Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Varde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ringkjøbing. Dens hele Areal (Købstadsgrund og
Markjorder) er 3595 ha, og 5. Novbr 1925
fandtes her 5817 Indbyggere (1921: 5261, 1911: 4816,
1901: 4611, 1850: 1774, 1801: 1020), hvoraf dog
793 under ikke-bymæssige Forhold. Byen ligger
paa et jævnt, ned mod Aaen skraanende
Terrain — højeste Punkt, mod N., er 12,5 m —
omgiven af Anlæg og Plantager mod Ø. og SØ. og
af store Engstrækninger mod Vest. Hovedgaden
er Storegade (tidligere Skovbogade), der fører
gennem hele Byen og mod N. udmunder i
Ringkjøbing-Vejen, medens den mod S. fører til
Sønderbro over Aaen og fortsættes i
Sønderbrogade, som udmunder i Ribe-Vejen. Af
andre vigtige Gader kan nævnes Vestergade,
Torvegade og Kræmmergade. I alt er der 38
Gader og Veje og et stort Torv; men angaaende
Byens Form, Udstrækning og Gadenet samt
Beliggenhed af de vigtigste Lokaliteter henvises i
øvrigt til Kortskitsen. Byen er i det hele godt
bygget med vel brolagte Gader; den har et
overvejende nyt Udseende, da de fleste ældre
Huse er forsvundne ved de mange Ildebrande;
en smuk Bygning paa Storegade i Ludvig XVI’s
Stil, opført 1781, er vistnok den ældste. Af
offentlige og andre Bygninger samt
Institutioner skal nævnes: Kirker o. l.
Sognekirken (Skt-Jacobi-Kirke), stammer fra
romansk Tid, men er meget forandret og
udvidet; de to Korsarme er først tilføjede i
Begyndelsen af 19. Aarhundrede, og det
nuværende Spir paa det middelalderlige Taarn stammer
fra 1869 (Arkitekt L. A. Winstrup);
Metodistkirken (Vor Frelsers), opført 1891,
Missionshuset »Ephata«, opført 1891. — Skoler m. m.
Borgerskolen, opført 1856, den nye Skole, opført
1912 (Arkitekt Christopher Hansen), er tillige
Mellem- og Realskole, begge disse Skoler er
kommunale; Teknisk Skole, oprettet 1889,
Handelsskolen med Lokaler i den nye
Kommuneskole; Folkebiblioteket, oprettet 1897, har senere
faaet Læsestue; Museet for V. By og Omegn,
stiftet 1914 af Grosserer Cornelius Stau og
Hustru (Bygning efter Tegning af Slotsarkitekt
Thorvald Jørgensen). — Sanitære og
humanitære Indretninger. Amtssyge- og
Epidemihuset, opført 1879, ombygget 1900,
senere udvidet med 2 Epidemihuse og en stor
kirurgisk Afdeling, det ejes af Amt og By i
Forening; »V. Hospital«, en Stiftelse oprettet 1520,
udvidet af Frederik II og nu Fribolig for 10
Kvinder; »V. Fribolig«, opført 1874—75 med 10
Boliger; Stiftelsen »Aldersly«, oprettet 1894, med
4 Friboliger; »Den Rosenørn’ske Legatstiftelse«
med 3 Friboliger, »Julie Augusta Hansen’s
Stiftelse« (17 Friboliger) og »Murermester H. F.
Hansen og Hustru Ingeborg Petrea f. Jensen’s
Friboliger« (3 Boliger). — Andre
offentlige Bygninger. Raad-, Ting- og
Arresthuset, opført 1872 (Arkitekt L. A. Winstrup),
foruden Byraadssal og Retslokaler er der her
Kontorer for Politimesteren, Statspolitiet, det
kommunale Politi og Lokale til
Forligskommissionerne; Dommerboligen med fornødne
Kontorer; Toldkammerbygning (1863),
Statsbanegaarden, som ligger S. f. Aaen,
Vestbanegaarden paa V.—Nørre-Nebel Banen, V.—Grindsted
Banens Administrationsbygning; de kommunale
Anlæg: Gasværket (1885), Vandværket,
Elektricitetsværket og det offentlige Slagtehus. — Den
interessanteste ældre Privatbygning er den
forannævnte paa Storegade, den saakaldte
»Kampmann’ske Gaard«, opført af den fremragende
V.-Bygmester Michael Stobberup (hvem ogsaa
Kirkens Korsarme skyldes); her er nu bl. a.
