Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vand - Vand (bære Vand til Vædderen) - Wanda - Vanda - Vandafgift - Vandafledning - Vandaks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overflade har afgivet Kulsyre til Luften,
hvorved Kalciumkarbonat er udskilt, ligesom dette
ogsaa bruges af mange Skaldyr til deres
Skaller. Af Salte findes dog stadig Kalciumsaltene
i størst Mængde, dernæst følger Alkali- og sidst
Magniumsaltene. I Havvandet er Forholdet et
ganske andet, det indeholder gennemsnitlig 3,3
% faste Stoffer. Heraf er de 2,7 %
Natriumklorid (Køkkensalt) eller rettere sagt
Natriumioner og Klorioner; desuden findes en Del
Magniumioner og nogle Kalciumioner.
Koncentrationen af de sidste er forholdsvis lav, da talrige
Havdyr bruger dem til deres Skaller. I endnu
mindre Mængde findes Kulsyrens Ioner samt
Brom- og Jodioner, endvidere opløst Ilt,
Kvælstof og Kuldioxyd. Medens Flodvand og
Brøndvand er svagt surt, er Brintionkoncentrationen
i Havvand saa ringe, at det reagerer svagt
basisk. Middelhavets Vand kan endog farve
Fenolftalein svagt rødt.
Til kemisk Brug renses V. let ved
Destillation; destilleret V. har en ubehagelig flov Smag.
Til teknisk Brug, f. Eks. til Fødevand til
Dampkedler og til Fremstilling af Sodavand o. l.
samt til Vask, fjernes Kalcium- og
Magniumsaltene ved Tilsætning af Kalk og Soda eller ved
Behandling med Permutit, desuden dræbes
Bakterier med Ozon eller ved Bestraaling med
ultraviolet Lys (se Vandforurening).
Almindeligt Drikkevand behøver ikke at være
kalkfrit, det meste Kilde- og Brøndvand kan uden
videre benyttes. Ofte renses det dog paa
forskellig Maade bl. a. ved Luftning og ved
Filtrering gennem Sand (se Vandforsyning).
S. P.
Vand, bære Vand til Vædderen,
Straf i Leg for at tabe. I Pindspil: Den, som
først faar 100 Alen, har vundet, og nu har en
af Spillerne af det vindende Parti Lov til at
slaa Pinden ud, hvorefter de andre skal b. V.
t. V., d. v. s. de skal hoppe ud paa eet Ben og
hente Pinden. (Evald T. Kristensen,
Børnerim 3369; Fr. Knudsen, »Pind« i
Danske Studier 1921 S. 140).
Væddeløb med Kande Vand baaret paa
Hovedet. Slaa en Pøs Vand mod Ruderne, Spøg
Nytaarsaften. (Graves, »Ved Halleby Aa«, S.
175).
Fr. K.
Wanda, polsk mytologisk Kvindenavn, efter
Sagnet Datter af Krakus, Stamfaderen til den
ældste berømte slaviske Fyrsteslægt (se
Krakov); der fortælles, at W. var forlovet med
en tysk Fyrste, men da denne gjorde et Felttog
mod Krakov, befriede hun Landet for
Fjenderne; selv sprang hun bagefter i Weichsel for
at forblive et Kyskhedsløfte tro. Sagnet
omtales i Kadlubek’s Krønike fra det 12. Aarh. og
i mange senere Krøniker.
A. H.
Vanda R. Br., Slægt af Gøgeurtfamilien,
Epifyter oftest med flade, tilbagekrummede
Blade og store Blomster i Klase. Ydre og indre
Blosterblade er temmelig ens, Læben fast
forbunden med Søjlegrunden, med en kort og bred
Spore. En Række Arter er i Kultur, V. coerulca
Griff., V. tricolor Rchb. f., V. teres Lindl. o. a.
De stammer alle fra Ostindien og det malajiske
Arkipel.
