Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandhjul - Vandhyld - Vandhøns - Van Diemens Land - Vand i Hovedet - Vandindhold i Frø - Vandindvielse - Vanding (af Jord)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kraftudvikling opnaas. Peltonhjul bygges fra en Brøkdel
af en H. K. op til flere Tusinde H. K. og kan
anvendes for enhver Faldhøjde fra c. 3 m og
opad. Virkningsgraden angives at være 0,85.
(Litt: Af den meget talrige og omfangsrige
Litteratur om V. skal nævnes: C. Borch,
»Maskinlære« [1. Del, Kbhvn 1890]; C. v. Bach,
»Die Wasserräder« [2. Del, Stuttgart. 1886] og
Freytag, »Hilfsbuch für den
Maschinenbauer« [Berlin 1904]. Sidstnævnte Værk
indeholder en Mængde Henvisninger til særlige
Værker om V. og Turbiner og til
Tidsskriftafhandlinger om samme Emner).
H. H. S.
Vandhyld, Navn for Kvalkved (se
Viburnum).
Vandhøns (Gallinulinæ), en Underfamilie af
Rikserne (Rallidæ); hertil regnes
Blishøns (Fulica), Rørhøns (Gallinula) og
Sultanshøns (Porphyrio).
O. H.
Van Diemens Land [fan-’di.mə(n)s-’£ant],
se Tasmania.
Vand i Hovedet, se Hydrocephalus.
Vandindhold i Frø. For Frøets Holdbarhed
er det af afgørende Betydning, at
Vandindholdet ikke er for stort. Jo mindre dette er, desto
mindre aander og lever Frøet, og desto
mindre Stof forbruges der, hvorved Spireevnen
bevares længere. Det gælder derfor om at bjærge
Frøet saa modent og tørt som muligt; er det
ikke tørt nok, maa det underkastes en Tørring.
Skal Frøet benyttes til Udsæd, maa
Vandindholdet i alle Tilfælde ikke være større, end at
Frøet kan bevare sin Spireevne uforandret fra
Høst til Saatid. Det højeste Vandindhold, der
i saa Henseende maa findes, er forskelligt for
de forskellige Frøarter; for Kornarterne,
Runkelroe og Gulerodsfrø maa det ikke overskride
15 %, for Græsfrø maa det ikke være over 12
%, for Frø af Græsmarksbælgplanterne (Kløver
o. l.) ikke over c. 10 % og for Frø af de
Korsblomstrede (Kaal m. fl.) ikke over c. 8 %.
Frøet kaldes »sækketørt«, naar
Vandindholdet ikke overstiger de nævnte Tal; bliver det
saa stort, at Frøet føles fugtigt og endog
lugter muggent, er Tabet i Stof og Spireevne saa
stort, at Frøets Værdi daglig formindskes
væsentligt.
Ønsker man at kende en Frøvares
Vandindhold, maa man lade en Prøve deraf undersøge
paa et Laboratorium. Vandindholdet
bestemmes i Reglen ved Tørring af Frøet i 5 Timer
ved c. 103° C. Forskellen i Frøets Vægt før og
efter Tørringen angiver dets Vandindhold. Frø,
der ønskes undersøgt i nævnte Henseende, maa
forsendes i lufttæt lukket Beholder (tætlukket
Flaske, Blikrør e. l.), da Vandindholdet ellers
forandrer sig under Frøets Forsendelse.
K. D-P.
Vandindvielse. Allerede i den gamle Kirke
var det Skik, at Præsten indviede og helligede
det Vand, som skulde benyttes ved Daaben, og
Indvielsen fandt da Sted til bestemte Tider, ved
Paasken, Pinsen og Epifanifesten, fordi man
paa de Tider døbte. Senere, da Barnedaaben
blev indført alle Vegne, nøjedes man ofte med
V. ved hver enkelt Daab. Den græsk-katolske
Kirke har imidlertid bevaret V. paa
Epifanifesten, og den har to Slags V., den store og
den lille. Den store V. vedrører
Daabsvandet og bestaar i, at en Flod eller en Kilde,
af hvilken Daabsvand sædvanlig tages, paa
Epifanidagen højtidelig indvies under Bønner og
Neddykning af et Kors. Den lille V. vedrører
Vievandet og foretages i Kirken under Røgelse
og Berøring med Korset.
A. Th. J.
Vanding (af Jord) er Tilførsel af Vand til
et Areal udover det Vand, der tilføres Arealet
ved Nedbøren (Dug, Regn eller Sne) eller ad
naturlig Vej gennem Oversvømmelse eller som
Undergrundsvand.
Formaalet med V. er forskelligt, og ofte
tilsigtes flere Formaal løst samtidig.
Hovedformaalet er dog oftest Tilførsel af Vand
til Planterne i Væksttiden. I vort
Klima er Nedbøren i Væksttiden i Reglen ikke
tilstrækkelig til at forsyne Afgrøderne med
Vand, og Forsyningen maa derfor delvis finde
Sted fra det i Jorden opsamlede Vand; heraf
er det kapillære Vand det vigtigste, medens
det fri Grundvand ofte ikke er egnet til
Planternes Forsyning. Let Sandjord har meget ringe
Evne til at opsamle Vand i sig, medens denne
Evne er stigende med Jordens Indhold af Ler
og af Humus.
V. har meget forskellig Betydning under
forskellige Jordstrøg efter Klima og Jordbund. I
Egne af Jorden er V. afgørende for, om Egnene
bliver frugtbar Jord eller Ørken, og det
gælder da særlig, hvor Nedbøren er for lille eller
falder til ugunstige Tider, samt hvor Jorden
eller det tilførte Vand er næringsrigt, og
Varmen er rigelig.
Saadan afgørende Betydning har V. ikke hos
os, men under den mest intensive Kultur af
Jorden (Havebrug) forekommer dog Afgrøder,
der ikke uden V. lader sig dyrke med Fordel.
For almindelig, landbrugsmæssig Dyrkning har
Hovedparten af vor Jord en saa betydelig
Kapillærkraft, at den — i god Kulturtilstand
— kan forsyne Afgrøderne i Tørkeperioder i
saadan Grad, at Misvækst ikke indtræder. Og
for vore lette Sandjorder gælder, at de i
Reglen ligger for højt til, at lønnende
Vandingsanlæg er mulige, medens vore lavt liggende
Jorder ofte trænger mere til at blive befriede
for skadeligt Grundvand end til at vandes.
Trods dette er V. med det Formaal at
forsyne Afgrøderne med Vand i Tørkeperioder en
saa værdifuld Foranstaltning, at den bør
iværksættes overalt, hvor Betingelserne er til Stede.
Et andet Formaal med V. er at tilføre Jorden
eller Planterne Plantenæring, hvilket
kaldes Gødevanding; i begge Tilfælde
opnaas, naar Vandet er »godt« Vand, at tilføre
Jorden Ilt og at udvaske skadelige
Forbindelser af Jorden. Gødevanding maa i Reglen
foretages uden for Væksttiden, medens
Fugtvanding netop maa ske i Væksttiden.
Endelig har V. stor Betydning for Jordens
Temperaturforhold, idet Vandet f. Eks.
om Foraaret er tidligere varmt end Jorden;
ved at vande forlænges Vækstperioden.
Under vore Jordbunds- og Klimaforhold
gælder det om, altid at være opmærksom paa, at
Vandet ikke maa blive staaende i Jorden, da
denne derved bliver sur, forsumper; det
tilførte Vand maa eventuelt ved Dræning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
