Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandforurening - Vandfuld - Vandfurer - vandførende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
almindelig Bebyggelse i Henseende til Ulemper
og til Evne til Forraadning er f. Eks. Afløb fra
Slagterier, Men der er mange Afløbsvande, som
forholder sig anderledes (Sukkersaftstationer,
Brænderier, Bryggerier, Stivelsefabrikker,
Mejerier med store Mængder opløst, let omsætteligt
organisk Stof; Papirfabrikker med tungt
omsætteligt Celluloseaffald og med Farvestoffer;
Sygehuse med desinficerende Stoffer;
Kunstgødningsfabrikker og Gasværker med giftigt
Afløbsvand; mekaniske Værksteder med Olie og
Benzin o. s. v.). Selv om Forureningen maaske er
uskadelig for Plante- og Dyrelivet, kan den
give hæslige Resultater, saaledes som Udledning
af Farvestoffer fra Papirfabrikkerne. Til
Imødegaaelse af saadanne Forureninger kræves
delvis specielt afpassede Rensningsmetoder.
I større Lande med stærkt udviklet Industri
og med store Indlandsbyer er
Vandforureningsspørgsmaalet af endnu større Vigtighed end hos
os. Først i de senere Aar er alvorlige
Forureninger blevet almindelige hos os, og dette er
formodentlig Grunden til, at der endnu er gjort
saa forholdsvis lidt derimod, skønt vi har
Udlandets Erfaringer at bygge paa. De senere
Aars stærke Klager fra flere Sider
(Ferskvandsfiskeriforeningen, Naturfredningsforeningen,
Købstadforeningen) over den mangelfulde
Rensning vil antagelig efterhaanden sætte Frugt;
ligesom visse Steder i Udlandet vil
Forureningerne rimeligvis skabe en Følelse af, at
Vandene er et Fællesgode, som den enkelte —
Privatmand, industrielt Aktieselskab eller
Kommune — ikke bør kunne forurene til Skade for
Almenheden.
De nugældende Bestemmelser til Hindring af
V. findes i § 13 i Lov om Ferskvandsfiskeri og
i § 23 i Lov om Saltvandsfiskeri (begge af 2.
Juni 1917) samt i Sundhedsvedtægterne; men
det synes, som om Gennemførelsen af
Bestemmelserne foreløbig ofte svigter. (Litt.: C.
Wesenberg-Lund, »Om Forureningen af vore
ferske Vande og Midlerne derimod«
[»Ingeniøren« 1926 Nr. 7]; H. H. Wundsch, »Die
Reinhaltung unserer Fischgewässer« [i »Handbuch
der Binnenfischerei Mitteleuropas«, Bd VI, 1926
[Stuttgart]).
C. V. O.
Vandfuld, Herred i det vestlige
Nørrejylland, det mindste og nordvestligste Herred
i Ringkjøbing Amt, begrænses mod Ø. og S. af
Skodborg Herred, mod Vest af Vesterhavet og
mod NØ. af Limfjorden (Nissum Bredning);
mod N. løber det ud i Harboøretangen, hvis
Nordspids dog hører til Thisted Amt (Revs
Herred); mod SV. berører Herredet Nissum Fjord.
Hele Udstrækningen i S.—N. er c. 28 km
(hvoraf Harboøretangen 8 km) og største Bredde i
Ø.—Vest 8 km. Arealet er 140,1 km2, og 1925 var
der 6671 Indbyggere (1921: 6681, 1911: 6834,
1901: 6487, 1850: 4453, 1801: 3354), eller 48 pr.
km2, hvilket efter vestjyske Forhold er meget
godt. Overfladen ligger for Herredets
midterste Dels Vedkommende i Middelhøjde med
Bakketoppene mellem 30 og 50 m, enkelte
henimod 60 m; mod SV. og NV. derimod lavt.
Klitrækken langs Havet har Toppe mellem 10
og 20 m; den er afbrudt paa en Strækning af
henimod 10 km, og Kysten her er Ler med
bratte Skrænter ud til Havet (Bovbjerg).
