Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ward, Mary Augusta Humphry - Ward, Mary - -vard - Vardaasen - Vardal - Vardar - Varde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Humphry W. Sin Forfatterbane begyndte hun
med at skrive i forskellige Tidsskrifter;
derefter fulgte historiske Studier over Vestgoterne
samt to Romaner, Milly and Olly (1881) og Miss
Bretherton (1884). W. slog dog først igennem
med Romanen Robert Elsmere (1888), der blev
solgt i en halv Mill. Eksemplarer. Det er en
dygtig Studie over en Mands religiøse
Udvikling og udmærker sig ved sit Frisind. Ogsaa
hendes følgende Bøger gjorde Lykke, og hun
er en af de mest læste Forfatterinder. Her kan
nævnes: History of David Grieve (1892),
Marcella (1894), Helbeck of Bannisdale (1898),
Eleanor (1900), Lady Rose’s Daughter (1903),
Marriage of William Ashe (1905), Fenwick’s Career
(1906) og Canadian Born (1910). Hun var en af
Stifterne af Women’s National Anti-Suffrage
League.
(T. L.). I. O.
Ward [wå.əd], Mary, se engelske
Frøkner.
-vard i Mandsnavne betyder egentlig
»Vogter« (oldnorsk: vorðr). Man har det i Hallvard,
Torvard o. fl. Navne. Edvard stammer fra
Engelsk.
H. F.
Vardaasen Sanatorium, Asker Herred,
Akershus Fylke, tilhører Oslo Kommune og
modtager Patienter, som har Hjemstavn og bor
i Oslo og er angrebet af Brystsyge,
Tuberkulose. Sanatoriet bestaar af 3 Afdelinger:
Afdelingen for Voksne med 136 Sengepladser, taget
i Brug i Maj 1923, Afdelingen for Børn med
100 Sengepladser, taget i Brug i Juli 1927 og
en lille Afdeling paa 30 Senge for skrufuløse
Børn, aabnet i Oktbr 1926.
Lægepersonalet bestaar af administrerende
Overlæge, 2 Reservelæger og 1 Assistentlæge, der
er 3 Oversygeplejersker, 13 Sygeplejersker og 8
Sygeplejerskeelever. Betjeningen er for øvrigt
Forvalter, Maskinist, Fyrbødere, Gartner,
Chauffør og kvindelig Betjening i et Antal af 37.
Sanatoriet ligger paa Sydskraaningen af den
skovklædte Vardaas med vid og vakker Udsigt.
Arealet er 650 Maal. Behandlingen er den nu
væsentlig hygiejnisk-diætetiske, understøttet af
alle moderne Hjælpemetoder, Sol- og
Lysbehandling, Kemotherapi, artificiel
Pneumothoraxbehandling, operativ Behandling, Thoracoplastik
og n. phrenicus exhairesa. I administrativ
Henseende hører det ind under Raadmanden for
Afdeling V i Oslo. Der behandles i
Hovedsanatoriet c. 325 Personer aarlig.
M. H.
Vardal, Herred, Toten, Vardal og Biri
Sorenskriveri, Vestoplandene Politidistrikt,
Opland Fylke, 276 km2 med (1920) 5274
Indbyggere, altsaa c. 19 pr. km2 Land, udgøres af V.
Præstegæld med V. og Hunn Sogne, for det
sidstnævnte Sogns Vedkommende dog med
Undtagelse af den Del, der optages af Gjøvik (s. d.)
