- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
532

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Varaldsøy - Varallo - Varamand - Varaner - Varanger, - Varangerfjorden - Varangerhalvøen - Varano, Alfonso - Varaždin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den omkring Kirken paa Varaldsøys søndre
Del. Herredets Gaarde er i det hele smaa. —
Af rodelagte Veje findes Bygdevej, der gennem
Mundevinsdal fører ind i Fuse Præstegjæld;
for øvrigt findes kun mindre Gaardveje. Næsten
al Kommunikation foregaar til Søs, og Herredet
anløbes af rutegaaende Dampskibe med
Anløbssteder ved Mundevin og Skjelnes. Antagen
Formue 1924 var 1572000 Kr og Indtægt 335000 Kr.
(Litt.: »Norges Land og Folk«: J. Vibe,
»Søndre Bergenhus Amt« [Oslo 1896]).
(N. S.). M. H.

Varallo, Varallo Sesia, By i det
nordvestlige Italien, Provins Novara, ligger 50 km
NNV. f. Novara paa venstre Bred af Sesia 462
m o. H. ved Endepunktet for en Bane fra
Novara. (1911) 4670 Indb. V. har Bomulds- og
Papirindustri. Umiddelbart N. f. Byen ligger
Valfartsstedet Sacro monte.
(H. P. S.). C. A.

Varamand er et nylavet norsk Udtryk for
Suppleant. Det er dannet i Lighed med
Vareanker, Varesejl etc., hvor »Vare« betegner
Reserve. Formen er hentet fra de norske
Bygdemaal, hvor »vara . . .« bruges ved Siden af
»vare . . .« i denne Betydning. Til Grund ligger
det Oldnorske »vari«, »hvad man har i
Beredskab for paakommende Tilfælde«.
H. F.

Varaner eller Varslere danner en
særegen Familie (Varanidæ) inden for Firbenenes
Orden (Lacertilia) og udmærker sig dels ved
Hovedets Beklædning med smaa, mangekantede
Skæl, dels ved den meget lange, tvekløftede og
stærkt udstrækkelige Tunge. I øvrigt ligner de
i høj Grad i det ydre store Firben og besidder
kraftige Lemmer og en vel udviklet Hale;
denne er hos nogle trind, hos de fleste derimod
uddannet til en sammentrykt Svømmehale med
en udpræget Køl paa Rygsiden. Alle V. tilhører
en enkelt Slægt, der med omtrent 27 Arter er
udbredt over Afrika, det sydlige Asien og
Australien. Disse er alle hurtig bevægelige, bidske
Rovdyr, der kan naa en Længde af over 2 m;
da tilmed deres Tandbevæbning er meget
kraftig, kan de let faa Bugt med alle Haande
mindre Hvirveldyr. For Resten er deres Levevis
ret forskellig, idet nogle Former,
Ørkenvaranerne, stedse holder til paa tørre, ørkenagtige
Strækninger, andre derimod ynder at klatre op
i Træerne, og endelig adskillige er rene
»Vandøgler«, som stedse opholder sig nær ved eller i
det ferske Vand, i hvilket de svømmer med
Behændighed. Særlig kendt blandt de sidstnævnte
er det saakaldt Nilfirben (Varanus niloticus
L.), som træffes almindelig ikke blot i Ægypten,
men over største Parten af Afrika; dets
Yndlingsopholdssted er de bratte Skrænter, som
ligger i Flodernes umiddelbare Nærhed, og
hvorfra det, naar Fare truer, lynsnart kan styrte sig
ud i Vandet. Under samme Forhold lever i
Ostindien den saakaldte Tupinambis (V. salvator
Laur.), der, skønt i og for sig naturligvis et
uskadeligt Dyr, dog ingenlunde altid betragtes
med velvillige Øjne af Mennesket p. Gr. a. den
Fortræd, den kan anrette paa Fjerkræet ved at
æde Æg og Unger. (Litt.: Boulenger,
Catalogue of the Lizards in the Brit. Mus., II Bind
[London 1885]; Brehm, »Thierleben«, VII Bind
[Leipzig]).
R. H. S.

