- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
478

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Walther, Bernhard - Walther, Eduard - Walther, Johann - Walther, Johannes - Walther, Wilhelm - Walther von der Vogelweide - Valtins Sygdom - Waltner, Charles Albert

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et B. Walthero Norimbergæ habitæ (Nürnberg
1544).
J. Fr. S.

Walther [’valtər], Eduard, tysk
Døvstummelærer, f. 21. Maj 1840 i Moschwig i Sachsen,
d. 8. Juni 1908 i Berlin. Som 20-aarig
Seminarist fra Weissenfels blev han 1850 Lærer ved
den derværende Døvstummeskole, uddannede
sig videre i Berlin med det Formaal at opnaa
en Forstanderpost og overtog derefter Ledelsen
først af Instituttet i Homburg, senere af
Anstalten i Wriezen og endelig 1885 af det kgl.
Døvstummeinstitut i Berlin med det dertil
knyttede Døvstummelærerseminarium. W. var i
mange Aar en af det tyske Døvstummevæsens
bærende Kræfter baade som Opdrager af
døvstumme Børn og af unge Lærere og som faglig
Forfatter. Hans »Geschichte des
Taubstummenbildungswesens« (1882) og »Handbuch der
Taubstummenbildung« (1895) indtager en
fremragende Plads i Døvstummelitteraturen. Fra 1887 til
sin Død var han Udgiver af Maanedsskriftet
»Blätter für Taubstummenbildung«.
F. B.

Walther [’valtər], Johann (1496-1570),
Luther’s Ven og musikalske Raadgiver, der som
kurfyrstelig sachsisk Kapelmester og ved andre
i Musikken betroede Stillinger levende tog Del
i Ordningen af Protestantismens Sange i den
lutherske Kirke. Han udgav den ældste
protestantiske Sangbog, firestemmig (Nytryk 1878 i
»Publikationen der Gesellschaft für
Musikforschung«, Bind VII): »Geystlich
Gesangk-Buchleyn 1524«, og gav talrige andre Bidrag til den
ny lutherske Kirkesangs Fremgang og Ære.
A. H.

Walther [’valtər], Johannes, tysk
Geolog, f. 20. Juli 1860 i Neustadt a. d. Orla
(Sachsen). Efter nogle Aars Virksomhed i Jena
udnævntes W. 1896 til Prof. i Geologi og
Palæontologi i Halle. Han har foretaget en Del
Rejser i det tropiske Asien og navnlig beskæftiget
sig med Emner vedrørende den almindelige
Geologi; bl. a. har han undersøgt Betingelserne
for Sedimenternes Dannelse.
J. P. R.

Walther [’valtər], Wilhelm, tysk Teolog,
f. i Cuxhafen 7. Jan. 1846, d. 24. Apr. 1924.
1870—95 var han Præst i sin Fødeby, derefter Prof.
i Kirkehistorie i Rostock. W. var en af den
moderne positive Teologis Førere, en
fremragende Polemiker og en indgaaende Kender af
Luther’s Liv og Tanker. Han var Medarbejder
ved Weimarudgaven af Luther’s Værker og har
bl. a. udgivet »Das Erbe der Reformation«
(1903), »Für Luther wieder Rom« (1906) og
»Luthers Charakter« (1917, oversat paa Dansk
1917) samt »Lebenserinnerungen aus 50 Jahren«
(1921).
A. Th. J.

