Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Varde - Varde - Varde Aa - Vardhamana - Vardø (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kræfter, og den har siden da — trods Esbjergs
truende Opkomst — formaaet at arbejde sig støt
frem. Hertil har i høj Grad den stærke
Opdyrkning af Hederne i Oplandet bidraget,
ligesom ogsaa Anlægget af Jernbanerne, der paa
den anden Side ved Fremvæksten af flere
større Stationsbyer ogsaa har paaført Købstaden en
betydelig Konkurrence. (Litt.: A. C.
Wedel-Heinen, »Nogle antiquariske Bemærkninger
om V. Kjøbstad« i »Historisk-statistisk
Maanedstidende for Ribe Stift« [1838-39]; J.
Olsen, »V. og Omegn i Krigene i 17.
Aarhundrede«, i Samling til jydsk Historie« 2. Række IV;
Trap, »Beskrivelse af Danmark«, 4. Udgave,
VIII; Daniel Bruun, »Danmark, Land og
Folk«).
(H. W.). M. S.
Varde, en Stendysse eller Opbygning af
Mursten eller Tømmer; man giver den en
karakteristisk let kendelig Form, anbringer den paa
Kyster, hvis Profiler ellers ikke frembyder
iøjnefaldende Punkter (som f. Eks. Fyrtaarne,
Kirker e. l.); dens Plads indtegnes i Søkortene,
og den benyttes af Søfarende som Sømærke til
Orientering eller Pladsbestemmelse.
(C. L. W.). C. B-h.
Varde Aa, Vandløb i det sydlige
Nørrejylland og en af Landets betydeligste Aaer,
opstaar ved Sammenløb af Grindsted Aa og
Ansager Aa. Den første af disse udspringer
i det høje Terrain mellem Randbøl og
Lindeballe c. 100 m o. H., løber først 5 km mod S.,
derpaa mod Vest, optager i venstre Bred
Grene Aa og passerer Grindsted, hvor den
allerede er falden over 60 m. C. 10 km Vest
herfor bøjer den mod SV., og noget efter
forener den sig 14 m o. H. med Ansager Aa; dens
hele Tilløbsomraade er 244 km2. Ansager Aa
udspringer 2 km NV. f. Vorbasse 60 m o. H.,
modtager flere Tilløb i højre Bred og passerer
Ansager, hvorefter den 2 km vestligere forenes
med Grindsted Aa; dens Tilløbsomraade 198
km2. Efter Sammenløbet benævnes Aaen
udelukkende V. A.; den har et meget smaabugtet
Løb, og navnlig efter at have passeret S. om
Varde i kun 2—3 m Højde o. H. er
Strømhastigheden meget ringe herfra og til Udløbet
i Hjerting (Ho) Bugt. Vandløbet er her meget
bredt og omgives af store Engstrækninger, til
Dels Marskdannelser. Aaen optager en Del
Tilløb, hvoraf skal nævnes: Linding Aa i højre
Bred ved Torstrup og lidt senere i venstre Bred
den større Holme Aa, som udspringer Vest
for Bække og har et Tilløbsomraade af 176 km2,
endelig Vest for Varde, ogsaa i venstre Bred,
Alslev Aa med Udspring Vest for Orre og
Tilløbsomraade af 109 km2. Hele V. A.’s
Opland er 1088 km2; Afstanden fra Udspringet
(Grindsted Aas) til Udløbet er c. 60 km, men
selve Løbets Længde c. 100 km. Langs Aaen og
dens Tilløb er der mange Steder udført store
Engvandingsanlæg.
M. S.
Vardhamana, se Mahavira.
Vardø, Købstad, V. Sorenskriveri, V.
