Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandplanter - Vandpolo - Vandporer - Vandportulak - Vandprøve - Vandpude - Vandranke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spalteaabninger; Eksempler: Arter af Vandaks
(Patamogeton), Vandstjerne (Callitriche),
Vandspir (Hippuris) og Vandrøllike (Hottonia) med
smalle udelte Blade; Tusindblad
(Myriophyllum), Frøpeber eller Vandranunkel
(Batrachium), Hornblad (Ceratophyllum) og Blærerod
(Utricularia) med bredere, stærkt delte Blade
med smalle Flige. Nogle Arter har baade
stærkt delte eller smalle Undervandsblade og
brede Flydeblade, f. Eks. Arter af Frøpeber og
Vandstjerne.
De fleste V. er rodfæstede; nogle frit
svømmende, f. Eks. Frøbid (Hydrocharis),
Krebseklo (Stratiotes) og Andemad (Lemna) med
Rødder, der hænger ned i Vandet og undertiden
naar Bunden; endvidere Hornblad
{Ceratophyllum) og Blærerod (Utricularia), som ganske
mangler Rødder. Inden for samme
Vandomraade spredes Frøene (eller Frugterne) især
ved Vandfugles Hjælp; det er i enkelte Tilfælde
ved Forsøg bevist, at Frø, der har passeret en
Fugls Fordøjelseskanal, spirer villigere end
ellers. Paa Grund af Voksestedets Natur er V., i
Sammenligning med Landplanterne, ikke saa
udsatte for de ugunstige Aarstiders
Paavirkning; dette forklarer, at mange V. har en meget
vidtstrakt geografisk Udbredning. Nogle V. er
enaarige, saa at kun Frøene overlever den
ugunstige Aarstid; mange overvintrer ved
Rhizomer paa Bunden af Vandet (Aakande,
Nøkkerose, o. s. v.); andre dør om Efteraaret bort
paa nær særegne Vinterknopper, som løsnes og,
da de er tungere end Vand, synker ned til
Bunden, hvor de næste Foraar spirer og rodfæstes,
f. Eks. smalbladede Arter af Vandaks, eller de
rodfæstes ikke, men stiger op til Overfladen af
Vandet, idet der i Stængel og Blade
efterhaanden udvikles luftfyldte Rum, hvorved Planten
bliver lettere end Vand, f. Eks. Frøbid og
Blærerod.
Hvad den indre Bygning angaar, udmærker
V. sig ved at have talrige luftfyldte Kamre og
Gange, som tjener til at føre Luft med den for
Aandedrættet nødvendige Ilt ned til de under
Vandet værende Organer, som jo ikke er i
direkte Berøring med Luften. I Reglen er
Luftgangene med større eller mindre Afstande
forsynede med tynde, porøse Tværvægge; i enkelte
Tilfælde, f. Eks. i Aakandens og Nøkkerosens
Blad- og Blomsterstilke, er der i de større
Luftgange dog ikke saadanne Tværvægge; skønt
disse Stilke kan blive over 3 m lange, kan man
derfor dog ikke desto mindre puste Luft
gennem Gangene.
C. R.
Vandpolo (engelsk: water polo) er en Idræt,
der øves i Vandet mellem to Hold Svømmere
à 7 Deltagere og paa en Bane af c. 30 m
Længde og c. 20 m Bredde. I begge Banens Ender
er anbragt en Træramme (Maal), hvis Bredde
er c. 3 m, og hvis Tværstang (Overligger) er
hævet c. 90 cm over Vandet. Til V. anvendes en
luftfyldt Bold af c. 70 cm Omkreds, og de to
Hold Svømmeres Opgave er, med Iagttagelse af
de for V. fastsatte Love, at kaste Bolden ind
i Modpartens Maal. Ved Spillets Begyndelse
tager Spillerne Plads paa Linie med deres eget
Maal, og Dommeren kaster Bolden ud paa
Midten af Banen; dette gentager sig efter Maal.
Det er under Spillet blandt andet forbudt at
røre Bolden med begge Hænder paa een Gang,
at fastholde Bolden under Vandet, at holde
sig fast i Banens Indhegning og at dykke
en Modstander medmindre han holder Bolden.
Forseelser af denne Art kaldes
almindelige Fejl og straffes med et Frikast til
Modpartiet. Naar en Spiller efter Dommerens
Mening med Overlæg begaar en almindelig
Fejl, kommer det ind under Begrebet
overlagte Fejl. Dommeren skal saa beordre
Spilleren op af Vandet, og Vedkommende kan
ikke atter deltage i Spillet før der er gjort
Maal, og kun med Dommerens Tilladelse. V.
spilledes første Gang 1869 i London, og i de
følgende Aar tog Udøvelsen et stærkt Opsving,
og det er nu anerkendt over hele Verden som
en sund og fornøjelig Idræt, udmærket egnet
til at opøve Svømmefærdigheden. I Danmark
har Poloklubben af 1908 gjort et stort
Arbejde for Udbredelsen af denne Idræt, der
nu dyrkes i alle Landets Svømmeforeninger.
Vandporer (bot.) kaldes i Vævlæren
Spalteaabninger (s. d.), der som oftest har mistet
Lukkecellernes Bevægelighed og ikke sjælden
er af betydelig Størrelse. De forekommer
enkeltvis eller gruppevis paa de Steder, hvor der
til visse Tider og under visse Omstændigheder
skal udpresses draabeflydende Vand, i Reglen
paa Spidsen af Løvbladenes Tænder (Fuchsia,
Primula, Vitis sicyoides), i Bladspidsen selv
(mange Græsser, mange Kolbeblomstrede, f.
Eks. den almindelig dyrkede »Kalla«), eller i
Indkærvninger i Bladranden (Tropæolum);
Vævet under Vandporerne er ofte udviklet som et
Epithem (s. d.), og der strækker sig altid
Trakeïder (se Vandrørcelle), hen dertil, ofte
lige ud til V.
(V. A. P.). A. M.
Vandportulak (Péplis L.), Slægt af
Kattehalefamilien, enaarige og glatte Urter med
modsatte eller kransstillede Blade og enlige
Blomster i Bladhjørnerne. Tallet i Blomsten er 4—6;
Kronbladene er meget smaa; 6 Støvblade og en
2-rummet Støvvej. Frugten er ikke
opspringende. 3 Arter. P. portula L. med nedliggende
eller krybende, oftest rødlige Stængler og
omvendt ægdannede Blade; den bliver 5—20 cm
høj. Kronbladene er rødlige og hurtig
affaldende. Ret almindelig i Jylland paa oversvømmet
Grund, sjælden paa Øerne; i Norge kun i det
sydligste. Den blomstrer i Juni—September;
Selvbestøvning. Hist og her spises den som
Gemyse.
A. M.
Vandprøve, se Gudsdom.
Vandpude, en Pude af Gummistof, der kan
fyldes med Vand. V. bruges dels og navnlig til
at skaffe Patienter et blødt, elastisk Underlag,
dels kan man, ved enten at fylde den med
meget koldt eller meget varmt Vand, benytte den
til at afkøle eller opvarme Legemet i større
eller mindre Udstrækning. Alt efter det
forskellige Formaal har V. vekslende Form og
Størrelse.
(Lp. M.). E. F.
Vandranke (Elisma Buchenau), Slægt af
Skebladfamilien med en enkelt Art
Flydende V. (E. natans L. Buchen.), Vandplante med
flydende Stængel og langstilkede, ovale
Flydeblade. Blomsterne sidder enligt eller flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
