- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
522

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vanførebehandlingen - Vang (Engslette) - Vang (Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har medvirket i Arbejdet ved betydelige Bidrag;
det første Statstilskud paa Finansloven for
1876—77 paa 2000 Kr. er i Aarenes Løb vokset til
for 1925—26 at udgøre 900000 Kr., hvoraf dog
300000 Kr. ekstraordinært.

Over Finland (Anstalten i Helsingfors oprettet
1890) naaede Bevægelsen til Norge, hvor
Frøknerne Agnes (d. 1909) og Nanna Fleischer
(fratraadt 1921), efter en Rundrejse til de
skandinaviske Vanføreanstalter, 1. Febr 1892 aabnede
en lille Skole for Vanføre i Oslo. Allerede
næste Aar ydede Stortinget et Tilskud af 960 Kr.
til Fripladser for udenbys Fattige, og samtidig
stiftedes »Foreningen til Understøttelse af
trængende Vanføre«, medens selve Institutionen fra
at være ren Skole af praktiske Grunde gik over
til at blive et Vanførehjem med Skole. Efter en
Udstilling af Elevarbejder 1894 forøgedes baade
Elevtilgang og Statstilskud, og et senere Udsalg
1896, der hædredes med Besøg af Kong Oskar II,
fik endnu mere vidtrækkende Betydning; næppe
et halvt Aar efter modtog nemlig
Vanførehjemmets Bestyrelse det Budskab, at Kong Oskar II
og Dronning Sophie havde besluttet, at det i
Anledning af Regeringsjubilæet indsamlede Fond,
300000 Kr., skulde anvendes udelukkende til
bedste for de Vanføre i Norge. I Skaadalen ikke
langt fra Holmenkollen nedlagdes 12. Decbr
1900 Grundstenen til »Sophies Minde«, det efter
Dronningen opkaldte ny Vanførehjem, som
Kong Oskar personlig aabnede 8. Septbr 1902,
Fondet var imidlertid forøget med 100000 Kr.
efter et afdød Bestyrelsesmedlem, Dr. A. Wille.
25 Elever overførtes fra den gamle Skole, og i
det første Aar efter Indflytningen optoges
endvidere 31 Elever; derefter har Elevantallet
stadig været c. 60, fuld Belægning, og
Ekspektancelisten er stor. I Febr 1927 aabnedes
Klinikken for Vanføre (70 Senge) paa den nye
Centralanstalt for Vanføre paa Trondhjemsvejen i
Oslo, og samtidig flyttedes en 1902 grundlagt
Poliklinik herhen. Naar Centralanstalten bliver
endelig færdig, vil ogsaa Arbejdsskolen i
Skaadalen med tilhørende Værksteder blive overført
hertil, og der vil da være Plads til i alt c. 300
Vanføre. — Statens Bidrag til Vanføresagen i
Norge udgør for 1927—28 i alt c. 200000 Kr.

I Sverige oprettedes den første
Vanføreanstalt 1885 i Göteborg, fuldstændig efter dansk
Mønster — med Klinik, Skole og Hjem. Hertil
kom senere Skoler i Helsingborg (1887) og Sthlm
(1891), der ogsaa nu er tredelte som
Göteborganstalten. Baade Stat og Landsting (Amtsraad)
yder store Tilskud, og »Svenska
Vanföreanstalternas Centralkomité« i Sthlm raader desuden
over en ad Frivillighedens Vej indsamlet
Kapital paa over 500000 Kr. og en Del Legater til
Fordeling blandt Anstalterne.
F. B.

Vang betegner en Engslette; i Norge bruges
Ordet særlig om en Sætervang, Grønningen
omkring en Sæter. En Afledning er Vænge; jfr.
den tautologiske Forbindelse »Vang og Vænge«
(af samme Art som »tabe Maal og Mæle«).
H. F.