Walther von der Vogelweide [-’valtər-fån-
dær-’fo.gəlva^idə], tysk Digter, f. c. 1170,
sandsynligvis i en fattig Ridderslægt i Tyrol. Han
kom som ung til Hoffet i Wien, hvor Hertug
Frederik I blev hans Beskytter, medens
Hertug Leopold VI indtog en kølig Holdning over
for ham, saa han maatte blive vandrende
Sanger. Fra 1204 opholdt han sig undertiden ved
Landgrev Hermann af Thüringens Hof paa
Wartburg. Han var 1198 til Stede ved Kejser
Philip af Schwabens Kroning, men efter dennes
Død 1208 traadte han ivrig i Skranken for
Kejser Otto IV og angreb skarpt Pave Innocens III
som Kejserens Modstander. Da Kejser Otto led
Nederlag 1214, sluttede W. sig til hans
verdslige Antagonist Kejser Frederik II, der
skænkede ham et mindre Len ved Würzburg og
muligvis ogsaa betroede ham at opdrage sin
Søn Henrik. 1227—28 synes W. at have
deltaget i Forberedelserne til Kejserens Korstog,
men er vistnok død i Aarene omkring 1230.
Sagnet siger, at han ligger begravet i
Korsgangen i Neumünsterkirken i Würzburg. W. er
den i kunstnerisk Henseende rigest udrustede
og mest særprægede af den tyske Middelalders
Minnesangere, desuden en fuldtonende politisk
Lyriker, som Personlighed sluttet og stærk,
med bestemte Sym- og Antipatier, som han
giver hensynsløse og mandige Udtryk. Det er,
som om i hans Digtning Reformationstidens
bevægede Strømninger allerede fornemmes. Han
er en ægte national Digter, der uden Tøven
slutter sig til Kejseren mod Paven og tager
Konsekvenserne af sin Handlemaade i Følelsen
af, hvad Nationens Værdighed kræver. Af hans
Kærlighedsdigte blev mange populære, som
»Wenn die Blumen aus dem Grase dringen«,
»Unter der Linde an der Heide«, »Nehmt
Fraue diese Kranz« og »Da der Sommer
kommen war«. Blandt hans politiske Sange er det
saadanne som »Ich sass auf einem Stein«, »Ich
hör ein Wasser tosen«, »In Rom da hört ich
lügen« og »Hei wie so christlich hör den
Pabst ich jetzo lachen«, der har bevaret hans
Navn og Ry, ligesom hans »Sprüche« — bl. a.
»Hühe eure Jungen«, »Wer schlägt den Löwen«,
»Die Minne ist nicht Mann noch Weib«. Den
første Udgave af W.’s Sange besørgede Karl
Lachmann (1827, 7. Oplag ved Krauss 1907),
andre Udgaver ved v. d. Hagen (1838),
Wachernagel-Rieger (1862), Fr. Pfeiffer (1864), W.
Wilmanns (1869 og 1883), K. Simrock (1870), der
ogsaa har oversat dem til moderne Tysk (1833,
udgivet paa ny ved K. Morgenstern 1903); en ny
Oversættelse ved R. Zoozmann (1907). Litt.: L.
Uhland
, »W. v. d. V., ein altdeutscher Dichter«
[1822]; M. Rieger, »Des Leben W.’s« [1863]
Wilmanns, »Leben und Dichten W. v. d. V.«
[1882]; A. E. Schönbach, »W. v. d. V.«
[1890]; K. Burdach, »W. v. d. V.« [1900];
Frz. Karl v. Ginzkey, »W. v. d. V.«
[Roman 1912]).
C. B-s.

Valtins Sygdom, gammelt Navn for
Ligfald (Faldsot, Epilepsi), opkaldt efter den i 3.
Aarh. levende Skt Valentin. Luther (10 Geb.
Pred. VII, 75) gør opmærksom paa, at Skt V.’s
Legende intet indeholder, der berettiger til at
knytte hans Navn til Faldsoten, og han mener,
at Helgenen er kommet til denne Ære, fordi
hans Navn udtales som det tyske Verbum
»fallen«. Folkelige Afledninger af denne Art er
velkendte. Skt Blasius er saaledes Hjælpehelgen
for Sygdomme med Blæreudslet (»Blasen«).
J. S. J.

Waltner [val’tnæ.r], Charles Albert,
fransk Kobberstikker, f. i Paris 1846, d. smst.
1925, vandt i 1868 le prix de Rome de gravure
og begyndte dermed en straalende Løbebane,
der i 1908 endog bragte ham en Medlemsplads
i det franske Institut. Af c. 250 Blade, i hvilke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0488.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free