A. M.
Vandafgift, Betaling for Vandforbrug fra
Vandledninger, opkræves efter mange
forskellige Principper. I Kjøbenhavns Kommune
opkræves for Tiden som Betaling for almindelig
Vandinstallation i en Beboelsesejendom (1
Gaardhane, 1 Køkkenhane og 1 Hane i
eventuelt Badeværelse) 8/27 af den tidligere
Arealskat; denne sidste udgjorde pr. m2 Etageareal
(brutto) 35 Øre i Forhuse, 23 Øre i Baghuse;
for Ekstrahaner betales efter forskellige
Takster; for W. C. betales 12 Kr. aarlig pr. Sæde
for et Vandforbrug af indtil 25 m3 halvaarlig,
for eventuelt Merforbrug betales 50 Øre pr. m3.
For Vand til Næringsbrug betales 20—24 Øre
pr. m3. Vandafgiften udgjorde for Kjøbenhavns
Kommune i 1925—26 c. 1,5 Mill. Kr. gennem
Arealskat, c. 3,8 Mill. Kr. for Vand til
Næringsbrug, Ekstrahaner m. v. og c. 1,6 Mill. Kr. i
Afgift for W. C. I Købstæderne betales Vand til
Næringsbrug som Regel efter Maaler, Vand til
Husholdningsbrug hyppigst efter Bygningernes
Assurance, undertiden dog efter Antallet af
Haner, sjældent efter Maaler, i nogle Byer
opkræves V. dog efter flere af de nævnte
Kriterier. For samtlige Købstæder udgjorde V. i
Gennemsnit for Aarene 1920—21 og 1922—23:
Efter Assurance c. 1,9 Mill. Kr., efter Antallet af
Haner c. 1,0 Mill. Kr., til Husholdningsbrug
efter Maaler 0,6 Mill. Kr., til Næringsbrug c. 1,3
Mill. Kr. og W. C.-Afgift c. 0,5 Mill. Kr., andre
Indtægter fra Vandværkerne udgjorde c. 0,3
Mill. Kr.
Sv. N.
Vandafledning, se Dræning,
Husspildevandsledninger, Kloaker og
Udtørring.
Vandaks (Potamogeton Tourn.), Slægt af
Vandaksfamilien med krybende Rodstok.
Blomsterne sidder i et endestillet Aks uden
Højblade. De er tvekønnede og nøgne; Blosteret
erstattes af de bladagtige Knapbaand paa de fire
Støvdragere. Der findes 4 Støvveje i hver
Blomst, og Frugten er en Flerfoldsfrugt med
siddende Smaafrugter. Under Blomstringen er
Akset oftest hævet op over Vandfladen, og
Bestøvningen sker da ved Vindens Hjælp. C. 50
Arter i næsten alle Egne af Jorden; de
anvendes lidt til Gødning. I Norden findes adskillige
Arter, som ikke her kan nævnes. Blandt de
hyppigste er følgende. Svømmende V. (P.
natans L.) har lange, liniedannede og tykke
Undervandsblade (egentlig pladeløse Stilke) og
langstilkede, ovale-ægdannede Flydeblade.
Hyppig i stillestaaende Vand i Danmark og Norge.
Glinsende V. (P. lucens L.) har kun
Undervandsblade, der i Reglen er over 15 cm lange;
de øverste har ikke længere Stilk end de
nederste, alle er kortstilkede; Aksstilkene er
opefter fortykkede. Den blomstrer ligesom
foregaaende i Højsommeren og er almindelig i
Danmark, sjælden i Norge (sydlige).
Græsbladet V. (P. gramineus L.) har siddende,
linie-lancetdannede og ofte tilbagekrummede
Undervandsblade og
ovalt-elliptisk-lancetdannede Flydeblade; den er ret almindelig i
Danmark og det østlige og nordlige Norge.
Hjertebladet V. (P. perfoliatus L.) med
ægdannede eller æg-lancetdannede og hjertedannet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
