- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
500

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandhjul

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bestaar af et Hjul, der er forsynet med Skovle.
V. har været kendte fra Oldtiden og er
antagelig de første Maskiner, ved hvilke Mennesket
har kunnet udnytte Naturkraft til industrielt
Arbejde. Der skelnes mellem egentlige V., ofte
kaldet vertikale V., idet de bestaar af et
paa en vandret Aksel anbragt Hjul, og
Turbiner, hvis Aksel staar lodret, Hjulet altsaa
vandret. Ved de vertikale V. virker Vandet
navnlig ved sin Vægt paa Skovlene — hvorved
altsaa Vandets potentielle Energi udnyttes —
men ogsaa ved flere Former af Hjul ved at
støde imod Skovlene; ved Turbinerne derimod
er det Vandets kinetiske Energi, der udnyttes,
idet det med stor Hastighed føres imod
Skovlene, hvis Form er afpasset saaledes, at Vandet
uden at støde imod dem ved Forandring af
Bevægelsesretningen mister sin Hastighed og
saaledes berøves sin Energi. Ved de vertikale V.
er endelig Vandets Bevægelse i Forhold til
Skovlene uvæsentlig, medens derimod ved
Turbinerne en saadan Bevægelse er en nødvendig
Forudsætning. En skarp Adskillelse mellem
vertikale V. og Turbiner kan der dog ikke siges
at være, idet der findes Turbiner med vandret
Aksel, ligesom der ogsaa med Hensyn til
Vandets Virkemaade gives Overgangsformer.
Inddelingen i vertikale V. og Turbiner opretholdes
dog stadig i Litteraturen som ret bekvem for
Oversigtens Skyld og vil derfor ogsaa i det
følgende blive benyttet.

Naar man kender den Vandmængde, der i et
Sekund gennemstrømmer et Tværsnit af
Vandløbet, samt Faldhøjden, kan den til Raadighed
staaende Vandkraft beregnes. Vandmængden,
der som oftest er i høj Grad vekslende med
Aarstiderne, bestemmes ved Maaling af Vandets
Middelhastighed i det givne Tværsnit i
Forbindelse med dettes Areal; af særlig Betydning er
det naturligvis at kende den mindste
forekommende Vandmængde, da deraf den Kraft
afhænger, som man til enhver Tid med Sikkerhed
kan gøre Regning paa. Faldhøjden er i
Regelen fordelt over en længere Strækning og er
altsaa afhængig af den Længde af Vandløbet,
hvorover man har Raadighed. For
Udnyttelse af Faldhøjden i et V. er det nødvendigt,
at den koncentreres paa et bestemt Sted, og
dette sker ved, at man tværs over Vandløbet
bygger en Dæmning, der stemmer Vandet op.
Forskellen mellem Vandspejlets Højde paa
begge Sider er den Faldhøjde, som der i det
følgende stadig vil være Tale om. Da der som
Regel til visse Tider vil forekomme større
Vandmængde, end V. kan udnytte, bortledes det
overflødige Vand enten ved en »Frisluse« i
Dæmningen, eller ved at denne indrettes som
Overfaldsdæmning. Fra den oven for
Dæmningen dannede Vandbeholder, »Dammen«,
føres Vandet gennem Dæmningen til V. ved Hjælp
af en Rende med Stigbord, eller ogsaa anlægger
man fra et Punkt oven for Dæmningen til et
Punkt neden for den en Kanal, i hvilken V.
anbringes; Kanalen forsynes ligesom den
førnævnte Rende med Stigbord, der lukkes, naar V.
skal staa stille, og for øvrigt aabnes mere eller
mindre efter Forholdene. Fig. 1 viser en
saadan Anordning; a b er Vandløbet, c
Dæmningen, d Kanalens øvre Del, e den nedre, f det
Sted, hvor Faldhøjden er koncentreret og V.
anbragt.

Er Vandmængden pr. Sekund A Liter,
Faldhøjden H Meter, bliver den til Raadighed
staaende Vandkraft A . H / 75 Hestekraft. Kun en Del
heraf kan imidlertid gøres nyttig, da
Vandhjulets Virkningsgrad jo altid maa være en ægte
Brøk; som Regel ligger den mellem 0,3 og 0,8.
Arbejdstabet skyldes dels Vandets
Gnidningsmodstand i Skovlene og i Tilførselsrenden med
Stigbordet, dels Gnidningsmodstanden i
Akselens Lejer, og endelig gaar paa Grund af
Utætheder en Del Vand ubenyttet bort. Hjulets
Konstruktion spiller ogsaa en væsentlig Rolle,
navnlig Skovlenes Form, idet det for at opnaa en
høj Virkningsgrad gælder om at formindske
Vandets Stød mod Skovlene saa meget som
muligt og tillige at sørge for, at Vandet forlader
Hjulet med mindst mulig Hastighed.

Uden at komme ind paa Detailler ved
Konstruktionen af V. — herom henvises til den
nedenfor anførte Litteratur — skal der nu
kortelig gøres Rede for de vigtigste Former af V.

A. Vertikale eller egentlige V. a)
Overfaldshjul (Fig. 2) modtager Vandet
foroven fra en Rende o med Stigbord c d;
Skovlene har Kasseform, og Vandet, der virker
næsten udelukkende ved sin Vægt, driver Hjulet
saaledes rundt, at dets Overside bevæger sig
bort fra Tilløbsrenden, Undersiden altsaa i
modsat Retning af det i Hjulet benyttede Vand,
»Bagvandet«. Ved alle andre Former af
vertikale V. er Forholdet omvendt, idet Hjulets
Overside bevæges imod Tilløbsrenden,
Undersiden i Bagvandets Afløbsretning. Skovlenes
Form er saaledes, at Vandet forlader Hjulet saa
nær dettes nederste Punkt som muligt, og
Hjulet maa ikke naa ned i Bagvandet, der vilde
yde det Modstand og skade Virkningsgraden,
som ved gode Hjul kan stige til 0,8.
Overfaldshjul anvendes ved store Faldhøjder, indtil 15
m, og ved ringe Vandmængder.

Sidehjul modtager Vandet paa den Side,
som vender mod Tilløbsrenden, og der benyttes
særlige Betegnelser for Hjulene efter den
Højde i Forhold til Akselen, hvori Vandtilløbet
finder Sted. Ved b) Ryghjul (Fig. 3) sker
Vandtilløbet over Hjulets Aksel; de har ligesom
Overfaldshjulene kasseformede Skovle, i hvilke
Vandet virker ved sin Vægt, medens
Indløbshastigheden er ringe og Stødvirkningen derfor
ubetydelig. Vandet føres til Hjulet gennem et
System af Ledeskovle eller Kulisser a, der ved
et Stigbord c d kan aabnes og lukkes efter
Vandstanden, og man vil saaledes kunne drage
Nytte af den større Faldhøjde ved Højvande,
idet man kan lade Vandet møde Hjulet højere
oppe. Hjulets Underside kan uden Skade gaa
noget ned i Bagvandet, da den bevæger sig i
samme Retning som dette; den om Hjulet
sluttende Rende K er ikke absolut nødvendig.
Ryghjul har omtrent samme Virkningsgrad som
Overfaldshjul og benyttes ved lignende
Faldhøjde, men de har den Fordel bedre at taale
vekslende Vandstande saavel ved Tilløb som
ved Afløb, c) Brysthjul (Fig. 4) modtager

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0510.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free