Politidistrikt, Finmark Fylke, 3,69 km2 med (1920)
3073 Indb., ligger paa Vardøen ved Østsiden af
Varangerhalvøen under 70° 22′ n. Br. og 20°
23′ ø. L. for Oslo Meridian. Norges nordligste
By. Byens gamle Opmaalingsbrev er af 26. Juni
1788, hvorved fastsloges den belejligste Plads
for Købstadens Anlæg, der var bestemt ved
Skrivelse af 15. Septbr 1787; ved Lov af 5. Apr.
1873 er Byens nuværende Grænser fastslaaede.
— Vardøen, oprindelig Vargøy, d. v. s. Ulvøen,
der sammen med den lille Svinø udgør Byens
Territorium, skilles ved det 1,5—2,5 km brede
Bussesund fra Fastlandet i Ø. og ved Renøsund
fra Renøen i NØ. Ved Bugterne Nordre Vaag
og Søndre Vaag deles Vardøen i to Dele, kun
forbundne ved et c. 80 m bredt Eid.
Bebyggelsen er omtrent udelukkende af Træ; den er
reguleret i regelmæssige Kvartaler og Gader. Paa
Vestøen ligger Vardøhus Fæstning. Fæstningen,
der er anlagt som en ottekantet Stjerneskanse,
afgiver Plads for
Kommandantbolig, for den lille
Artillerigarnison, for Tøjhus m. v.
og har, uagtet den aldrig har
været udsat for fjendtligt
Angreb, vistnok haft sin store
Betydning for Bevarelsen af
Finmarken for Norge. — V.
er et særdeles gammelt
Fiskevær; den første Kirke paa
Stedet angives at være
indviet af Ærkebiskop Jørund
1307, og allerede dengang
var der vistnok et militært Anlæg eller
Blokhus, som havde militær Besætning. De ældste
Befæstningsanlæg laa paa Vardøens østre Del
og har, ligesom den nuværende, paa Øens
vestre Del liggende Fæstning, der var
færdigbygget 1738, i Tidernes Løb været underkastet
mange Forandringer med Hensyn til
Besætning og Armering. 1793 nedlagdes den, og
Skytset sendtes til Trondhjem, men allerede
1800 bestemtes det, at Fæstningen skulde
sættes i Stand igen. Fæstningen var tidligere
Sæde for Lensherren i Finmarken. Vardøhus
er Verdens nordligste Fæstning. — V. vedblev
længe at være en ubetydelig By; dens
Indbyggerantal i 1801 var 89 og i 1825 kun 88
Personer, naar undtages Fæstningens Besætning.
Først i Aarene 1845—65 begyndte Byen at vokse
i Betydning paa Grund af de store Fiskerier i
Østfinmark, saa at dens Indbyggerantal i 1865
steg til 830, i 1910 til 2597, og lidt efter lidt
blev Byen til en vigtig Handelsplads og antog
sit nuværende bymæssige Udseende. Handel og
Skibsfart er Hovednæringsvejene;
Toldintraderne udgjorde i 1924 39075 Kr. Fartøjernes
Antal 1. Jan. 1925 var 3 Dampskibe paa
tilsammen 407 Bruttotons. Der udføres væsentlig
Fiskevarer, Tran, Skind, Guano og andre
Ishavsprodukter, og der findes i Byen flere
Tranbrænderier og Trandamperier. 1897 afsluttedes store
Molearbejder ved nordre Vaag, hvorved Byen
har faaet en god Havn. Af Byens Befolkning
(1920) var 2889 Nordmænd, 9 Finner, 173 Kvæner
og 2 Finn-Kvæner. En Flerhed af udenlandske
Stater har Konsuler paa Stedet, der foruden
Vardøhus’ Kommandant er Sæde for Sorenskriver,
Politimester, Toldkontrollør m. v.; foruden
Folkeskole findes Middelskole og Sømandsskole. Der
udkommer flere Blade: »Finmarken«, »Finmarks
Fremtid«, »Vardø Tidende«. Klimaet er særdeles
haardt, og der findes ingen Trævegetation paa
 |
| Vardø Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
