Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandaks - Vandaksfamilien - Wandal, Hans - Vandal, Johan - Wandal, Peder Top - Vandaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stængelomfattende Grund er hyppig i Danmark
og det sydligste samt østlige Norge. Kruset
V. (P. crispus L.) har sammentrykt Stængel og
aflange, i Randen bølgede Blade; den er
almindelig i Danmark. Liden V. (P. pusillus L.)
har meget smalle, liniedannede Blade uden
Skede; Børstebladet V. (P. pectinatus L.)
har børstedannede og spidse Blade med Skede.
Begge Arter er almindelige i Fersk- og
Brakvand i Danmark, sjældne i Norge.
A. M.
Vandaksfamilien (Potamogetonaceæ),
enkimbladede Planter af Ordenen Helobiales, mest
submerse og fleraarige Vandplanter. Bladene
er toradede, alle under Vand eller nogle
flydende; de nedsænkede er liniedannede og
græsagtige, ogsaa hos Arter med elliptiske
Flydeblade. Akselskæl findes. Blomsterne er
særkønnede eller tvekønnede, regelmæssige og
4-tallige; en aksformet Stand er almindelig. Bloster
mangler eller er erstattet af blosterlignende
Dannelser. Frugten er hyppigst Flerfoldsfrugt
med Nødder eller Stenfrugter.
A. M.
Wandal, Hans, dansk Biskop, f. 26. Jan.
1624, d. 1. Maj 1675, rejste i sine yngre Aar
efter sin teologiske Eksamen meget i Udlandet,
men blev derefter knyttet til Kbhvns
Universitet, hvor han til sidst 1655 blev teologisk Prof.
1668 blev han Sjællands Biskop efter Svane.
Han synes ikke at have været nogen overlegen
Begavelse, og han var meget konservativ,
forsigtig og ortodoks. Mod Jesuitterne og
Kalvinisterne opponerede han ivrig. Hans
Hovedværk er Juris Regii libri VI (1663—72), hvori
han skildrer den enevældige Majestæts Magt.
Paa det kirkelige Omraade vil han dog ikke
tilkende Kongen Ret til at øve den aandelige
Myndighed; denne maa øves af Gejstligheden.
A. Th. J.
Vandal, Johan, sønderjydsk Reformator,
d. 11. Aug. 1541, var f. i Gandersheim og hed
oprindelig Johannes Wenth. Han blev
immatrikuleret i Wittenberg 1516 og blev
hurtig Luther’s fuldtro Discipel. 1526 blev han
kaldet til Læsemester ved Præsteskolen i
Haderslev af Hertug Christian (III), og her virkede
han til stor Velsignelse. 1533 blev han tillige
Sognepræst i Haderslev og Tilsynsmand over
Præsterne i Haderslev og Tørning Len. 1537
udnævntes han til Superintendent i Ribe, og
ogsaa her udfoldede han et stort Arbejde, kun
hindret ved sit mangelfulde Kendskab til det
danske Sprog.
A. Th. J.
Wandal, Peder Top, dansk Litterat, f. 25.
Decbr 1737 i Nyborg, d. 5. Oktbr 1794 i Kbhvn.
Som Student ernærede W. sig af forskellig
litterær Gerning, indtil han opnaaede en
Bibliotekarpost ved Kongens Haandbibliotek 1771.
Som original dramatisk Forfatter forsøgte W.
sig uden Held; derimod var han en meget
frugtbar Oversætter (særlig fra Tysk) og en
ivrig Samler. I denne Egenskab viser W. sig fra
sin fordelagtigste Side i de »Efterretninger om
danske Skuespil«, der ledsagede de to første.
