Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandelsattest - Vandenpeerebom - Vanderbilt - van der Burgh, F. C. - Vanderlyn, John - van der Smissen, Emanuel August Graves - Vanderstraeten, Edmond - van der Stucken, Frank - Wanderu - van der Waals, J. D. - Vandervelde, Emil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Indhold findes ikke almindelige Lovregler, da
dette afhænger af det Øjemed, hvori de ønskes
af rette Vedkommende. Særlig har V.
Betydning, hvor Uberygtethed (s. d.) i Lov eller
Praksis er Betingelse for Opnaaelse af
Ansættelser eller Begunstigelser. Hvor disse er af
større Betydning for Samfundet, vil dog V.
sjældent anses for tilstrækkelig betryggende,
idet dens Indhold paa anden Maade (f. Eks.
ved Fremskaffelse af Straffeattest) maa
bestyrkes.
A. Gl.
Vandenpeerebom [fransk vãdænperö’båm,
flamsk: fan də(n)pe.rəbo.m], Navn for 2 belgiske
Ministre. 1) Alphonse (1812—84) blev
Borgemester i Ypern og liberalt Medlem af
Repræsentantkammeret 1859—76 samt Indenrigsminister
1861—68 under Frère-Orban; skrev senere et
stort Værk om Yperns Historie (7 Bind,
1878—83). 2) Jules, f. 1843, var 1878—98 klerikalt
Medlem af Repræsentantkammeret og blev Oktbr
1884 Minister for Post- og Jernbanevæsenet; var
endelig Jan.—Juli 1899 Førsteminister, faldt, da
han stillede det første Forslag om Indførelse af
Forholdstalsvalgmaaden, trak sig derefter
tilbage fra det offentlige Liv.
(E. E.). H. J-n.
Vanderbilt [’vãndəbi£t], nordamerikansk
Rigmandsslægt i New York af oprindelig
hollandsk Byrd. Cornelius V., f. 27. Maj 1794,
d. 4. Jan. 1877, var Søn af fattige Forældre,
blev tidlig Sømand og var 1817—28
Dampskibsfører. Han begyndte derefter selv at bygge
Dampskibe af en forbedret Konstruktion og blev
efterhaanden en stor Reder (ejede allerede
1833 1/2 Mill. $); oprettede efter 1850 flere ny
Dampskibslinier mellem Europa og Amerika og
ejede 1864 omtrent 90 Skibe (kaldtes derfor
ogsaa »Commodore V.«). Alligevel opgav han s. A.
denne Forretning, der havde indbragt ham 40
Mill. $, og kastede sig over Jernbanedrift; fik
efterhaanden 3400 km Jernbane samlet under
sin Ledelse og vandt derfor Tilnavnet
»Jernbanekongen«. Under Borgerkrigen skænkede han
Regeringen et veludrustet Krigsskib og grundlagde
et Universitet i Nashville i Tennessee, som
Slægten senere har udvidet. Største Delen af
Formuen (80 Mill. $) gik ved hans Død til den
ældste Søn, William Henry V. (1821—85),
der allerede 1860 havde faaet Del i Ledelsen af
en enkelt Jernbane, og som senere overtog
Faderens Forretning og yderligere forøgede
Formuen (hvert af hans 8 Børn fik 10 Mill. $ i
Arv). Det var ham, som 1880 bekostede
Overførselen af en Obelisk (den ene af Kleopatra’s
Naale) fra Alexandria til New York. — Hans Søn
Cornelius V. (1843—99) fortsatte
Farfaderens og Faderens Gerning og styrede siden 1886
35 Jernbanelinier. Hans Søn hedder ogsaa
Cornelius V. (f. 1873). To andre Sønner af W. H.
V. var ligeledes store Jernbanedirektører:
Frederik William V. (f. 1856) og William
Kirsan V. (1849—1920), hvis Søn af samme
Navn, W. K. V. (f. 1878) fortsætter i samme
Virksomhed. — Consuelo V., en Sønnedatter
af den ældre Cornelius V., f. 1870,
ægtede 1895 Hertugen af Marlborough.
