Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere / 545 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Variabilitet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Variabilitet (lat.) kaldes i Biologien det
Forhold, at Organismer af samme Afstamning,
eller af samme Art, viser større eller mindre
Afvigelser (»Variation«) fra deres Ophav
(ganske bortset fra Generationsskifte, s. d.) og fra
hverandre indbyrdes. Artsafgrænsningen er
imidlertid en meget vanskelig Sag, og det
forstaas let, at V. kommer til at faa noget
forskellig Betydning, efter som man ved Art forstaar
de snævreste Inddelings-Grupper (Biotyper, se
Varietet) eller de mere omfattende Arter,
som Linné opstillede, og inden for hvilke man
atter kan opstille et større eller mindre Antal
af Underafdelinger. Og da der ved
Krydsninger fremkaldes forskellige Kombinationer af
Ophavsformernes Karakterer, hvorved
Individernes indbyrdes Afvigelser trods samme
Afstamning yderligere forøges, bliver det klart, at V.
omfatter ret forskellige Ting. Man skelner da
oftest mellem følgende Kategorier.

1) De Linné’ske Arters større eller mindre
Rigdom paa forskellige, hver for sig faste
Typer af Organismer. Jo mere man studerer
Arterne i Naturen eller i tam, respektive dyrket
Tilstand, desto flere tydelig forskellige Typer
finder man, saaledes at de gamle Arter ligesom
opløses, »pulveriseres«, i forskellige, typisk
konstante eller netop spaltende Livstyper (se
Varietet). Dette betegnes ofte som Arternes
Formrigdom (Polymorfi). Om eller
hvorledes der er kødeligt (genealogisk) Slægtskab
mellem disse i Naturen og blandt Husdyr eller
Kulturplanter fundne selvstændige Typer, kan
ikke altid præciseres sikkert.

2) Den fluktuerende V., ogsaa kaldet
svingende Afvigelighed. Herved
forstaas det Forhold, at Individerne af en given
nok saa snæver Slægtskabskreds (endog
Søskende, der er Afkom af selvbefrugtende Planter!)
afviger indbyrdes med Hensyn til Graden af
de Egenskaber, der hører til den
paagældende Organismetype. Og
derved er at mærke, at denne V. ytrer sig
overalt, selv hvor man søger at gøre Livs-Kaarene
saa ensartede som muligt. Som Eksempler kan
nævnes de overalt forekommende Svingninger
med Hensyn til Dimensioner; endvidere
i procentisk Indhold af et eller andet Stof
(Farvestof, Fedtstof, Melstof o. s. v.), i
Væksthastighed eller i det hele taget i de fysiologiske
Processers Intensitet; fremdeles i Antallet
af saadanne Organer (Blade, Blomster o. s. v.
og f. Eks. Finnestraaler eller Hvirvler hos
Fisk), hvis Tal ikke er skarpt fikseret ved den
typiske Udviklingsgang. Betragtes hver
Egenskab for sig, vil man oftest iagttage, at de for
de enkelte Individer fundne Tal eller Maal
grupperer sig paa ret regelmæssig Maade
omkring det under de givne almene Naturforhold
gennemsnitlige »Middelmaal«. Det viser sig
nemlig atter og atter, at der er flest Individer,
der har Middelmaalet eller dog staar dette nær,
medens Individer, som afviger fra
Middelmaalet, bliver sjældnere og sjældnere, jo mere man
fjerner sig fra dette. Til Eksempel: 9440
Bønner, der høstedes i samme Bed, og som alle var
Børnebørnsbørn af en eneste Bønne, fordelte
sig i Breddemaalsklasser med 1/2 mm’s
Spillerum saaledes:

Breddemaal i mm	6,5	7	7,5	8	8,5	9
Antal Bønner	14	242	1927	5321	1883	53
Procentisk	(0,1)	3	20	56	20	1

Middelmaalet var c. 8 mm, og det ses af
Tabellen, at Bønnernes Maal grupperes ret
symmetrisk omkring Middelmaalsklassen.
Individer, hvis Maal overskrider det paagældende
Middelmaal, kaldes Plus-Varianter
(Plus-Afvigere), de, der ikke naar dette, kaldes
Minus-Varianter (Minus-Afvigere). Den nærmere
Undersøgelse af de Fordelinger, som Varianterne i de
forskellige Tilfælde udviser, behandles i den
biologiske Variationsstatistik (s. d.). Ved
Variationsvidden forstaar man Differencen
mellem de yderste Plus-Afvigeres og de yderste
Minus-Afvigeres Maal. Men denne Bestemmelse
er værdiløs, fordi Variationsvidden stiger med
det stigende Antal Individer, der undersøges.
Thi jo flere der maales, desto større bliver
Udsigten til at finde Repræsentanter for de
sjældnere, stærkt afvigende Plus- eller
Minus-Afvigere. Det letteste (og i mange Tilfælde ogsaa
et tilstrækkelig godt) Maal for den fluktuerende
V. faas ved at bestemme de to Grænser, der
afskærer henholdsvis de yderste Minus-Afvigere
og de yderste Plus-Afvigere, saaledes, at den
nedre Grænse afskærer den Fjerdedel af
samtlige undersøgte Individer, der har lavest Maal,
og den øvre Grænse afskærer den Fjerdedel,
der har højest Maal. Disse to
Fjerdedelsgrænser, sædvanlig betegnede ved q1 og q3, omfatter
da den midterste Halvdel af alle Maalene. Ved
ganske symmetrisk Fordeling ligger
Middelmaalet, M, lige midt mellem de to nævnte
Fjerdedelsgrænser. q3 ÷ M bliver da = M ÷ q1 =
(q3 ÷ q1): 2, og denne Størrelse er »Kvartilet«,
Q, der er det søgte Variationsmaal. Selv hvor
Fordelingen ikke er strengt symmetrisk,
bestemmes Q dog som (q3 ÷ q1): 2. Kvartilet
forandres ikke ved Forøgelse af det undersøgte
Materiale og kan derfor bruges. Et langt bedre
Maal for Afvigelsernes Størrelse har man dog i
Middel-Afvigelsen, der beregnes af en
Variationsrække paa ganske samme Maade som
»Middelfejlen paa Individet« (se Fejllære)
af en hvilken som helst Række Maalinger.
Middel-Afvigelsen, σ, divideret med Middelmaalet
giver et ubenævnt Tal, der, multipliceret med
100, kaldes Variationskoefficienten: V = 100 (σ:
M). Ved denne kan man direkte
sammenligne ganske forskellige Variationsrækker
indbyrdes.

Der forekommer ikke faa Tilfælde, hvor den
fluktuerende V. er ensidig, ɔ: hvor
Afvigelserne fra det Maal, der maa anses som typisk
under de givne Kaar, kun viser sig i een
Retning, enten blot som Plus-Variationer eller som
Minus-Variationer, regnet ud fra det typiske
Maal, der i saa Fald ikke er det
gennemsnitlige. Saaledes viste 769 Bygplanter af samme
Afstamning følgende Fordeling af Individerne
med Hensyn til det procentiske Antal af
fejlslagne Frugter i Aksene:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>