Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere / 507 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandkalve - Vandkanaler - Vandkandemusling - Vandkandeskimmel - Vandkappe - Vandkarse - Vandkis - Vandkloset - Vandkopper - Vandkran - Vandkrans - Vandkræft - Vandkultur

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

yderst forskellige ud og ofte er udstyrede med
lange Fremspring, der staar i Hudrespirationens
Tjeneste. (Litt.: Meinert,
»Vandkalvelarverne« [»Vidensk. Selsk. Skrifter«, 6. R. nat.
mat. Afd. Bind 9 1901], hvor den vigtigste
øvrige Litteratur er citeret.
C. W-L.

Vandkanaler, se Pighudene.

Vandkandemusling, se Gastrochænidæ.

Vandkandeskimmel (Aspergillus) er en
Fællesbetegnelse for Knopcellestadiet af flere
Svampearter, hørende til Slægten Eurotium af
Familien Aspergillaceæ; de knopcelledannende
Hyfer er i Spidsen opsvulmede og her
forsynede med alsidig udstraalende Sterigmer, hver
med en Kæde af Knopceller. En Art af V.
(Aspergillus glaucus, hørende til Eurotium
herbariorum) er yderst almindelig paa døde
organiske Dele, syltede Frugter, i Herbarier paa
slet konserverede Planter o. l. Andre Arter
kan fremkalde Sygdomme hos varmblodige Dyr.
Se i øvrigt Eurotium.
(F. K. R.). C. F.

Vandkappe eller Mankepude, det
Stykke af Seletøjet, som ligger paa Hestens Manke.
(C. G. B.). O. P.

Vandkarse, se Springklap.

Vandkis, se Markasit.

Vandkloset, se Kloset.

Vandkopper, d. s. s. Skoldkopper.

Vandkran, ved Jernbaner, en Indretning til
Forsyning af Lokomotiverne med Vand. Som
Regel er en V. fritstaaende og kan da anbringes
ved et hvilket som helst Spor, hvor
Pladsforholdene tillader det, f. Eks. saaledes at
Lokomotiverne passerer den paa Vejen til og fra
Remisen og nemt kan standse for at tage Vand,
eller ved Perronerne, saaledes at
Lokomotiverne kan forsyne sig under Togenes Ophold paa
Stationen. En fritstaaende Vandkran bestaar af
en lodret fast Opstander, hvorpaa der er
anbragt et drejeligt vandret Udlæggerrør.
Udlæggeren staar normalt parallelt med Sporet,
saaledes at den ikke er i Vejen for Færdselen paa
dette, og svinges, naar Kranen skal benyttes,
ind over Paafyldningsaabningen paa Tenderens
(eller Lokomotivets) Vandtank. Opstanderen er
hul og staar ved en Rørledning med f. Eks.
20 cm Diameter i Forbindelse med Stationens
Vandtaarn, saaledes at Vandet herfra kan føres
op igennem Opstanderen og ud gennem
Udlæggeren. Der aabnes og afspærres for Vandet ved
en Skydeventil, der er anbragt paa
Vandledningen i en Grube under V., og som bevæges
f. Eks. ved et Haandhjul oven over Gruben. I
Gruben er tillige anbragt en Vindkedel, til
Dæmpning af Stød i Rørene ved Ventilens
Lukning, og en ekstra Afspærringsventil til Brug
ved Udskiftning eller Reparation af
Vindkedlen. Den almindelige Afspærringsventil staar i
Forbindelse med en Frosthane, der aabnes
samtidig med, at Ventilen lukkes, saaledes at det
Vand, der bliver tilbage i Opstanderen, tømmes
ud i Gruben, hvorved Tilfrysning af V.
undgaas. Fra Gruben er der Afløb til Stationens
Afvandingsanlæg.
J. F.

Vandkran.

Vandkrans (Zannichéllia Mich.), Slægt af
Vandaksfamilien med krybende Rodstok og
smalt liniedannede Blade, der har Akselskæl og
Skede. Blomsterne er særkønnede; de sidder to
sammen i en Hanblomst uden Bloster, men med
1 Støvblad og en Hunblomst med hindeagtigt
bægerformet Bloster og 2—9 Støvveje, gerne 4.
Frugten er en Flerfoldsfrugt. Blomstringen sker
under Vandet (Juli-Septbr). 3 Arter, der er
vanskelige at skelne fra hverandre og ikke er
almindelige i Norden, dels i Ferskvand, dels i
Saltvand.
A. M.

Vandkræft (Noma) er en sjælden
forekommende Form af Koldbrand af infektiøs Natur.
Den angriber oftest Læber og Kinder og
medfører tit Patientens Død. Hvis Patienten
helbredes, efterlader Sygdommen store vansirende
Defekter.
V. Sch.

Vandkultur. Hvis man ønsker at vide, hvilke
Stoffer en Plante nødvendig behøver til sin
Udvikling, maa man dyrke Planten i et Substrat,
der ingen Askebestanddele indeholder, saaledes
at man efter Forgodtbefindende kan tilføre og
udelade, hvilke Stoffer man vil. Som
Dyrkningssubstrat anvendes hyppigt destilleret Vand, og
man taler i dette Tilfælde om Vandkulturforsøg.

Til V. anvendes hyppigst Kimplanter, f. Eks.
Majs, eventuelt ogsaa Stiklinger. Frøene
udblødes og bringes til Spiring i Savsmuld,
indtil Roden har naaet en Længde af mindst 10 cm.
Vandkulturbeholderne (Størrelse mindst 1 l)
bestaar af Glaskrukker, som udvendig er
overtrukne først med sort Spirituslak og oven paa
dette med hvid Emaillefarve. Glaskrukken er
foroven lukket med en gennemskaaret
Korkprop med et Hul i Midten. I dette Hul
anbringes Kimplanten, eventuelt klemmes den fast
med en Tot Glasuld eller hydrofob Bomuld. I
Vandkulturglasset anbringer man en
Næringsopløsning, der f. Eks. pr. Liter destilleret Vand
(i hvilket ikke maa findes Kobber) indeholder
1 g Kalciumnitrat, 0,25 g Kaliumklorid, 0,25 g
Monokaliumfosfat, 0,25 g Magniumsulfat og
nogle Draaber 5 % Jernkloridopløsning. I denne
Opløsning findes alle de nødvendige
Næringsstoffer med Undtagelse af Kulstof, der tages
fra Luftens Kulsyre. Opløsningen maa fornyes
en Gang imellem, og den maa reagere svagt
surt; et Par Gange om Ugen maa man blæse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>