Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vargas-Bedemar, Edouard Romeo - Vargas Vila, José Maria - Wargentin, Per Vilhelm - Varg i veum - Wargla - Vargöfallen - Varhaug - varia - variabel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vargas-Bedemar, Edouard Romeo,
Greve, født i Kiel 15. Januar 1770 af spansk
Grandeslægt, død i Kjøbenhavn 15. Marts 1847.
V. begyndte i Spanien paa militær Løbebane,
men flygtede efter i 1791 at have dræbt sin
Chef i en Duel; han opholdt sig derefter
forskellige Steder i Frankrig og Italien og
vandt et vist Ry ved litterær Produktion. 1799
tog han Tjeneste som Oberstløjtnant i
Østerrig, men gik faa Aar efter i neapolitansk
Tjeneste, ligeledes som Oberstløjtnant. Han faldt
imidlertid i Unaade 1805 og flakkede nu om i
Sydeuropa; 1806 var V. Generalforpagter af
Sardiniens Bjergværker. Senere gav han sig i
Italien af med Politik, hvad der skaffede ham et
Fængselsophold, hvorfra han dog ved Venners
Anstrengelser slap fri mod at rejse til
Danmark. Her vandt han hurtig Kongens Yndest;
med kgl. Understøttelse udførte han en
mineralogisk-økonomisk Rejse til Norge og
Lapland (1810—12) og benyttedes gentagne Gange i
norske Bjergværksanliggender. Efter at være
bleven Inspektør ved Prins Christian
Frederik’s (Christian VIII) Naturaliekabinet dyrkede
han næsten udelukkende mineralogiske
Interesser og tog ivrig Del i Hoflivet. V. foretog
talrige mineralogiske Indsamlingsrejser, bl. a.
til Færøerne (1819—20) og til Azorerne,
Canarerne og Portugal (1835—39). Efter sin
Hjemkomst blev han (1842) første Direktør for
Statens naturhistoriske Museum i Stormgade
(allerede 1829 var han bleven Medlem af
Museumsdirektionen). Ved sine mineralogiske
Indsamlinger har V. tilvejebragt et betydeligt
Materiale af Interesse, om end ogsaa denne Side af
hans Virksomhed har været Genstand for
berettiget Kritik; af videnskabelige, mineralogiske
og geologiske Artikler har han skrevet ikke
faa, af hvilke dog ingen har større Betydning.
(N. V. U.). O. B. B.
Vargas Vila [’wargas-’wila], José
Maria, spansk-amerikansk Forfatter (f. 1860 eller
1863), Colombianer af Fødsel, har ført et meget
uroligt Liv og færdedes mange Steder baade i
Europa og Amerika, stadig redigerende Blade
og Tidsskrifter og skrivende Bøger en masse.
V. er meget revolutionær og ekstravagant i
Anskuelser, ikke mindre end i sin litterære Form,
baade i sine Prosaværker (f. Eks. Alba roja,
Camino de perfección) og i sine Vers.
E. G.
Wargentin [’vargənti.n], Per Vilhelm,
svensk Astronom, f. 22. Septbr 1717, d. 13.
Decbr 1783, fra 1749 Vetenskaps-Akademiens
Sekretær. Som saadan har han redigeret de
officielle Almanakker for Sthlm’s, Göteborgs,
Lunds og Åbos Horisont 1749—84 samt udgivet
enkelte andre Almanakker. I
Vetenskaps-Akademiens Publikationer har han offentliggjort 59
Afhandlinger, hvoraf de fleste er af astronomisk
(andre af statistisk) Indhold.
J. Fr. S.
Varg i veum, se Ve.
Wargla, Ouargla, vigtig Oase i det
nordlige Sahara, ligger c. 640 km SSØ. f. Algier i
en Højde af 120 m o. H. Oasen, der foruden
sin naturlige Vandtilførsel fra Vadi Mzab har
c. 400 artesiske Brønde, har en meget betydelig
Daddelkultur (c. 600000 Træer). Den er over
Touggourt i Jernbaneforbindelse med Biskra.
