Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandløbsregulering - Vandmaaler - Vandman, Rasmus Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fald, Strømspaltninger, Rester af gamle
Stemmeværker, Sten og Grunde, og i det hele taget
tilsigter at forandre det naturlige,
uregelmæssige Vandløb til et regelmæssigt. Fjernelsen af
de fleste her nævnte Hindringer for Sejladsen
kan ske ved Anvendelse af
Uddybningsmaskiner, Stentænger og lignende Apparater, men en
gennemgaaende Forøgelse af Vanddybden kan
ikke, saaledes som Tilfældet i Havet eller Søer,
skaffes til Veje ved Uddybning, fordi
Vandløbets Vandspejl ved Uddybningen vil sænke
sig; derimod kan Vanddybden forøges ved at
der skaffes Vendløbet en større
Vandføring i den tørre Aarstid eller ved at
Vandafløbet hemmes.
Ved alle Vandløb vil der være stor Forskel
paa Vandføringen paa de forskellige Aarstider
og som Følge deraf ogsaa i Vandstanden, og det
vil hyppigst være Tilfældet, at Vanddybden er
tilstrækkelig i de vandrige Perioder (Foraaret),
og at det kun i de særlig vandknappe Perioder
(Eftersommeren) kniber med Vanddybden. I
saadanne Tilfælde kan man i de vandrige
Perioder opsamle en Del af den overflødige
Vandmængde i store Reservoirer — Sidedale eller
Sidetilløb, som ved Dæmninger kan holdes
afspærrede fra Hovedvandløbet — og da i de
vandknappe Perioder aflede det saaledes
opsparede Vand til Vandløbet, hvis Vandføring
derved forøges. Metoden er anvendt ved
adskillige Vandløb, saaledes bl. a. ved Mississippis
øvre Løb og ved flere af Rhinens Bifloder.
En Hemning af Vandafløbet kan finde Sted
enten ved at indsnævre Vandløbets Bredde eller
ved at opføre Spærringer —
Stemmeværker — tværs over Vandløbet. En Indsnævring
af Bredden foretages ved Hjælp af de saakaldte
Strømreguleringsværker —
Indbygninger eller Parallelværker
—, som vil bevirke en Hævning af
Vandspejlet og dermed følgende Forøgelse af
Vanddybden paa den indsnævrede Strækning, og det
i desto større Grad, jo mere Bredden forringes.
Det er derfor ikke alene paa særlig brede
Steder, men ofte paa længere Strækninger, at
saadanne Strømreguleringsværker bygges. Ved
Indsnævringen forøges Vandets Hastighed og
derved inden for visse Grænser Strømmens Evne
til at udskære i Grunden, og er denne blød,
vil derfor Lejet kunne skære sig dybere.
En effektiv Forøgelse af Vanddybden kan
opnaas ved at opstemme Vandspejlet ved Hjælp
af Stemmeværker — Dæmninger førte tværs
over Vandløbet og forsynede med de fornødne
Gennemstrømningsaabninger for Vandet. Da
den ved Vandets Opstuvning oven for
Stemmeværket vundne forøgede Vanddybde aftager,
efterhaanden som man fjerner sig fra
Stemmeværket, maa et nyt Stemmeværk lægges paa det
Sted, hvor Vanddybden er aftagen til den af
Hensyn til Sejladsen krævede. Ved
Stemmeværkerne fremkommer der ofte en betydelig
Forskel mellem Vandstanden oven for og neden for
Værket — ved Stemmeværkerne i Seinen indtil
4 1/2 m —, og Skibene maa da bringes fra det
ene Niveau til det andet ved Hjælp af
Skibsfartssluser — Kammersluser eller
Løfteværker —, som bygges ved Siden af
og i Forbindelse med Stemmeværket. Man siger
i dette Tilfælde, at Vandløbet er
kanaliseret (se Kanal og Kanalisation).
II. Regulering for Afvandingens
Skyld. Ved en Mængde Vandløb, særlig de
mindre, henligger lavtliggende Arealer i en saa
vaad Tilstand, at de er uskikkede til Dyrkning
— vaade, sure Enge, Kær og Mosestrækninger.
Saadanne af Vand lidende Arealer kan ofte
bringes under god Kultur, naar Vandspejlet i
det Vandløb, i Nærheden af hvilket de ligger,
og som danner det naturlige Afløb for de
paagældende Arealer, sænkes, og dette kan ske ved
en Regulering, som dog i Princippet er en
fuldstændig Modsætning til den ovenfor omtalte
Regulering af Hensyn til Skibsfarten; thi medens
det ved V. af Hensyn til Skibsfart i Reglen
gælder om at hemme Vandafløbet og hæve
Vandspejlet, skal man ved V., der foretages med
Afvandingen for Øje, netop fremme Vandafløbet
og sænke Vandspejlet. Reguleringen vil derfor
i dette Tilfælde gaa ud paa at forøge
Vandløbets Profil, hvor dette er for ringe, og paa at
forøge Faldet ved at gennemskære og fjerne
saa mange af Vandløbets Krumninger som
muligt, ligesom man ogsaa maa fjerne alle
Hindringer for Vandets fri Flugt — gamle
Stemmeværker, Aalegaarde, Møller, Vadesteder m. m.
Ved al V., hvad enten denne foretages af
Hensyn til Skibsfart eller Afvanding, maa man
sørge for, at de ny etablerede Forhold saa vidt
muligt bliver varige; hertil hører i første
Række, at den forøgede Strømhastighed ikke
kommer til at angribe Vandløbets Bredder. Hvor
der er Fare for et saadant Angreb — og dette
vil særlig være Tilfældet ved Krumningernes
konkave Bred —, maa Bredderne sikres mod
Strømmen ved beskyttende Dækværker.
(C. Ph. T.). J. M-P.
Vandmaaler kaldes et Apparat, der
indsættes i en Vandledning til Maaling af den
Vandmængde, som strømmer gennem Ledningen paa
det paagældende Sted. Princippet i en V. for
mindre Ledninger er sædvanlig det, at det
gennem V. strømmende Vand sætter et i den
anbragt lille Vandhjul, Turbine, Stempelpumpe
eller Kapselpumpe i Bevægelse, og derved
driver et Tælleværk. V. som de her omtalte
indsættes sjælden i større Ledninger; den gennem
en saadan strømmende Vandmængde kan f. Eks.
beregnes, naar man paa vedkommende Sted har
tilvejebragt en Indsnævring paa Ledningen og
maaler den Forandring i Trykhøjde, som
derved frembringes. Et almindelig benyttet
Apparat af denne Art er Venturimeteret.
A. Bj.
Vandman, Rasmus Jensen, dansk
Husmandsfører, f. 28. Aug. 1853 i Aalstrup, blev 1884
Husmand og Dræningsmester i Øster
Skjørringe paa Laaland, er en af Husmandssagens
Pionerer i Danmark, var 1902 Medstifter af de
samvirkende sjællandske Husmandsforeninger
og blev deres Næstformand, blev 1907 Formand
for de da oprettede samvirkende
laaland-falsterske Husmandsforeninger og 1914 for de
samvirkende danske Husmandsforeninger, har
desuden beklædt kommunale og økonomiske
Tillidshverv.
H. J-n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
