Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandnavle - Vandnymfer - Vand og Brød - van Dongen, Kees - Vandopvarmning - Vandorgel - Vand-Peberrod - Vandpest - Vandpibe - Vandpiber - Vandplanter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vandnavle (Hydrocotyle L.), Slægt af
Skærmplanterne (V.-Gruppen), en- eller fleraarige
Urter med krybende Rodstok, skjolddannede
Blade og langstilkede Blomster i usammensatte
Skærme eller Hoveder; Svøbbladene er smaa
og fældes hurtig. Frugterne er meget stærkt
sammentrykte, fladkernede og uden
Oliekanaler. 50—60 Arter. I Norden lever kun
Almindelig V. (H. vulgaris L.), der er fleraarig,
5—20 cm høj. Bladene er rundtakkede,
Kronbladene hvide eller rødlige. Ret almindelig i
Danmark (især mod Vest), sjælden i Norge;
den vokser paa den om Vinteren oversvømmede
Grund, i Moser, Grøfter og lignende Steder, og
blomstrer i Juli-Septbr.
A. M.
Vandnymfer d. s. s.
Guldsmedelarver, se Guldsmede.
Vand og Brød er et i dansk Straffelov for
mindre Forbrydelser hjemlet Straffemiddel over
for Personer over 18 og under 60 Aar; det
ækvivalerer Straf af simpelt Fængsel og
Fængsel paa sædvanlig Fangekost henholdsvis i
Forholdet 1 Dag V. o. B. = 6 Dage simpelt
Fængsel og 4 Dage Fængsel paa sædvanlig
Fangekost. Straffens Minimum er 2 Dage, Maksimum
30 Dage; men af Hensyn til dens
Sundhedsskadelighed skal kun 5 Dage udstaas i Træk,
hvorimod længere Straffetider afbrydes med
Mellemdage (normalt 2 Dage efter den 5. og 10.,
3 Dage efter den 15. og 20., 4 Dage efter den 25.
Dag, men Fristerne kan efter Domfældtes Ønske
og Lægens Skøn forkortes eller forlænges), i
hvilke Forbryderen løslades eller hensættes i
simpelt Fængsel. Paa frugtsommelige og
diegivende Kvinder samt svagelige Personer maa
V. o. B. ikke anvendes. I de senere Aar er
Straffen kommen i Miskredit, idet det viser sig,
at dens afskrækkende Evne ganske opvejes ved
dens Kortvarighed, og den infamerende
Karakter, der fra gammel Tid faktisk tillagdes den,
for længst er forsvunden i den folkelige
Opinion. Da Straffen desuden virker højst
forskellig paa de forskellige Mennesker og derfor er
et meget ulige Onde for de domfældte, er den
i de fleste Lande, hvor den tidligere har været
anvendt, ophævet eller gaaet af Brug. Ved L.
1. Apr. 1905 er V. o. B. ophævet i Danmark
som Afsoningsmiddel for idømte Bøder, og
Domstolene har faaet Myndighed til uanset
Straffelovens Udtryk altid at anvende Fængsel
paa sædvanlig Fangekost i den dobbelte til den
4-dobbelte Tid i Stedet for V. o. B.-Straf. Som
Følge heraf idømmes denne Straf nu kun i
sjældne Tilfælde og bliver, hvor den endnu
anvendes i Underinstanserne, stedse af
Overinstanserne omsat til Fængsel paa sædvanlig
Fangekost.
A. Gl.
Den norske Straffelov paabyder ikke i
noget Tilfælde Anvendelse af Fængsel paa V. o. B.
Men i Domme, hvorved Fængselsstraf idømmes,
kan det bestemmes, at Straffen helt eller delvis
bliver at omsætte til skærpet Fængsel, saaledes
f. Eks. til Fængsel paa V. o. B. i indtil 20 Dage;
1 Dags V. o. B. svarer til 3 Dages almindelig
Fængsel. Saadan Omsætning kan ogsaa
besluttes ved Fuldbyrdelsen efter domfældtes
Begæring eller med hans Samtykke. Straffen kan
ikke anvendes paa Kvinder, som giver Die,
eller Personer under 18 Aar, heller ikke ellers,
hvor det findes at kunne medføre Fare for
Helbredet.
