Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandkalve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Bagkroppen, de bageste Vingepar er store
og veludviklede. Bagkroppen ender hos
Hunnen i en kort kraftig Læggebrod. Af Spirakler
er i Reglen de to bageste lange, kraftigere end
de øvrige. Skønt udprægede Vanddyr maa V.
til Overfladen for at hente Luft. V.’s Legeme er
som mange andre Vanddyrs lettere end
Vandet og hæver sig til Overfladen, naar
Svømmebevægelserne hører op. Ankomne til Overfladen
hæver de Bagkropsspidsen ud af Vandet og
fylder dels Luften ind i Legemet gennem de
store bageste Spirakler, dels ind i det store
Hulrum mellem Bagkrop og Vingeskeder;
Bagkroppen er paa sin Overflade beklædt med en
Bedækning af fløjlsbløde Haar, hvori Luften
bliver hængende. Fra dette store Luftreservoir
trækker de mindre Sidespirakler Luft, naar
Dyret svømmer under Vandet. Naar
Reservoiret er fyldt, gaar Dyret ned; naar Luftmængden
er brugt op, stiger det atter til Vejrs. Hos
Cybister o. a. er de bageste Spirakler ikke
større end de andre. V. er graadige Rovdyr,
der lever af andre Insekter, men dog vistnok
fortrinsvis af Smaafisk og Paddelarver.
Hannernes For- og Mellemtarser fremviser
ejendommelige Bygningsforhold. Fortarsernes 3
første Led danner tilsammen en cirkelformet
Skive, besat paa Undersiden med stilkede
Haardannelser; Stilkene bærer cirkelrunde Skiver;
forreste Led bærer to overmaade store
saadanne. I Bunden af Skiven aabner sig et Hul,
Mundingen af en Kanal, der gennem Stilken gaar
ind til en hele Skiven udfyldende Sæk, fra
hvilken en Kitmasse, naar Skiven trykkes mod et
andet Legeme, flyder ud. Ofte finder man paa
Hunnens Bryst disse Haardannelser i større
eller mindre Antal. Hele Apparatet er et
Fasthæftningsapparat, hvormed Hannerne under
Parringen fæstner sig til Hunnen. Af den indre
Bygning fremhæves kun Stinkekirtlerne, hvoraf
et Par afgiver en mælkeagtig Vædske mellem
Bryst og Bagkrop, et Par andre en gulagtig fra
Gattet. Mærkeligt nok optræder der hos flere
Arter to Hunformer, een med riflede og een
med uriflede Vingedækker; de sidstnævnte er
vistnok de mest primitive; i nogle Egne er
særlig den ene, i andre den anden Hunform den
hyppigste. V. er udmærkede Flyvere, som
navnlig om Natten flyver fra Sø til Sø. Æggene
lægges i Vandplanternes Stængler og Blade, i
hvilke Hunnerne med deres Læggebrod borer
en lille Spalte.
De fremkomne Larver vokser overmaade
stærkt; de er udprægede Rovdyr, men
Munddelene har en ganske anden Bygning end de
voksnes. Kindbakkerne er hule og har en
Aabning i Spidsen og ved deres Grund. Naar et
Bytte gribes, ses Kindbakkerne dolkformet
stødes nogle Gange ind i dette; samtidig gydes en
Fordøjelsesvædske ind i Offeret, hvorved alle
dettes blødere Dele gaar i Opløsning. Derpaa
slaas Kindbakkerne sammen inde i Offeret, og
disses nedre Aabning er da i direkte
Forbindelse med Mundaabningens Hjørner. Derpaa
begynder Dyret at suge, og alle Offerets indre
Dele passerer da gennem Kindbak-Kanalen som
en mørkebrun Vædske over i Svælget og
derfra ned i Maven. Munden selv er ikke lukket,
men er en overordentlig lille Spalte, hvis
Rande, naar Kindbakkerne er lukkede sammen, er
tæt sammenpressede, men kan aabnes lidt, naar
Kindbakkerne slaas udad. Næringen er alle
mulige mindre Vanddyr; Larverne er
overmaade graadige. Legemsformen er altid aflang, men
meget forskellig. Benene er Svømmeben besatte
med lange Haar; saadanne findes ogsaa ofte
ned langs Kroppens Sider og særlig paa de
sidste Bagkropsled; dette ender i to haarede
Halenokker. Alle Sidespirakler er rudimentære;
Dyret aander kun gennem de to bageste, fra
hvilke to mægtige Trachéstammer løber op
gennem hele Dyret. Under Hvilen hænger
Larven med Bagkropsspidsen i Overfladen,
Legemet S-formet krummet og Svømmebenene
vidtudspredte til alle Sider.
Hen paa Efteraaret forlader Larverne
Vandet, graver sig en Hule i Jorden og hviler
vistnok Vinteren over som Larve i denne.
Forpupningen sker i saa Fald om Foraaret og varer i
Almindelighed næppe over 2—3 Uger. Larverne
overvintrer saa vidt vides ikke i Vandet,
derimod de fuldt udviklede Insekter, som i
Damme med rigelig Vegetation ses svømme livlig
om under Isen. Deres Trang til atmosfærisk
Luft tilfredsstiller de i alt Fald for en Del ved
de Luftblærer, der i planterige Damme samler
sig paa Isens Underside.
Til Familien Dytiscidæ hører foruden
Slægten Dytiscus, der tæller lutter store Arter, den
i mange Henseender afvigende Slægt Cybister
samt talrige Slægter, bestaaende af mellemstore
eller smaa Arter (Agabus, Ilybius o. a.).
Ind under Begrebet V. maa endnu tre andre
Familier henføres, nemlig Amphizoidæ,
Pelobiidæ og Haliplidæ. Den første indbefatter
meget ejendommelige, fortrinsvis i kolde
Bjergstrømme levende Former, hvor de hager sig
fast til Stenene; der er kun kendt 3 Arter, to i
Nordamerika, en i Thibet. Larven ligner
Løbebillernes.
Pelobiidæ indbefatter kun een Slægt, med 4
Arter, af hvilke Pelobius tarsus findes i
Sydeuropa og England, de andre i Kina og
Australien. Larverne aander ved Trachégæller, der
sidder paa Legemets Underside; Kindbakkerne
er ikke hule, og Munden er aaben. Legemet
ender med tre lange Halenokker.
Familien Haliplidæ, der ogsaa i Danmark er
rigt repræsenteret, indbefatter udelukkende
smaa Former, der som fuldt udviklede Insekter
ligner hverandre meget, men som Larver ser
 |
| Vandkalv (Dytiscus marginalis) og dens Larve. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