Vang, Herred, 1) Valdres Sorenskriveri,
Vestoplandene Politidistrikt, Opland Fylke,
1606,4 km2 med (1920) 1780 Indbyggere, altsaa
1,1 Indbyggere pr. km2 Land, bestaar af V.
Præstegæld med V. Hovedsogn, Øie og Hurum
Annekssogne. Herredet, der omgives af
Herrederne Gol, Borgund, Aardal, Lyster, Lom,
Vaagaa, Østre Slidre og Vestre Slidre, er et
Indlandsherred, som bestaar af en højtliggende
Fjeldmark, gennemskaaren i alle Retninger af
Dalfører og Skar, opreven af Sprækker og
Revner, samt opfyldt af en Mangfoldighed af
Indsøer, hvoraf som de største og mest bekendte
kan nævnes Bygdin (47 km2, 1062 m over
Havet), Tyin (35 km2, 1078 m) og Vangsmjøsen
(464 m); de fleste af Vandene er gode
Fiskevande (Ørret). Af Herredets Fjelde er
Sydpartiet af Jotunfjeldene paa Nordsiden af Bygdin
det mest kendte, og her kan nævnes
Svartdalspiggen (2143 m over Havet), Melkedalstinderne
(2166 m), Kalvaahøgda (2182 m),
Sletmarkpiggen (2155 m) og Mugnafjeld (2187 m).
Adskillige af Fjeldene er dækkede med evig Sne og
Is, og der findes flere ikke ubetydelige Bræer
som Kalvaabræ, Torfinstinderne, Svartpiggen,
Sletmarkhø, Snehullet m. fl.; i alt er der c. 53
km2 Bræer inden for Herredet. Af Vasdrag skal
nævnes: Bægnaelven, der paa Grænsen mod
Vestre Slidre danner en meget smuk Fos,
Lofossen, Melkedøla, Aardøla og Vinsterelven. Af
Arealet er 10,4 km2 Ager og Eng, 6,9 km2
Udslaatter, 67,5 km2 Skov, 168,1 km2 Ferskvand;
Resten er Snaufjeld, Myr og Sne.
Hovednæringsvejene er Agerbrug og Fædrift. Af
industrielle Anlæg mærkes flere Savbrug.
Herredet har de ypperligste Fjeldgræsgange. Gennem
V. er der livlig Turisttrafik saavel Nord over
til Jotuntrakterne som Vest paa over Filefjeld
med Fjeldstuen Nystuen. Baade ved Tyin og
Bygdin er der flere Turisthoteller, og disse
Vande trafikeres med Motorbaade. V.’s gamle
Hovedkirke solgtes omkring 1840 til Kongen af
Preussen og genopførtes i Höchsberg i
Schlesien. Antagen Formue 1925 var 5819000 Kr og
Indtægt 1024000 Kr. (Litt: Tore Ey, »Vang
og Slidre« [Lillehammer 1916]).

2) Nord-Hedmark Sorenskriveri, Hamar
Politidistrikt, Hedmark Fylke, 315,3 km2 med
(1920) 8767 Indbyggere, altsaa 27,7 Indbyggere
pr. km2 Land, bestaar af V. Hovedsogn med
Vangsaasen Kapel. Herredet, der omgives af
Herrederne Stange, Nes, Furnes, Ringsaker,
Stor-Elvedal, Aamot og Løten, er et
Indlandsherred, der i SV. støder til Indsøen Mjøsen.
Den sydlige Del af Herredet er et smaakuperet
Bakke- og Sletteland, frugtbart og forholdsvis
tæt bebygget, hvorimod den nordlige Del er
opfyldt af Skovaase og Myrstrækninger uden
anden Bebyggelse end nogle Sætere. Af Aase og
Fjelde kan nævnes: Raufjeldet (966 m over
Havet), Nysæteraasen (862 m), Synesaasen (780 m),
Brumundkampen (826 m) og Stenfjeldet (760
m); af Vasdrag: Aasta, Svartelven og
Flakstadelven. Den sydlige Del er skovbar, hvorimod
der i den nordlige (Vangsalmenningen) findes
en Del, men til Dels daarlig Skov, dog
tilstrækkelig til Behovet. Hovednæringsvejene er
Agerbrug. Af Arealet er 43,1 km2 Ager og Eng, 129,5
km2 Skov, 12,5 km2 Ferskvand; Resten er
Udmark og Myr. Hver Gaard har som Regel sin
Sæter, men Havnegangene er utilstrækkelige.
Af industrielle Anlæg haves Møllebrug,
Savbrug, Høvlerier, Frørenserier, Kalkbrænderi,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0532.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free