Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ward, Edward Matthew og Leslie - Ward, Harry Marshall - Ward, James - Ward, James - Ward, John Quincy Adams - Ward, John William - Ward, Mary Augusta Humphry
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ward [wå.əd], 1) Edward Matthew,
engelsk Maler, f. 1816 i Pimlico (London), d. 1879
i Windsor (ved Selvmord). W. var Elev bl. a.
af Wilkie, studerede tre Aar i Rom (under
Agricola), lærte i kort Tid Freskoteknik hos
Cornelius i München og udstillede ved
Hjemkomsten 1839 »Cimabue og Giotto«. Han brød dog
først ret igennem med »Dr. Johnson læsende
Vicar of Wakefield« (1843) og »Dr. Johnson hos
Lord Chesterfield« (1845, National Gallery). W.
malede en Mængde Historiebilleder (i National
Gallery ses bl. a. »Jakob II«, »Lord Clarendon
i Unaade«), der betegnes som gode i
Komposition og Karakteropfattelse, men svage i
Udførelsen og tunge i Farven. Til Underhuset
malede han 8 Billeder (1852 ff.; de bedste The
execution of Montrose og The last sleep of Argyll),
de fleste i Fresko (nogle ogsaa gentagne i Olie).
I Hamburgs Kunsthalle »Trafalgar Veteran«
(1844). (Litt: Dafforne, »W.« [1879]).
Hans Hustru Henrietta, f. Ward, malede
Stillleben og Historiebilleder og 2) Sønnen Leslie
W., Sir, f. 1851, adlet 1918, blev en bekendt
Portrætmaler og Karikaturtegner.
A. Hk.
Ward [wå.əd], Harry Marshall,
engelsk Botaniker, f. 1854, d. 1906 som Professor
i Botanik ved Universitetet i Cambridge. W.
har publiceret en lang Række betydningsfulde
Arbejder, især af mykologisk og bakteriologisk
Indhold. Saaledes har han paavist, at Lysets
baktericide Virkning skyldes de mest brydbare
Straaler; endvidere har han foretaget meget
omfattende Undersøgelser over Themsens
Bakteriologi, over Bælgplanternes Knoldbakterier
m. m. Særlig Interesse har W. vist
Plantepatologien. Han har søgt at trænge dybere ind i de
enkelte Led af Samlivet mellem Vært og
Snylter; saaledes har han gjort det sandsynligt, at
Infektion og Immunitet ved Plantesygdomme
afhænger af Forholdet mellem en
Giftudskillelse fra Snylterens og en Modgiftdannelse fra
Værtplantens Side. I de sidste Aar af sit Liv
beskæftigede W. sig meget med den
Eriksson’ske »Mykoplasmateori« (se Rustsvampe)
og tilvejebragte et Iagttagelsesmateriale til
Paavisning af det uholdbare i denne Teori;
imidlertid lykkedes det ikke W. at bringe disse
Undersøgelser til Afslutning. Endelig maa W. nævnes
som den første, der har skrevet en »Almindelig
Plantepatologi« (Disease in plants [1901]), ud
fra fysiologiske Synspunkter. (Litt.:
»Botanisches Centralblatt«, Bd 102, S. 367; Journal of
botany, XLIV, S. 422).
(F. K. R.). C. F.
Ward [wå.əd], James, engelsk Maler,
Kobberstikker og Litograf, f. 1769 i London, d. 1859
i Cheshunt. Under Broderen, den bekendte
Kobberstikker William W., (1766-1826),
lærte han Kobberstikkerkunsten og særlig
Sortekunstmanéren; man har c. 300 Plader i
denne Manér fra J. W.’s Haand (dels efter egne
Tegninger, dels efter gammel flamsk og
hollandsk eller nyere engelsk Kunst); han
litograferede ogsaa (en Del Hesteportrætter
[1823—24]). Det er dog især som Dyrmaler, han har
Navn i engelsk Kunst, og han regnes i denne
Genre for en af Englands største. Et af hans
dygtigste Værker er det store »Landskab med
Kvæg« (Alderney bull, i naturlig Størrelse, som
Modstykke til P. Potter’s Billede) i Londons
National Gallery, malet 1820—22. Andre
Arbejder af W. i nysnævnte Galleri, i S.