Varanger, Sorenskriveri, Finmark
Fylke, er 5256,1 km2 med (1920) 8183 Indb. Det
omfatter Vadsø Købstad, Nord-Varanger og
Sør-Varanger Herreder og tilhører Vardø
Politidistrikt. Sammen med en Del andre
Herreder danner det Udskrivningsdistrikt for
Varanger Bataillon af 6. Division. — Fiskeri og
Skibsfart er de vigtigste Næringsveje, desuden
er der i Byen Vadsø nogen Industri; paa
Varangerhalvøen er der en Del Rendrift.
Sorenskriveren bor i Vadsø. Kommunikationerne er
daarlige. En Vej fører fra Vardø langs
Sydkysten til Vadsø og Nyborg og derfra videre
nordover til Tana Kirke. I det Indre af
Vaangerhalvøen findes hverken Veje eller Stier.
I Syd-Varanger udgaar en Del Veje fra
Kirkenes, og en Del Fjeldveje fører sydover til
Finland.
M. H.

Varangerfjorden, betydelig Havbugt i
Finmark Fylke, skærer sig fra Ø. mod Vest i en
Længde af 118 km ind i Landet S. f.
Varangerhalvøen. Medens dens nordre Bred, hvor
Købstaden Vadsø (s. d.) ligger, er lav og uden
Indskæringer, har dens søndre Kyst stejle
Bredder og er gennemskaaren af flere og til Dels
store Fjorde (Bugøfjord, Neidenfjord, Bøkfjord,
Jarijord m. fl.). V.’s Bredde er yderst mod
Nordishavet c. 60 km og aftager jævnt
indover; ved Vadsø er dens Bredde 12 km.
(N. S.). M. H.

Varangerhalvøen, Varjagnjargga, den
store Halvø i Finmark Fylke mellem Tanafjorden
i Vest, Varangerfjorden i S. og Nordishavet i
NØ. Det Indre danner en gold Højslette med
mange Smaavand og Bakker og med en
gennemsnitlig Højde af 600 m. Ved Tanafjorden
og Ishavskysten ligger flere store Fiskevær.
Halvøen er c. 100 km i Ø.—V. og 80 km i
N.—S. Paa Østkysten ligger. Købstaden Vardø
og paa Sydkysten Vadsø. Ishavskysten her er
den vejrhaardeste i Norge, idet der ikke findes
Øer og ej nogen Skærgaard udenfor Kysten.
Ishavet staar lige paa. Halvøen danner om
Sommeren Bejtesplads for Ren.
M. H.

Varano, Alfonso, italiensk Digter, f. i
Ferrara 13. Decbr 1705, d. smst. 13. Juni 1788.
Han levede som Litterat for sine Studier og sin
Forfattervirksomhed. Hos Samtiden og den
nærmest følgende Tid erhvervede V. sig et
betydeligt Navn ved sine Dodici visioni sacre e
morali
, hvori han vilde vise, at den italienske
Digtekunst, der var gaaet op i lutter Frivolitet
og arkadisk Lefleri, endnu kunde give sig i Lag
med alvorlige, især religiøse Emner; han søger
derfor at træde i Dante’s Fodspor og benytter
Terzine-Versemaalet som han. Men V.’s
Begavelse stod rigtignok ikke Maal med hans
Stræben, og nu til Dags vil man ikke have
synderligt Udbytte af at læse ham, uagtet man maa
respektere hans Idealisme og anerkende hans
Betydning for den Tid, han levede i. Han har
desuden skrevet Tragedier, nogle med kristelige
Emner. Udgaver: Opere poetiche (Parma 1789),
siden bl. a. Opere scelte (Milano 1818).
(E. G.). E. M-r.

Varaždin [kroat, va’raзdin, ung. ’våråзd],
Varasd, By i Landskabet Slovenien i det
nordlige Jugoslavien, i Departementet Zagreb

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0542.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free