Jorderne er af forskellig Beskaffenhed, lerede,
muldede og sandede, men i det hele ret
frugtbare. Skov findes saa at sige ikke; Vandløbene
er kun smaa; af Søer mærkes Klitsøen Ferring
Sø, som mod NØ. fortsættes i en Række
Sødrag, der staar i Forbindelse med Limfjorden.
Det er Amtets højest boniterede Herred, og
gennemsnitlig gaar der kun c. 6,5 ha paa 1 Td.
Hartkorn. Af Arealet var 1919 11512 ha Ager,
Eng, Græsgang, Have o. l., 54 ha Mose til
Tørveskær, kun 34 ha Skov og Plantage, 1204
ha Hede, 430 ha Vej, Jernbane, Byggepladser
o. l., 209 ha Klit o. l. og 569 ha Vandareal. Af
det dyrkede Areal anvendtes (1924) 3967 ha til
Kornsorter, 1566 ha til Rodfrugter og 3172 ha til
Grønfoder, Græsning og Høslæt, 169 ha var
Brak; desuden var der 1204 ha Høslæt uden for
Agermarken. Af de vigtigste Husdyr fandtes der
1924: 1714 Heste, 10599 Stkr Hornkvæg, 2228
Faar og 10152 Svin. — Herredet omfatter 10
Sogne i Skodborg-V. Herreders Provsti (Viborg
Stift). I verdslig Henseende hører det til 82.
Retskreds (Lemvig Købstad og Skodborg-V.
Herreder) og til 61. Politikreds (samme
Omraade) med Tingsted, Dommer og Politimester i
Lemvig. — Gennem Herredet gaar Privatbanen
Vem—Lemvig—Tyborøn. — V. Herred, der i
Valdemar II’s Jordebog kaldes
Wandlæfolkhæreth, hørte i Middelalderen til
Harsyssel, senere under Bøvling Len og fra 1660
under Bøvling Amt, som 1794 indlemmedes i
det da oprettede Ringkjøbing Amt. (Litt.: O.
Nielsen, »Historisk-topografiske
Efterretninger om Skodborg og V. Herreder« [Kbhvn
1894]; Trap, »Danmark«, 4. Udgave VIII).
(H. W.). M. S.
Vandfurer. Til Afledning af Overfladevand
pløjes der V. i Marken, naar denne er
færdigsaaet, dog sjælden paa drænet Jord. V. kan
deles i to Slags: de som oppløjes i hver
Agerfure, altsaa regelmæssig parallelle, og de
egentlige V., der trækkes gennem Lavningerne,
altsaa som oftest mere eller mindre uregelmæssige
og bugtede. Disse sidste er de nødvendigste,
de hindrer, at Overfladevandet selv baner sig
uheldige Veje, ligesom det afledes hurtigere
gennem dem. V. kan trækkes med en
almindelig Svingplov, men bedre med en
Vandfureplov (se Plov), der følger efter en
almindelig Plov. Efter Pløjningen udjævnes de smaa
Jordvolde, som Muldfjælene har lagt op paa
begge Sider af V., med en stærk Rive, for at
Vandet uhindret kan løbe ned i dem. Dybden
af V. er ikke stor, højest 15 à 20 cm. Paa meget
bindende, udrænet Jord bruger man undertiden
efter fuldført Efteraarspløjning at give de
Agerfurer (Agerrender), som fremkommer i
hver Ager efter Afpløjningen, en ekstra
Oprensning med Ploven for at fjerne nedfaldne
Jorddele, saa Vintervandet kan have mere frit
Løb. Disse bliver altsaa ogsaa en Slags V.
(H. D-P.). K. H-n.
vandførende kaldes et porøst, for Vand
gennemtrængeligt Jordlag, som hviler paa et
andet Jordlag, der kun i ringe Grad tillader
Vand at passere igennem sig. Under saadanne
Forhold vil det fra Overfladen nedsivende Vand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
