Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandforurening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forringelse af Søerne, der imidlertid
unddrager sig Lægmands Iagttagelse, men som lader
sig paavise gennem en nøjagtig Fiskeristatistik
eller gennem en biologisk Undersøgelse. Endnu
efter, at Søen er ophørt at være beboelig for
Fisk (i hvert Fald i dybere Vandlag), kan den
paa Overfladen se tiltalende ud og langs
Bredden være smukt kranset med Rør og Siv. De
seneste Stadier af stærkt forurenede Søer er
modbydelige, stinkende Vande uden nogen
højere Plantevækst, mindende om Møddingpøle.
Tilførsel af organisk Stof til en Sø er altsaa
ikke ensbetydende med en Forurening af
denne. Forureningen indtræder egentlig først, naar
Søens Selvrensningsevne begynder at svigte.
Hos os er imidlertid næsten alle Søer i
Forvejen eutrofe, og der skal derfor ikke nogen
stor Tilførsel til, før Ulemperne melder sig.
Søens Almentilstand er imidlertid ikke det
eneste afgørende for Spørgsmaalet om dens
Forurening. Selv om det ikke i synderlig Grad
berører dens Selvrensningsevne, vil man dog
finde, at den Sø, hvis Overflade er tilsvinet
med Papir, Propper og hygiejniske
Gummivarer, er slemt forurenet, og æstetiske Hensyn
kræver sligt fjernet.
Der foregaar for Tiden en Revolution af vort
Kloakvæsen, idet man Landet over indfører
W. C., ikke blot i Købstæderne, men ogsaa i
mange Smaabyer og i fritliggende Villaer.
Medens de menneskelige Fæces tidligere fjernedes
og udnyttedes i Land- eller Havebruget,
skylles de nu sammen med andet
Husholdningsaffald ud gennem Kloakledninger, der
eventuelt tillige optager Afløb fra industrielle
Virksomheder o. l. samt indsuget Grundvand og
Nedbørsvand, der medfører Urenheder fra Veje
og Gader. De 12 største danske Provinsbyer
havde i 1916 c. 19000 W. C.’er, men i 1924—25
c. 40000. Ikke blot stiger Byernes Indbyggertal,
men gennem Kloakkerne føres der nu meget
større Mængder organisk Stof ud pr. Individ
end for faa Aar siden.
De organiske Stoffer, der gennem
Kloakledningerne føres ud i en Sø, vil hovedsagelig ved
Bakteriernes Virksomhed (talrige andre Slags
Organismer medvirker) nedbrydes under
Forbrug af Ilt. Der opstaar et mægtigt Bakterieliv
i Søen, saa at det udstrømmende Kloakvand
straks ved sin Blanding med Søvandet kommer
under destruktiv Behandling; under
Forudsætning af rigelig Tilgang af Ilt kan Søen
»fordøje« store Mængder af Kloakvand, og den maa
derfor helst være lavvandet eller i hvert Fald
ikke have Springlag med stillestaaende
Bundvand under (se Sø). Rig Plantevækst vil
bidrage til Rensning af Vandet; men med den
tiltagende Forurening vil Vandet blive uklart, og
Bundvegetationen vil da af Mangel paa Lys
trænges tilbage til lavt Vand eller helt
forsvinde.
I Modsætning hertil vil der i det rene
Vandløb ovenfor et forurenende Kloakløb kun
forefindes et sparsomt Bakterieliv. Ved Blandingen
mellem Kloakvandet og Aavandet sætter der
derfor ikke straks en stærk Destruktion ind;
først naar det opspædte Kloakvand er drevet et
Stykke ned ad Vandløbet, har Bakterierne
naaet at udvikle sig stærkt, og Selvrensningen
(s. d.) kommer da i fuld Gang; der kan
optræde et stærkt Iltsvind, men paa Grund af det
strømmende Vands gode Overfladeiltning vil
Rensningen forløbe ret hurtigt, og noget
længere nede ad Vandløbet aftager Bakteriernes
Antal atter af Mangel paa Næring, og Vandet
bliver atter normalt. — Den Kommune, der
udleder Kloakvand i en Aa, vil som Regel finde,
at dette er bekvemt og ikke medfører
Ulemper — disse faar nemlig hovedsagelig de
længere nede langs Vandløbet boende at mærke.
Virkningen er bortset fra uæstetisk Driven af
Papir, Propper, tilmed ofte af Tarme fra
Slagterier og af menneskelige Ekskrementer samt af
ubehagelig Lugt, mer eller mindre uanvendeligt
Vand og paa visse Strækninger forringet (paa
andre maaske forøget) Fiskeri. Da Størstedelen
af vort Aafiskeri imidlertid gælder Vandrefisk
(Aal, Ørred, Laks), er det klart, at en grundig
Forurening af blot en kort Strækning nær Aaens
Udløb kan underbinde hele Opgangen og
saaledes ødelægge det vigtigste Fiskeri i hele
Aasystemet.
At vi under vore Forhold har adskillige Byer,
hvor Kloakkerne føres ud i Brak- eller Saltvand,
er naturligt. Kbhvn er gunstigt stillet, da den
kan føre sine Ledninger ud i Sundet, hvor der
er frisk Strøm; forbavsende ringe Ulempe
mærkes heraf, selv om nogle Badeanstalter nok har
kunnet spore Virkningerne. Værre er det med
de mange Provinsbyer, der ligger inderst inde
ved lange Fjorde.
Alt efter Forureningsgraden lever der
forskellige Dyre- og Plantesamfund i Vandet.
Kolkwitz og Marsson skelner mellem den
polysaprobe, den α- og β-mesosaprobe og den
oligosaprobe (rene) Zone. Thienemann kalder
Arterne saprobionte (hertil hører
Lauterborn’s sapropeliske), saprofile og saproxene,
efter som de er udpræget hjemmehørende i med
organisk Stof stærkt forurenet Vand eller findes
snart i rent, snart i forurenet Vand eller hører
hjemme i rent Vand.
Alle de Steder, hvor Recipienten, hvad enten
den er en Sø, et Vandløb eller en Fjord, ikke
kan optage det urensede Kloakvand uden
Ulemper, kan man undgaa disse ved at underkaste
Kloakvandet en forudgaaende Behandling.
Denne kan bestaa i en mer eller mindre
gennemført Desinfektion af Kloakvandet, hvorved
dettes Forraadnelse kan forhales, til det har
passeret det kritiske Sted; eller den kan være en
mekanisk Afskumning af de æstetisk generende,
faste Legemer og en mekanisk Sedimentering af
Sand og andet tungt; den kan foretages ved
Overrisling af plantebegroede, afdrænede
Arealer, hvor den mekaniske Filtrering gaar Haand
i Haand med Planternes Omdannelse af de
organiske Affaldsstoffer til Muld; endelig er der
de biologiske Rensningsmetoder, hvor Bakterier
og andre levende Organismer tages i
Rensningens Tjeneste, og som kulminerer i
Anvendelsen af Kloakvandet som indirekte Fødeemne i
Karpedamme. De forskellige Rensningsmaader
er skildret i Artiklen Kloakker (Bd XIV, S.
142-144).
Nogenlunde ligestillet med Kloakvand fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