K. Ø.
van Dongen [fan-’doŋə(n)], Kees,
hollandsk Maler, f. 26. Januar 1877 i Delshaven
ved Rotterdam. 1897 kom han til Paris, blev
Ny-Impressionist og Syntetist, malede i Olie,
Akvarel, Pastel — med artistisk Dygtighed —
mondænt Pariserliv, nøgne Kvindeskikkelser,
Landskaber m. v., ogsaa Portrætter, ofte af
karikerende Art (som Portrættet af Anatole
France, der vakte Sensation paa Udstillingen i
Paris 1921). Hans Kunst med dens lidt
degenereret-sygelige Præg og dens formelige
Magerhedskultur har gennemgaaende været af ret
opsigtvækkende Art. Han er repræsenteret i
Luxembourg-Museet i Paris. (Litt.: E. des
Courrières, »v. D.« [1921]).
A. Hk.
Vandopvarmning. Opvarmning af Vand
iværksættes i Almindelighed ved direkte Ild;
dette er f. Eks. baade Tilfældet ved
Opvarmning af Vand i Husholdninger, og hvor Vand
skal omdannes til Damp, som i Dampkedler. Ikke
sjælden benyttes dog ogsaa Damp til V.; man
kan da lede Dampen — maaske Spildedamp fra
en Dampmaskine — gennem Rørslanger ind i
en Beholder, som indeholder det Vand, der skal
opvarmes. V. i Betydningen: Opvarmning ved
Vand er omtalt under
Opvarmningsanlæg, S. 561.
(Fr. V. M.). A. Bj.
Vandorgel, se Orgel.
Vand-Peberrod, se Brøndkarse.
Vandpest, se Helodea.
Vandpibe, se Tobakspibe.
Vandpiber, se Pibere.
Vandplanter, Sumpplanter, kaldes Planter,
hvis Blade enten er helt nedsænkede i Vandet
eller hviler paa Vandfladen. Hos de fleste rager
Blomsterne eller Blomsterstandene frit op over
Vandet, hvilket jo er nødvendigt i saadanne
Tilfælde, hvor Bestøvning sker ved Vindens eller
Insekters Hjælp; nogle Arter, hvis Blomster i
Almindelighed naar op i Luften, kan under
visse Forhold blomstre under Vandet, f. Eks.
Flydende Vandranke (Elisma natans);
Blomsterne aabner sig i saa Tilfælde ikke, men
Selvbestøvning finder Sted i den lukkede Blomst.
Endelig er der nogle V., som altid blomstrer
under Vandet; hos disse føres Støvkornene
gennem Vandet fra Støvknapperne til Arrene; f.
Eks. Vandkrans (Zannichellia), Bændeltang
(Zostera) og Najade (Najas).
Undervandsblade og Flydeblade lever jo
under meget forskellige Betingelser, og de har
derfor ogsaa en meget forskellig Form og
Bygning; Flydebladene er altid udelte, i Reglen
med hjerteformet Basis, kredsrunde, ægformede
eller ovale-aflange; Eksempler: Aakande
(Nuphar), Nøkkerose (Nymphæa), Søblad
(Limnanthemum), Frøbid (Hydrocharis), Vandranke
(Elisma), Arter af Vandaks. Flydebladene har i
Reglen kun Spalteaabninger paa den for Luften
udsatte Overside. Undervandsbladene er i
Reglen enten smalle eller, hvis de er brede, stærkt
delte med smalle, linieformede Afsnit
(»Gælle«-Blade), saa at de ikke saa let kan rives i
Stykker ved Strømninger i Vandet, idet de ikke
frembyder store Flader; de mangler i Reglen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
