- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
516

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandremusling - Vandremyre - vandrende Blad - vandrende Jøde - vandrende Pinde - vandrende Skov - Vandrensning - Vandrenyre - Vandrepræmie - Vandrerotte - Vandrestjerne - vandret - Vandreørred - Vandrikse - Vandringer - Vandrotte - Vandrøllike - Vandrørcelle - Vandsafir - Vandsangere - Wandsbek - Wandsbecker Bote - Vandsennep - Vandskarntyde - Vandskat - Vand-Skedeknæ - Vandskel - Vandski - Vandskimmelsvampe - Vandskorpion - Vandskrue - Vandskræk - Vandslangen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

iagttaget her i Landet, nemlig i Peblingesøen;
senere har den bredt sig til de gamle
Fæstningsgrave i Kjøbenhavn, til Fure- og Esromsø. Den
har flere Gange gjort Skade ved at tilstoppe
Kloak og Vandledninger.
C. M. S.

Vandremyre, se Myrer, S. 525.

vandrende Blad (Psyllium), se Blad,
vandrende.

vandrende Jøde, se Ahasverus.

vandrende Pinde, d. s. s. Spøgelser (s. d.).

vandrende Skov. Sagnet om en Hær, der
rykkede frem, holdende Løvgrene over sig for
ikke at ses, og saaledes kom uventet over
Fjenden, — fortælles mange Steder, tidlig hos
Arabere, hos Franker; i Skotland knyttet til
Macbeth, paa Sjælland til Kong Siger, hvis
Modstander Hake Haamundssøn anvendte denne
Krigslist for at rykke frem for Siger’s
Kongeborg, Sigersted, o. s. v. (Litt.: »Danm. gl.
Folkev.«, IV, 757, med Henvisninger; P.
Herrmann
, »Die Heldensagen des Saxo
Grammaticus« S. 341, 498).
(A. O.). H. El.

Vandrensning, se Vandforurening.

Vandrenyre, bevægelig Nyre, se Ren
mobilis
.

Vandrepræmie kaldes ved en
Sportspræstation en Præmie, der kun kan vindes for et
bestemt Tidsrum — som Regel et Aar, eller
indtil der næste Gang kæmpes om den. Medens
en Udfordringspræmie bliver
Vinderens Ejendom, naar den er vundet et nærmere
aftalt Antal Gange, f. Eks. tre Gange i Træk
eller 5 Gange i alt. bliver en V. aldrig Vinderens
Ejendom. En af de berømteste internationale
V. er Davis cup indenfor Tennissporten.
Herhjemme har Kong Christian X. siden 1905
udsat en Række V. i Fægtning, Gymnastik,
Svømning, Løb m. m., som med de mange
indgraverede Navne paa de forskellige Vindere og deres
Præstationer giver interessante Oplysninger
om Idrættens Udøvere og dens Fremgang.

Vandrerotte, d. s. s. den brune Rotte,
se Mus.

Vandrestjerne, d. s. s. Planet (s. d.).

vandret, se horisontal.

Vandreørred, se Laks.

Vandrikse (Rállus aquaticus), se Rikser.

Vandringer. Medens nogle Fugle til
Stadighed opholder sig paa samme Strøg, og andre
regelmæssigt skifter Opholdssted til bestemte
Tider (se Træk), findes der en Del Arter, der
med uregelmæssige Mellemrum, rimeligvis i
Sammenhæng med sparsom Tilstedeværelse af
Føde, foretager større eller mindre Rejser,
under hvilke de da ofte kan optræde i Egne,
hvor de ellers ikke ses. Mest bemærkes
saadanne V. naturligvis, naar det drejer sig om
Arter, der overhovedet ikke yngler paa den
paagældende Egn; bekendte er saaledes de
store V., som den kirgisiske Steppehøne
og Nøddekrigen har foretaget til store
Dele af Europa. Hvor det gælder Fugle, som
ogsaa yngler paa Egnen, bliver Forholdet let
mere skjult, som naar f. Eks. Skovskaden
i visse Efteraar optræder i store Mængder paa
forskellige Steder af Danmark; det er navnlig
blandt Rov- og Spurvefuglene, at der finder V.
Sted; i Norge f. Eks. vandrer adskillige
Uglearter stærkt, i Danmark træffes Efteraar og
Vinter, ofte med lange Mellemrum, Skarer af
vandrende nordiske Fugle, f. Eks. Korsnæb,
Krognæb, Silkehale og
Kvækerfinke. De vandrende Fugle søger vel oftest efter
længere eller kortere Tids Forløb tilbage til
deres Hjemegn, men undertiden slaar en Del
sig til Ro og yngler paa det Sted, hvorhen de
er komne (Steppehøns, Korsnæb).
O. H.

