Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Walter, Ferdinand - Walter, John - Walter, Jørgen - Valter af Saint-Victor - Walter Burleigh - Waltershausen (By) - Waltershausen (se Sartorius v. W.) - Waltham - Waltham Holy Cross - Walthamstow - Walther, Bernhard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udgave 1857), »Juristische Encyclopädie« (1856),
»Geschichte des Römischen Rechts bis auf
Justinian« (I-II 1840, 3. Udg. 1860-61),
»Naturrecht und Politik im Lichte der Gegenwart«
(1863, 2. Udg. 1871) foruden en Mængde mindre
Skrifter. Størst Betydning havde W.’s
»Lehrbuch des Kirchenrechts aller ehristlichen
Confessionen« (1822, 14. Udg. ved H. Gerlach 1871),
ligesom mange andre af W.’s Skrifter oversat
til Fransk, Italiensk og Spansk. W., der ogsaa
deltog i det politiske Liv og optraadte som
ikke-juridisk Forfatter — »Das alte Wales« (1859)
og andre — udgav 1865 »Aus meinem Leben«.
Fz. D.
Walter [’wå(£)tə], John, Ejer og Redaktør af
The Times (s. d.), f. 1739, d. 1812. Hans Søn,
John W. II (1776—1847), er dog Bladets
egentlige Grundlægger, idet han som dets
forretningsmæssige Leder (1803—47) og delvis som
dets Redaktør ved stor Energi og Takt hævede
Times til dets absolutte Førerstilling inden for
den engelske Presse. Sønnen, John W. III
(1818—94), skyldes bl. a. en Forbedring af
Hurtigpressen (The Walter Press). Den
sidstnævntes næstældste Søn, Arthur Fraser W.
(1846—1910) omdannede 1908 det mægtige
Foretagende til et Aktieselskab, hvis ledende Mand
blev Lord Northcliffe.
K. F.
Walter, Jørgen, dansk Oberst, gjorde sig
som Oberstløjtnant under Krigen mellem
Danmark og Sverige 1643—45 fordelagtig bekendt
ved sit tapre og dygtige Forsvar af Fæstningen
Rendsborg, hvorfor den danske Konge
belønnede ham med et Gods i Holsten og en større
aarlig Pension. Efter Frederik III’s
Tronbestigelse kom han til Kbhvn, fik trods sit brutale
og udannede Væsen Adgang til Hoffet, hvor
navnlig Dronning Sofie Amalie begunstigede
ham, og optoges 1649 i den danske Adelsstand.
Særlig omtalt blev han, da han, uvist af hvilke
Bevæggrunde, fik sin Elskerinde Dina
Winhovers til at rette den Beskyldning mod Corfits
Ulfeldt og Leonora Christina, at de havde villet
rydde Frederik III af Vejen ved Gift. I Decbr
1650 berettede W. Sagen for Kongen og vandt
virkelig Tiltro. I Febr 1651 udnævntes han til
Oberst og kgl. Raad. Under Sagens Forløb
sigtede Ulfeldt W. for at være Dina’s medskyldige
og beskyldte ham ogsaa for Mordplaner mod
sig. W. fik vel Ordre til at blive i Kbhvn, og
det forbødes ham at vise sig ved Hoffet, men
Kongen tog ham dog i sin særlige Beskærmelse
i Anledning af de Trusler, der rettedes mod
ham. Da Dina havde bekendt, at W. var
Ophavsmanden til Beskyldningerne mod Ulfeldt,
frafaldt denne selv at forfølge Sagen. W.
indstævnedes nu for Herredagen, der dog
erklærede, at der ikke forelaa noget Bevis for, at
W. var Ophavsmanden til Dina’s løgnagtige
Fortællinger; derimod havde han mod bedre
Vidende fremstillet Dina som en ærbar Kvinde,
og Kongen opfordredes af den Grund til at
forvise ham. Dette skete ogsaa kort efter. I den
følgende Tid opholdt W. sig i Udlandet; efter
Ulfeldt’s Domfældelse 1663 fik han Tilladelse til
at vende tilbage, men gjorde først 1668 Brug
deraf. Han maatte dog snart efter rømme til
Skaane. Da han vendte tilbage herfra og
mistænktes for at være Deltager i nogle formodede
Planer om at forgive Kongehuset, blev han sat
i Fængsel i Blaataarn, hvor han døde i Maj
1670. (Litt.: »Biografisk Leksikon«; Birket
Smith, »Leonora Christinas Historie«;
Fridericia, »Adelsvældens sidste Dage«).
