsk
og kvikt Skuespillets knibske Tjenestepiger
og blev Syngestykkernes første Kraft, for
Eksempel som Roxelane i »Soliman den
Anden« og Aglaë i »Aglaë og Støtten«, hvor
Johs. Ewald gav hende Hædersnavnet »Thalias
Caroline«. Al Rokokoens Charme hvilede over
W.’s Personlighed, hun virkede æggende ved
sin gratiøse Skikkelse, sine talende Øjne og
Lunet, der spillede muntert i hendes Replik.
Hendes Mezzo-Sopran var hverken stor eller
synderlig uddannet, men hun levendegjorde
Partierne dramatisk ved et Foredrag, der
rummede alle Stemningsafskygninger; W. var som
Soubrette Teatrets største Begavelse blandt
Skuespillerinderne i det 18. Aarh. Fra den lette
Kunstart, der harmonerede med hendes Sind,
higede hun mod Tragedien, hvor hendes
kunstneriske Resultater i Roller som Grevinde
Orsina i »Emilia Galotti« og Titelfiguren i »Zaïre«
vel blev ringere, men dog ved hendes
Naturlighed hævede sig over Tidens traditionelle
Form, der var en Efterligning af fransk
Spillemaade.

Den eventyrlige Glans, som lyser omkring
W.’s Navn i dansk Teaterhistorie, skyldes for
en Del den Behandling, hun blev udsat for.
Efter at hendes første (i 1774 indgaaede) lidet
lykkelige Ægteskab med Komponisten,
Sekretær T. C. W. var hævet, forlovede hun sig med
en udmærket tysk Violinist C. F. Müller
(1752—1827). Teatrets Chef, General Eickstedt, søgte
paa enhver Maade at skade hende til Fordel
for sin Elskerinde Jomfru Møller (den senere
Madame Frydendahl), et ringere Talent med
en større Stemme. Da Chefen som et Led i
Jomfru Møller’s Intriger lod Violinisten Müller
udvise, flygtede W. med ham til Sthlm og
indgik undervejs Ægteskab i Göteborg. Et Par
Aftener før, 28. April 1780, optraadte hun sidste
Gang som Louise i »Desertøren« og var dermed
tabt for den danske Scene. Kun to Gange
gæstede hun siden sin Fødeby; under det første
Besøg, i 1783, blev det hende forment at komme
inden for Voldene, men næste Gang, i Foraaret
1791, viste hun sig i det kgl. Teater ved sin
Lærerinde, Madame Rose’s Benefice og blev hilst
»Velkommen Caroline« af Publikum. Under
dette Besøg hædredes hun af Kunstnere og
Litterater ved en Fest paa Skydebanen.

For den kgl. svenske Opera, hvor Müller blev
Koncertmester, fik W. stor Betydning. Hun
optraadte første Gang 26. Febr 1781 som Alceste i
Gluck’s Opera og gjorde stor Lykke. Aaret
efter forlod hun sammen med sin Mand pludselig
Sthlm paa Grund af Gæld, men blev efter
Gustaf III’s Ordre genansat med højere Lønning
og steg nu i Anseelse. Hun udnævntes til
Kammersangerinde og blev Medlem af det kgl. mus.
Akademi. Efter at have udført et stort
Repertoire afskedigedes hun ved Operaens
Nedlæggelse i 1806; hendes sidste Optræden fandt Sted
9. Novbr 1810 ved Festforestillingen for Karl
Johan, og hun udførte da en af sine
Glansroller i det svenske Repertoire, Christina
Gyllenstjerna i Gustaf III’s Tragedie »Gustaf Wasa«
Fra 1812—15 virkede hun som Elevinstruktrice
ved det kgl. Teater i Sthlm. (Litt.: H.
Weitemeyer
, »Kulturskildringer fra Kbhvn i det
18. Aarh.« [Kbhvn 1916]; Robert
Neiiendam
, »Breve fra danske Skuespillere og
Skuespillerinder« I [Kbhvn 1911]).
R. N.

C. F. Walter.
C. F. Walter.


Walter, Ferdinand, tysk Retslærd, f. 30.
Novbr 1794 i Wetzlar, d. 13. Decbr 1879 i Bonn,
1818 Privatdocent i Heidelberg, 1819 Prof.
extraord., 1821 Prof. ord. i Bonn. Paavirket
erkendelsesteoretisk af Thibaut, historisk af Johs.
Müller, Niebuhr og J. Moser, udfoldede W. en
frugtbar Forfattervirksomhed baade paa
Retshistoriens, Retsfilosofiens og Romerrettens
Omraade, Corpus juris Germanici antiqui (I—III,
1824), »Deutsche Rechtsgeschichte« (1853, 2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0486.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free