Vandrotte, se Markmus.

Vandrøllike, se Hottonia.

Vandrørcelle (bot.) eller Trakeïde
kaldes i Vævlæren de langstrakte, prosenkymatiske
eller parenkymatiske, døde og forveddede
Celler, der sammen med Karrene (s. d.) besørger
Vandledningen i Planten. Deres Vægge er
ligesom Karrenes fortykkede paa højst forskellig
Vis (net-, stige-, skrueformet eller ringporede).
I Karstrengenes Ved ledsager de Karrene; de
fineste Karstrenggrene bestaar ofte af V. alene,
især de, som ender ved Vandporerne (s. d.).
(V. A. P.). A. M.

Vandsafir, se Korund.

Vandsangere, se Rørsangere.

Wandsbek [’vantsbæk], Kredsstad i
Kredsen Stormarn i preussisk Provins
Schleswig-Holstein, ved et Tilløb til Alster, støder mod
Vest op til Hamburg og har (1925) 39541
Indbyggere. Gymnasium, W.-Rank, betydelig
Industri: Lak-, Sprit-, Chokolade- og
Cigarfabrikation; store Hestemarkeder. Digteren Matthias
Claudius, der boede i W. i Slutn. af 18.
Aarhundrede, ligger begravet her. I et
nærliggende Slot, der i Slutn. af 16. Aarhundrede tilhørte
den lærde Henrik Rantzau, opholdt Tyge Brahe
sig en Tid efter at have forladt sit Fædreland.
W. var et af de tre Steder i den danske Stat,
hvor Tallotteriet i sin Tid blev trukket; heraf
Talemaaden »det gælder til W.«; oprindelig
brugt om de i W. udtrukne Numre, der ikke
gjaldt i Kjøbenhavn.
(Joh. F.). O. K.

Wandsbecker Bote [’vantsbækər-], se
Claudius, M.

Vandsennep d. s. s. Brøndkarse (s. d.).

Vandskarntyde d. s. s. Gifttyde (s. d.).

Vandskat, se Vandafgift.

Vand-Skedeknæ, se Polygonum.

Vandskel, se Flod.

Vandski, et Slags Rofartøj, der bestaar af to
smaa, lette Pontoner; disse har Form som
langagtige, spidsgattede Fartøjer; de ligger
parallelle med 1 m’s Mellemrum og forbindes med
Jernbeslag. Tværs over begge Pontoner er
anbragt et Sæde, saaledes at et Menneske kan
sidde der, med en Fod hvilende paa hver
Ponton. V. drives frem ved Hjælp af en
Svingaare (Pagaj), eller den kan være forsynet med
et Skovlhjul, der bevæges ved Haand eller Ben.
V. har kun ringe Sødygtighed, kan kun
benyttes i et roligt Farvand og er nærmest at
betragte som et Legetøj eller Sportsapparat.
(C. L. W.). C. B-h.

Vandskimmelsvampe, se Saprolegniaceæ.

Vandskorpion = Nepa, se Tæger.

Vandskrue, d. s. s. Vandsnegl.

Vandskræk, se Hundegalskab.

Vandslangen 1) (Hydra), et langt, smalt
Stjernebillede, hovedsagelig beliggende paa den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0526.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free