Befolkningen, c. 10000, er en Blanding af
Arabere, Berber og Negre. Besat af
Franskmændene 1857.
C. A.
Vargöfallen, Vandfald i Göta älv, Sverige,
2 km neden for Elvens Udløb fra Vänern.
Faldhøjde 3 m. Kan efter Vänerns Regulering levere
c. 12000 Turbinehestekræfter. Faldene tilhører
Staten, men udnyttes af Vargöns aktiebolag.
Her findes Træsliberi, Cellulose- og Papirfabrik,
Sulfitfabrik, elektrisk Smelteværk og
Karbidfabrik. Er nu en Dattervirksomhed under
Hällefors aktiebolag.
M. H-n.
Varhaug [’va.rhä^ug], Herred, Jæren
Sorenskriveri, Rogaland Politidistrikt, Rogaland
Fylke, 85,7 km2 med (1920) 2355 Indb., altsaa
c. 21 pr. km2 Land, udgøres af Varhaug Sogn
af Haa Præstegæld; det omgives af Herrederne
Nærbø, Time og Ogne. Herredet er et
Kystherred, der ligger i den sydlige Del af Jæderens
(s. d.) Sletteland; det har mod Nordsøen en
Kyststrækning paa 11 km uden Skærgaard og
uden Havne. Distriktet hører i dets vestlige
Del til Jæderens fladeste Partier; Strækningen
langs Kysten er saa godt som ganske flad, og
Landet hæver sig kun lidt over Havet. I
Herredets østlige Del hæver Landet sig i et stort, til
Dels myrlændt Bakkeplateau, hvor Fjeldet kun
lidet træder i Dagen; dette Plateau, hvis
højeste Punkter er Ligholen (233 m) og
Gaulekvarden (287 m), danner Overgangen til
Dalenes indenfor liggende Heier. — Af Indsøer
findes i Herredet kun 4 Smaavande; heller ikke
dets Vasdrag er af Betydning. — Jordbrug og
Fædrift er Hovednæringsvejene og, som overalt
paa Jæderen, i god Fremgang; endvidere er
Fiskeriet, særlig Laksefiskeriet, af Betydning.
Af Arealet er 22,3 km2 Ager og Eng, 0,8 km2
Skov, 0,76 km2 Ferskvand, Resten er Lyngheier
og Myr. Af industrielle Anlæg mærkes et Par
Mejerier og Trævarefabrikker, et Teglværk, en
Mølle. Som Brændemateriale anvendes overalt
Tørv, da Herredet er blottet for Skov;
Skovplantninger er med Held udførte, bl. a. paa
Hobbestad. Gaardene er gennemgaaende smaa
og opdelte i mange Brug. — V. Kirke er
indviet 1904; den ældre Kirke fra 1828 laa lige
ved Havet og var et kendt Sømærke. Herredets
Kommunikationer er gode.
Stavanger—Flækkefjordbanen (Jæderbanen) gennemskærer
Distriktet i en Afstand af 1 1/2—2 1/2 km fra Kysten med
Stationerne Vigrestad og Varhaug. Langs
Kysten fører den jæderske Hovedvej, og Distriktet
har derhos i den vestlige Del et helt Net af
rodelagte Bygdeveje, der standser ved det i
Herredets østre Del liggende Højdeplateau;
hertil kommer et ikke ubetydeligt Antal af
Gaardveje. Antagen Formue 1925 var 6 Mill.
Kr og Indtægt 1242000 Kr. (Litt.: »Norges
Land og Folk«: Boye Strøm, »Stavanger
Amt« [Oslo 1888]).
(N. S.). M. H.
varia (lat.), »forskelligt«; bruges undertiden
som Bogtitel for at betegne samlede Værker af
blandet Indhold.
H. H. R.
variabel (lat.) (mat). En Størrelse kaldes v.,
naar den, i alt Fald inden for visse Grænser,
kan antage alle mulige Værdier. Er y givet som
Funktion af x, kaldes hyppig y den afhængige,
x den uafhængige v.
Chr. C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