L. L.
Valter af Saint-Victor [-’sæ-vik’tå.r], fransk
Filosof i 12. Aarhundrede, tilhørte den kendte
Skole, der havde sit Hjem i St. Victor-Klostret
uden for Paris og spillede en fremragende Rolle
i Tidens Filosofi ved Forening af skarp
Dialektik og dybsindig Mystik, men V. fjernede sig
fra sine berømte Fæller Hugo og Richard fra
St.-V. ved at stille sig afvisende over for
Dialektikken, som han i sine senere Aar heftigt
bekæmpede, navnlig ved et voldsomt, endnu
bevaret, Stridsskrift mod Abailard, Petrus
Lombardus og flere andre af Tidens fremtrædende
Tænkere.
W. N.
Walter Burleigh [’wå.£tə-’bə.£i] (Burlæus),
engelsk Filosof, d. omkring 1350, lærte i Paris
og Oxford, var blandt Duns Scotus’ betydeligste
Disciple og bekæmpede iøvrigt Oeckam’s
Nominalisme. Bevaret er et anseligt Antal Skrifter,
baade af logisk, naturfilosofisk og etisk
Indhold, som viser omfattende Lærdom og klar
Tænkning og er af stor Betydning for den
middelalderlige Filosofis Historie.
W. N.
Waltershausen [valtərs’ha^uzən], By i den
tyske Fristat Thüringen ved den nordlige
Skraaning af Thüringerwald, har (1925) 8867
Indb. Amtsret, Slot (Tenneberg) paa Burgberg;
Fabrikation af Pølsevarer, Legetøj,
Gummivarer, Garveri.
(Joh. F.). O. K.
Waltershausen [valtərs’ha^uzən], se
Sartorius v. W.
Waltham [’wå(.)£təm eller -þem], By i U. S. A.,
Massachusetts, ligger 15 km V. f. Boston ved
Charles River og ved Banerne fra Boston til
Springfield og Nashua. (1920) 30915 Indbyggere.
W. er Industriby og har navnlig stor
Tilvirkning af Ure.
(H. P. S.). G. Ht.
Waltham Holy Cross i [’wå.£təm-,hou£i-,’krås
eller ’wå£-] eller Waltham Abbey, By i det
sydlige England, Essex, ved Lea, har en
Abbedikirke med Sachserkongen Harold
Godwinsson’s Gravsted. W. har (1921) 6847 Indbyggere
og har faaet Navn (Holy Cross) efter et Kors
tæt uden for Byen, rejst af Edvard I til Minde
om hans Dronning Eleanor. — Fabrikation af
Skydebomuld, Fænghætter, Mel, Malt og Øl. Ved
Quinton Hall ligger Statens Sprængstoffabrikker
(bygget 1890), hvor der særlig fremstilles
Cordit.
(M. Kr.). M. H-n.
Walthamstow [’wå.£təmzta^u eller ’wå£-],
Bydel i det nordøstlige London, Ø. f. Floden
Lea, i Essex. (1921) 127441 Indbyggere. W.
bestaar til Dels af Villakvarterer, har flere
Vandreservoirer for det østlige Londons
Vandforsyning samt Bryggerier. Lidt nordligere ligger
Epping Skoven.
M. H-n.
Walther [’valtər], Bernhard,
(1430—1504), Amatørastronom i Nürnberg, hvor han
for Regiomontanus grundede et Observatorium,
som var rigt udstyret med Instrumenter. Efter
Regiomontanus’ Død fortsatte W.
Observationerne alene; de er udgivne af J. Schoner:
Observationes XXX annorum a J. Regiomontano
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