Telegrafstation. En smuk Repræsentant for det
ældre V.’s Bygninger er ogsaa det mindre og
enklere Hus, Torvet Nr. 5, hvor der nu er
Gæstgiveri.
Erhvervsforhold. Foruden de
sædvanlige Købstadserhverv drives der i V. en Del
Landbrug. Af Fabrikker og
industrielle Anlæg skal nævnes: V. Staalværk A/S
med 80—100 Arbejdere, Jerntraadspinderiet A/S
(50—60 Arbejdere), Maskinfabrikker, V.
Svineslagteri (c. 40 Arbejdere), V. Andelsmejeri,
Mineralvandsfabrikken »Jylland«, V. Bogbinderi-
og Protokolfabrik, V. Børste- og Kostefabrik;
endvidere er der Pakfarvefabrikker,
Margarinefabrik, Vognfabrik, Skotøjsfabrik,
Cementvarefabrik, Dampsav- og Høvleværk, Møllebyggeri,
Sten- og Billedhuggeri, Farverier, Garveri,
Dampvaskeri, Dampbageri m. m. Byen har
flere Hoteller. — Af Pengeinstitutter
er der Spare- og Laanekassen for V. By og
Omegn, oprettet 1850, V. Bank, oprettet 1872,
Haandværkerforeningens Spare- og Laanekasse,
oprettet 1876, samt Filial af Handelsbanken.
Finansielle Forhold. Kommunens
Indtægter var 1923—24 576000 Kr og Udgifterne
samme Aar 464000 Kr; dens Formue og Gæld
ved Regnskabsaarets Udgang henholdsvis 2,9
og 1,9 Mill. Kr. Ved Vurderingen til
Ejendomsskyld i V. 1923 var hele Summen 18,9 Mill. Kr,
hvoraf Grundværdi 5,2 Mill. Kr; samme Aar var
Bygningernes Brandassurance 21,3 Mill. Kr.
Lystanlæg og Mindesmærker. Ved
Byen ligger »Arnbjerg«, anlagt i 1830erne, mod
NØ. »Enighedslunden« (anlagt 1858) med
Pavillon og S. f. Aaen »V. søndre Plantage« (835 ha),
som ogsaa ejes af Kommunen. Paa Torvet er
1885 rejst en Bronzestatue af Frederik VII
(modelleret af Billedhugger N. Schmidt).
Administrative Forhold. V.
Købstad danner sammen med Landsognet et
Pastorat i Øster- og Vester-Horne Herreders Provsti
(Ribe Stift). I verdslig Henseende hører den til
85. Retskreds (V. Købstad og Landjurisdiktion
med Vester og Øster Herreder) og til 63.
Politikreds (samme Omraade) med Dommer og
Politimester i Byen. Endvidere til V.
Lægekreds, Ribe Amts 1. Folketings-Opstillingskreds
(Valgsted for denne), 5. Landstingskreds, V.
Skattekreds, V. Vurderingskreds og 4.
Udskrivningskreds (43. Lægd). — Byraadet bestaar af
i alt 11 Medlemmer, heri indbefattet den
folkevalgte Borgmester som Formand.
Jernbaner. V. er Station paa den
vestjydske Længdebane (Strækningen V.—Esbjerg
aabnet 1874, V.—Ringkjøbing 1875), og
Udgangspunkt for Privatbanerne
V.—Nørre-Nebel—Tarm (V.—Nørre-Nebel aabnet 1903, Resten
1913) og V.—Grindsted (aabnet 1919).
Historie. V., hvis Navn, Wartwith
(maaske af »var«, Dæmning, og »with«, Skov)
allerede forekommer i Begyndelsen af 12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