Bind af Gyldendals »Samling af nye danske
Skuespil« (1776—78). Med alle sine Fejl og
Misforstaaelser blev dette Arbejde dog
grundlæggende for Overskou’s Teaterhistorie. Et
historisk-biografisk Skrift af W. er »De paa
Jægerspris ved Mindestene hædrede fortjente Mænds
Levnedsbeskrivelser« (1783—94), hvoraf kun
Bind I blev fuldført. 1794 havde W. den Sorg
at se sin egen sjældne Bogsamling, der
opbevaredes paa Christiansborg, gaa op i Luer
sammen med dette.
J. Cl.
Vandaler, en Stamme i det gamle
Østgermanien, egentlig samme Navn som Vendelboer;
paa Oldengelsk hedder begge Wendlas.
Navnet paa de sydligste V., Silingerne, lever i
Schlesien, lat. Silesia, d. v. s. Silingia
omformet paa Slavernes Sprog. V. maa i deres
Hjemstavn have været ret mægtige. De nævnes
i gotiske og longobardiske Folkevandringssagn;
Goter, Burgunder o. a. opføres af Plinius som
Led af en vandalisk Gruppe. V.’s Sprog stod
nærmest ved Østgotisk. Under Folkevandringen
indtog V. Siebenbürgen; her tilføjede
Goterkongen Ostrogotha dem i 3. Aarh. et stort
Nederlag, hvorefter de tyede over til den
romerske Provins Pannonien og i c. 100 Aar var
Roms Undersaatter. Her omvendtes de til
Kristendommen i den arianske Form, der herskede
hos alle de egentlige Goter. Men Aar 409 brød
V. atter op; med Sveber og Alaner drog de
hærgende gennem Gallien til den pyrenæiske
Halvø, hvor Navnet Andalusia endnu skal
minde om dem. Da efterhaanden Vestgoterne
sammen med Romerne gjorde dem Stillingen
uholdbar, modtog V. med Glæde en Indbydelse,
som udgik fra den opsætsige romerske
Statholder Bonifacius i Nordafrika. Under Kong
Geiserik (s. d.) satte V. Aar 429 over
Gibraltar-Strædet, og Aar 439 fuldendte de Provinsens
Erobring med Indtagelse af Karthago. Ud fra
denne dominerende Havneplads gjorde V. sig
øjeblikkelig til Herrer paa Søen, erobrede
Sicilien, truede Roms Kornforsyning og satte
Kronen paa Værket ved at indtage og plyndre Rom
(455). Nordafrika var nu helt i V.’s Vold; 477
sluttedes Fred med Romerriget. Indadtil
udmærkede V. sig ved deres Overmaal af religiøs
Utaalsomhed. Modsat Goterne var V. grebne af
vild ariansk Trosiver; for det Tryk, som
Arianerne maatte lide paa romersk Statsomraade,
ydede V. blodig Gengæld i Afrika. Deres
Grusomhed blev ordsproglig (»Vandalisme«). Om
V.’s kirkelige Selvfølelse vidner et Paabud af
deres Patriark, at Deltagerne paa
Kirkeforsamlingen Aar 484 kun maatte tale Vandalsk!
Under Geiserik’s Efterfølgere kom V.’s barbariske
Krigsdygtighed efterhaanden i Forfald. Da
derfor Øst-Roms Kejser Justinian Aar 533 udsendte
Belisarius mod V., havde han ret let Spil;
Aaret efter maatte den sidste Vandalerkonge
Gelimer overgive sig. Afrikas V. mistede snart
deres Nationalitet; man har villet genfinde
deres Rester i de Canariske Øers Ur-Indbyggere,
Guanches (s. d.), dog sikkert med Urette.
I Hjemlandet udryddedes eller opslugtes de
tilbageblevne V. af Slaverne. Disses gotiske Navn
Vender sammenblandedes med V.; jfr.
Titlen »de Goters og Venders Konge«, der
gengives ved »Gothorum Vandalorum Rex«. (Litt.:
R. Pallmann, »Geschichte der
Völkerwanderung« [1863—64]; E. v. Wietersheim,
do. [2. Oplag ved F. Dahn, 1880—81]; L.
Schmidt, »Alteste Geschichte der Wandalen«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