Købstad. Herredet omgives af Søndre Land,
Biri, Ringsaker, Nes, Østre Toten og Vestre
Toten Herreder. Herredet er et Indlandsherred
og ligger paa Vestsiden af Mjøsen (s. d.); det
bestaar i den nordre og sydvestre Del af
Fjeldstrækninger, medens dets midterste Del udgør
et Bakke- og Aasparti, der indeslutter
Herredets bedst opdyrkede og tættest bebyggede
Strøg, der strækker sig gennem hele Distriktet
fra Vest til Ø. med den største Bredde langs
Mjøsen. De største Højder i den nordlige
Fjeldegn er Glæstahøgda (605 m) og Bjørgehøgda;
Fjeldene er her som overalt i Herredet
skovdækkede og gennemskaarne af større og
mindre Dalfører. I Herredets midterste Del ligger
Bergsvarden (450 m), og i den sydvestre
Fjeldegn Skonhovdhøgda (567 m), Mustadkampen
(596 m) og Høgbrænna. Blandt Herredets
Vasdrag kan nævnes Stokkeelven, der paa en
længere Strækning danner dets Nordgrænse,
Braastadelven og Hunnselven med dens Tilløb
Mustadelven m. fl. Af Indsøer ligger en Del af
Mjøsen (16 km2) inden Herredet. Jordbruget er
Hovednæringsvejen i dette Herred. Af Arealet
er 30,1 km2 Ager og Eng, 160,4 km2 Skov, 17,8
km2 Ferskvand; Resten er Snaufjeld og Myr.
Blandt de største Brug kan nævnes Hage,
Hørstad, Aalstad, Mustad, Hunn, hvor Opland
Fylkes Husmorskole er, Berg, Braastad, Haug
(Landbrugsskole) m. fl.; der findes flere
industrielle Anlæg, som Træmassefabrik og
Cellulosefabrik ved Hunnselven, Garveri,
Spigerværk, Jerntraad og Naalefabrik, Kalkfabrik m.
v. samt flere Savbrug. V. Hovedkirke, omtrent
midt i Distriktet, er opført 1802; Hunn Sogns
Landdistrikt har Kirke fælles med Gjøvik
Købstad. Herredets Kommunikationer er gode. Fra
S. kommer Oslo—Gjøvikbanen (Nordbanen) ind
i Herredet, hvor den foruden Endestationen
Gjøvik har Stationen Nygaard. Hovedvejen fra
Gjøvik til Randsfjord gennemskærer Distriktet
fra Ø. til Vest, og fra denne Vej fører
Hovedvej ind i vestre Toten, ligesom Hovedvej fører
langs Mjøsen i Distriktets østre Del; endvidere
har Herredet et udviklet Net af Bygde- og
Gaardveje. Endelig spiller
Dampskibskommunikationerne en stor Rolle i den Tid af Aaret,
7 à 8 Maaneder, da Mjøsen ikke er islagt.
Antagen Formue (1925) var 19,8 Mill. Kr og
Indtægt 5277000 Kr. (Litt: P. Blom,
»Beskrivelse over V. Præstegæld før og nu« [Hamar
1899]).
(N. S.). M. H.
Vardar, Flod paa Balkan-Halvøen,
Makedoniens Hovedstrøm, udspringer paa Sydsiden
af Šar Planina i Departementet Skoplje i det
sydlige Jugoslavien; strømmer først mod NØ.
gennem Tetovo Sletten og derefter mod SØ.
gennem Byerne Skoplje, Veles og Gjevgjelija, S.
f. hvilken den løber ind i Grækenland for til
Slut at udmunde gennem flere Arme i
Saloniki-Bugten, hvor den i Forening med Mavroneri
eller Karasmak (Oldtidens Ludias) danner et
Delta. V.’s vigtigste Tilløb er Treska og Crna fra
højre og Pčinja og Bregalnica fra venstre Side.
V., der i Oldtiden hed Axios, er 336 km lang.
Vardardalen spiller en stor Rolle for
Samfærdslen og for Jugoslaviens Handel; en stor Del af
denne gaar nemlig ad Banen, der fra Belgrad
over Niš naar V. ved Skoplje for derefter at
følge Floden til Saloniki. En anden vigtig
Færdselsvej gaar fra Skoplje til Kosovo Sletten og
derfra videre til Bosnien.
N. H. J.
Varde, Købstad i det sydvestlige
Nørrejylland, Ribe Amt, Vester-Horne Herred, ligger
under 55° 37,2′ n. Br. og 4° 5,8′ v. L. for Kbhvn
(regnet for Kirken), hovedsagelig ved den
nordlige Bred af Varde Aa, c. 17 km N. f. Esbjerg,
38 km NNV. f. Ribe og 54 km SSØ. f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