(E. E.). H. J-n.
van der Burgh [fan-dər-bur’g], F. C.,
Forfatternavn, se Christensen, Mathilde.
Vanderlyn [’vändə&in], John,
nordamerikansk Maler (1776—1852). V. studerede i New
York (under G. Stuart), 1796—1801 i Frankrig
(og vendte flere Gange tilbage hertil), senere i
Italien og i Washington. 1842 bestilte
Kongressen »Columbus stiger i Land i Amerika« for
Washington Kapitol. Andre kendte Værker:
»Marius paa Carthagos Ruiner«, »Ariadne«,
Portrætter af Washington, Jackson o. m. fl.,
adskillige Panoramaer.
A. Hk.
van der Smissen [fan-dər-’smesə(n)],
Emanuel August Graves, Baron, belgisk
General (1823—95), blev 1843 Officer og gjorde
1851 frivillig Tjeneste i Algier; drog 1864 som
Oberstløjtnant i den belgiske Legion til Mexiko
og kæmpede her indtil 1867 for Kejser
Maximilian’s Sag. 1879—90 var han Generalløjtnant og
militær Guvernør i Bryssel samt undertrykte
Marts 1886 Arbejderopstanden i Charleroi. Han
udgav 1887 et Skrift, der tilraadede almindelig
Værnepligt, og 1892 en Skildring af sine
Hændelser i Mexiko (Souvenirs du Mexique
1864-67).
(E. E.). H. J-n.
Vanderstraeten [fandər’stra.tə(n)], Edmond,
belgisk Musikforfatter (1826-95), levede i
Bryssel som Redaktør, Musikreferent og ansat ved
det kgl. Arkiv. Han har skrevet en hel Række
større og mindre Skrifter, særlig vedrørende
Nederlandenes Musik i ældre og nyere Tid;
Hovedværket er La musique aux Pays-Bas (8 Bind,
1867-88).
W. B.
van der Stucken [fan-dər-støkə(n)], Frank,
tysk-amerikansk Komponist, f. 15. Oktbr 1858 i
Texas, levede flere Aar i Tyskland, Italien og
Frankrig til Dels beskæftiget som Kapelmester
(saaledes i Breslau og Weimar, hvor Liszt tog
sig af ham) og blev 1884 Leder af en
Sangforening i New York, 1894 Dirigent for
Symfoniorkestret i Cincinnati; nu atter i Tyskland. V.
har skrevet nogle Operaer; mere kendte er
hans Korværker og Sange.
W. B.
Wanderu, se Macacus.
van der Waals [fan-dər-va.£s], J. D., se
Waals, J. D. van der.
Vandervelde [fan-der-’fæ£də, fr. vã.der’væld],
Emil, belgisk Politiker, f. 25. Jan. 1866, blev
1885 Sagfører i Bryssel og har siden 1894 med
en kort Afbrydelse været Medlem af
Repræsentantkammeret. Allerede 1884 havde han sluttet
sig til Arbejderpartiet, fra dets første Stiftelse,
og blev efterhaanden dets ledende Kraft,
Medlem af Internationale’s styrende Udvalg og
Fører for den socialistiske Gruppe i Kammeret,
desuden Professor ved Bryssels ny Universitet.
Han kæmpede ivrig for Valgretsreformens
Gennemførelse, og skønt han gerne saa længe som
muligt vilde øve en modererende Indflydelse,
var han en virksom Agitator og Organisator ved
de to Storstrejker 1902 og 1913. Allerede 1911
havde han erklæret, at han skønt tilhørende et
internationalt Parti i fornødent Fald vilde vi
sig til sit Lands Forsvar, og dette Løfte
opfyldte han ved Verdenskrigens Udbrud 1914,
idet han ligesom de andre Partiførere tilsagde
Regeringen sin Støtte (4. Aug.) og endog lod
sig selv gøre til Minister. V. opgav nu ganske
de internationale Bestræbelser, han tidligere
havde udfoldet — han var siden 1900 Formand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