Kensington-Museet, i Gallerierne i Manchester, Dublin,
Oldham etc. 1811 blev W. Akademimedlem.
Hans første Malerier var stærkt paavirkede af
Svogeren Morland (s. d.) og toges ofte for
Billeder af denne Kunstner. (Litt.: Grundy,
J. W. with a. catal. of his engravings a.
pictures [London 1909]).
A. Hk.
Ward [wå.əd], James, engelsk Filosof
(1843—1925), Prof. i Cambridge, har foruden en lang
Række betydelige Tidsskriftafhandlinger
skrevet Hovedværkerne Naturalism and Agnosticism
(1899), The Realm of Ends or Pluralism and
Theism (1911) og Psychological Principles
(1918); ud fra mange Aars psykologiske Studier,
hvis mest modne Frugt er det sidstnævnte
Værk, kritiserer han skarpt al Materialisme og
Skepticisme, ikke mindst Spencer’s Filosofi, og
hævder, at vor Erfaring viser os, gennem
virksom Opleven af Virkeligheden, at Tilværelsen
er en sammenhængende Udvikling, kun
behersket af Dualismen og Vekselvirkningen mellem
Subjekt og Objekt, medens Naturvidenskabens
begrebsmæssige Sondringer i Virkeligheden er
kunstige Abstraktioner; fra Mangfoldigheden
føres vi stadig tilbage til Enheden, som vel ikke
kan forklares, men til sidst er Genstand for
Tro, der dog ikke strider mod vor Viden.
W. N.
Ward [wå.əd], John Quincy Adams,
nordamerikansk Billedhugger, f. 1830 i Urbana
(Ohio), d. 1910 i New York, 1850-55 Elev af
H. Brown i New York, 1874 Præsident for
Akademiet i denne By, har udført adskillig
naturalistisk Monumentalskulptur: »Indiansk Jæger«
(Central Park, New York) — et Resultat af hans
Rejser i Vesten for at studere Indianertyper —,
Statuer af General Hancock. (Philadelphia),
Washington (New York), Shakespeare (Central
Park), Perry (Newport), »Barmhjertig
Samaritan« (Boston) m. m.
A. Hk.
Ward [wå.əd], John William, Jarl af
Dudley, engelsk Statsmand, f. 9. Aug. 1781,
d. 6. Marts 1833 i Norwood, blev 1802 Medlem
af Underhuset og var her en af Førerne for de
moderate Torier. 1823 blev han ved sin Faders
Død Medlem af Overhuset, 1827 udnævntes han
til Jarl af Dudley. Canning optog ham i 1827
i sit Ministerium som Statssekretær for de
udenrigske Sager; men da Canning var død, og
Wellington blev Førsteminister, trak W. sig
tilbage til Privatlivet 1828. Han var en meget
begavet Mand, men tillige præget af stor
Excentricitet, der gik over til Sindssyge. Bulwer har
skildret ham i sin Roman Pelham som Lord
Vincent. Hans Korrespondance med Biskoppen
af Llandaff (London 1840) har Betydning for
hans Samtids Historie. Med W. uddøde
Navnet Dudley. Baroniet Ward og Familiegodserne
tilfaldt en fjernere Slægtning.
H. J-n.
Ward [wå.əd], Mary Augusta,
Humphry, Mrs., f. Arnold (Broderdatter af
Matthew Arnold), engelsk Romanforfatterinde, f.
11. Juni 1851 i Hobart paa Tasmanien, d. 24.
Marts 1920. Hun fik en udmærket Opdragelse
og giftede sig 1872 med Forfatteren Thomas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
