Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandslangen - Vandslanger - Vandsmør - Vandsnegl - Vandsnoge - Vandsot - Vandspalter - Vandspidsmus - Vandspinat - Vandspir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sydlige Himmel, S. f. Krebsen og Jomfruen,
og efter Backhouse indeholdende 257 Stjerner,
synlige for det blotte Øje, hvoraf kun 1, α, er af
2. Størrelse. Af Dobbeltstjerner nævnes λ af 4.
og 14. Størrelse i 54″ Afstand, |3 af β. og 5,5.
Størrelse i 2″ Afstand, ε af 4. og 6. Størrelse
med en Omløbstid efter Aitken af 15,3 Aar.
Hovedstjernen er spektroskopisk dobbelt. Af
foranderlige Stjerner kendes hidtil 27, men af
disse er kun U synlig for det blotte Øje; den
forandrer sin Lysstyrke fra 4,8 til 5,6 i en
uregelmæssig Periode, som endnu ikke er
kendt, 3 tilhører Algoltypen. 3° S. f. β i Ravnen
staar den af Messier 9. Apr. 1780 opdagede
kugleformede Stjernehob, som John Herschel
fandt at være lysstærkere imod Midten. Han
opløste den fuldstændig i Stjerner fra 12.
Størrelse og nedover. 2° S. f. μ har man en
ellipseformet Taage, som er en af Himlens klareste og
smukkeste større planetariske Stjernetaager.
Efter Burnham er Ellipsens Akser henholdsvis
42″ og 38″, den store Akse beliggende i
Retningen NV.-SØ. I det Indre af Taagen er der en
meget iøjnefaldende lysende Ring, hvis indre
Kant er meget nær cirkelformet, medens den
ydre derimod er elliptisk (23″ og 17″), og Aksen
er orienteret i samme Retning som Taagens.
Keeler har undersøgt, om han kunde paavise
nogen Rotation af Taagen og Bevægelse i
Visionsradiens Retning, men har ikke fundet nogen
sikre Data herfor. Foruden denne Stjernetaage
findes der en hel Del svage, men disse er ikke
nærmere undersøgte.
2) (Hydrus) (Han-V. eller den lille V.), et
mindre Stjernebillede i Nærheden af Sydpolen
mellem Tukanen og Taffelbjerget, indeholdende
efter Backhouse 45 for det blotte Øje synlige
Stjerner, hvoraf de klareste er af 3. Størrelse.
Paa Grund af dens Beliggenhed saa langt mod
S. kender man ikke nøjere de Dobbeltstjerner,
som findes i V. Af Stjernehobe kender man et
Par samt en Del svage Stjernetaager, men disse
er ikke nærmere undersøgte. β har efter Gill en
Afstand af 24 Lysaar; dens aarlige
Egenbevægelse er 2,25″ i østlig Retning, følgelig er dens
Bevægelse lodret paa Visionsradien 80 km i
Sekundet. Stjernen tilhører Spektraltypen g. Nu
staar β 12° fra Sydpolen og fjerner sig fra
denne 0,5° i 100 Aar. Ved Begyndelsen af vor
Tidsregning var den den sydlige Himmels
Polarstjerne. Om η er foranderlig, vides ikke
bestemt.
J. Fr. S.
Vandslanger, se Vandsnoge.
Vandsmør, se Smørbedømmelse.
Vandsnegl, -skrue, et
Vandløftningsredskab, som løfter Vandet, ved at dette, idet det
optages mellem Gængerne i en Art Skrue,
skrues op. Den ældste Konstruktion af V., den
saakaldte Archimedes-Skrue, menes at
være opfunden af Archimedes; den bestaar af
en som Aksel tjenende, med Tap forneden og
Halsleje foroven forsynet, skraatliggende
Spindel, paa hvilken een eller flere Skrueflader er
anbragte, medens disse paa Ydersiden omsluttes
af en cylindrisk Kappe. Skruen kommer
herved til at bestaa af et til Skruefladernes Antal
svarende Antal skrueformede, ved Siden af
hinanden liggende Rør af firkantet eller kvadratisk
Tværsnit. Skruen bygges ofte med Spindel og
Kappe af Træ samlet som en Tønde ved
omlagte Ringe, medens Skruefladerne udføres af
Jernplade (Fig.). Archimedes-Skruen benyttes
kun ved smaa Vandmængder og ringe
Løftehøjde, da den ellers ved Indholdet af det Vand,
som findes i Gængerne under Løftningen,
bliver tung, men egner sig forholdsvis godt som
transportabel Pumpe og derfor navnlig til
interimistiske Pumpeanlæg.
En nyere Konstruktion af V. er den saakaldte
hollandske Skrue, der adskiller sig fra
Archimedes-Skruen derved, at den bevægelige
Del alene bestaar af en Spindel forsynet med i
Reglen 3 til 4 Skrueflader, men uden Kappe,
idet denne er erstattet af en under Skruens
nedre Halvdel anbragt, faststaaende,
halvcylindrisk Slutrende—Kummen. Ved denne
Ordning vil Vægten af det Vand, der løftes,
hvile paa Kummen og ikke overføres til
Spindelens Tapper. Skruen bygges hyppigst af Jern;
idet Spindelen gøres hul, vil dens Vægt delvis
bæres af Vandet; Slutrenden udføres oftest af
Beton. Den hollandske Skrue bliver mest
benyttet til permanente Anlæg, hvor store
Vandmasser skal løftes, saaledes ved Tørlægninger
— store Inddæmninger eller Inddigninger.
V. sættes ved en ved Spindelens øvre Ende
anbragt konisk Udveksling i Forbindelse med en
Aksel — vandret eller lodret — som drives ved
Haandkraft, Dampkraft eller — især ved
Tørlægninger — hyppig ved Vindkraft.
(C. Ph. T.). J. M-P.
 |
| Vandsnegl. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
