Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandspir - Vandspirfamilien - Vandstand - Vandstandsglas - Vandstandsmaaling - Vandstene - Vandstjerne - Vandstjernefamilien - Vandstof - Vandstære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
over Vandfladen, og som bliver 15—100 cm
høj. Den er ret almindelig i Norden i Aaer,
Søer og Grøfter og blomstrer i Højsommeren.
A. M.
Vandspirfamilien (Hippudidaceæ),
tokimbladede og frikronede Planter af Myrteordenen,
Vandplanter, der kun repræsenteres af een
Slægt, Vandspir (s. d.).
A. M.
Vandstand. Ved Kysterne af Havene eller
Indsøer er Vandfladens Stilling ikke altid den
samme; undertiden naar den længere ind paa
Kysten (eller højere op, hvis Kysten er stejl),
»Højvande«, og undertiden trækker den sig
tilbage, »Lavvande«; Vandoverfladens
øjeblikkelige Stilling kaldes V. og maales ved særlige
Apparater (se Vandstandsmaaling). —
V.’s Foranderlighed skyldes flere Aarsager.
Maanens og Solens forskellige Højder over
Horizonten fremkalder ved de deraf foranledigede
Ændringer i deres Tyngdevirkning paa Jorden
og Havet det bekendte Fænomen »Ebbe og
Flod« eller »Tidevandet« (s. d.). Endvidere kan
stærke Vinde bevirke meget betydelige
Vandstandsforandringer ved Kysterne (se
Stormflod). Jordskælv kan give Anledning til
Flodbølger, som giver ødelæggende Højvande, hvor
de træffer en Kyst. Endelig kan Vandet i
Indsøer eller Fjorde komme i en ejendommelig
svingende Bevægelse, saa der paa det enkelte
Sted ved Kysten indtræffer en regelmæssig
Skiften af Høj- og Lavvande med lige store
Tidsmellemrum. Naar man ved Middeltalsdannelse
af Vandstandsmaalinger over en længere
Aarrække eliminerer disse Variationer, faas
»Middel-« eller »Normal-V.« Ved Indsøer vil
naturligvis Uregelmæssigheder i Nedbør eller
Afstrømningsforhold give Anledning til
V.-Variationer (Oversvømmelser).
H.-P.
Vandstandsglas, se Dampkedel, S. 484,
og Lokomotiv, S. 990.
Vandstandsmaaling sker simplest ved et
Vandstandsbræt, der er en svær Planke,
fastgjort til et Bolværk eller lignende og
forsynet med en Maalestok, paa hvilken
Vandoverfladens Stilling direkte aflæses. Ofte bruges dog
en Vandstandsmaaler eller
Mareograf, som registrerer Vandstanden. Ved nøje
Undersøgelse og Udmaaling af de saaledes
opnaaede Vandstandskurver kan de periodiske
Vandstandsvariationer, som Tidevandet,
udtrykkes i matematisk Form, saa man derefter
kan forudberegne deres Indtræffen i Fremtiden.
H.-P.
Vandstene, Slibestene, der under Brugen
fugtes med Vand, i Modsætning til
Oliestene, som fugtes med Olie.
K. M.
Vandstjerne (Callitriche L.), Slægt af
Vandstjernefamilien, Vandplanter med modsatte,
helrandede, smalle og 3-nervede Blade, af
hvilke de øverste sidder i Roset. Blomsterne er
meget smaa, særkønnede (enbo) og nøgne.
Hanblomsterne har 1 Støvdrager, Hunblomsterne 1
Støvvej med 2 Æg i hvert af Frugtknudens
Rum. Frugten er en 4-delelig Spaltefrugt. V.
omfatter henved 25 Arter; disse er udbredte
over næsten hele Jorden, men er uden
økonomisk Værdi. Bestøvningen sker over Vandet. I
Norden lever nogle faa Arter, der vokser paa
lavt Vand og af hvilke Smaafrugtet V.
(C. verna L.) er den hyppigste; den er
almindelig baade i Danmark og Norge; blomstrer
Maj—September.
A. M.
Vandstjernefamilien (Callitrichaceæ),
tokimbladede og frikronede Planter af Ordenen
Tricoccæ med en eneste Slægt
Vandstjerne (s. d.).
A. M.
Vandstof, norsk Ord for Brint.
Vandstære (Cinclus) kaldes en Slægt af
Spurvefugle med kun 2 Arter, der, delte i
talrige Racer, er udbredte over store Dele af
Europa og Asien. De har tidligere været regnet
til Drosselfuglene, stilles nu til Dags paa Grund
af deres korte, hvælvede Vinger og den opad
rettede Hale i Nærheden af Gærdesmutterne,
men danner i øvrigt, alene ved deres Levevis,
en meget særpræget Slægt. V., norsk:
Fossekal, Strømstær, Elvekonge (Cinclus aquaticus
Bechst.), er saa stor som en Sangdrossel, har et
Næb omtrent som dennes, høje og kraftige Ben.
Farven er sortagtig paa Ryg, Vinger og
Bagkrop, mere brun paa Hovedet og den bageste Del
af Brystet, medens Forbrystet, Halsens Forside
og Struben er hvide. I Norge er V. en
almindelig Fugl, der yngler i de fleste Egne af
Landet, særlig i de vestlige Dele, ogsaa ret højt til
Fjelds. I Danmark kendes den ikke som
Ynglefugl, men er om Vinteren ikke ualmindelig,
holder til ved Aaer og Vandløb, hvor Strømmen
gaar stærkt; den træffes enkeltvis eller faa
sammen; paa visse Steder kan man være sikker
paa at træffe den hvert Aar.
V. lever udelukkende ved Vandet, fortrinsvis
ved hastigt rindende Elve med Strømhvirvler
og smaa Vandfald. Den færdes her langs
Bredden, sidder paa Sten i Vandet eller flyver over
dette med hastige Vingeslag. Føden, der
bestaar af alle Slags Vandinsekter og Larver,
søger den i Vandet, hvor den svømmer og
dykker med stor Færdighed fortrinsvis søgende de
strideste Strømhvirvler; oven paa Vandet
svømmer den med Hjælp af Benene, medens den
under Vandet bruger Vingerne. Den har en
smuk Sang, som den lader høre selv midt om
Vinteren. Reden, der er meget stor og dækket
 |
| Vandstær (Cinclus aquaticus). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
