Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere / 546 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Variabilitet - variable Stjerner - Varianter - Variata - variatio delectat - Variation - Variationen - Variationer (mus.) - Variationer (mat.) - Variationsbevægelser - Variationskurver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fejlslagningsprocent	0-10	10-20	20-30	30-40	40-50
Antal Planter	547	169	41	10	2

Ogsaa Eksempler paa Variantfordelinger med
to eller flere Hyppighedsmaksima kendes. —
Det vigtige Spørgsmaal, om den fluktuerende
V.’s Udslag er af arvelig Natur, er
behandlet i Artiklen Arvelighed, hvor det bl. a.
blev fremhævet, at man af Variantfordelingen
ingenlunde kan slutte til den paagældende
Bestands Ensartethed eller Uensartethed.

De hidtil givne Eksempler er tagne fra
Planteriget. I Virkeligheden findes de mest
regelmæssige Variantfordelinger ved Undersøgelser
over Dyr og Mennesker. Saaledes kan anføres
en Række Tællinger af Gatfinnestraalernes
Antal hos 703 Rødspætter fra Skagen. Der fandtes
med

Straaleantal	47	48	49	50	51	52	53	54
Individer	5	2	13	23	58	96	134	127
Straaleantal	55	56	57	58	59	60	61
Individer	111	74	37	16	4	2	1

Og lignende Rækker kan der præsteres
utallige af fra alle Haande zoologiske,
antropologiske og botaniske Undersøgelser. Den
fluktuerende V.’s Udslag gøres lettest anskuelig ved
Variationskurver d. e. grafiske
Fremstillinger af Fordelingstabellerne. — Særdeles
ofte er der et vist Sammenhængsforhold mellem
forskellige varierende Egenskaber,
»Samafvigelighed« eller korrelativ V. (s. d. Art.).
Ogsaa her maa der tages Hensyn til, at
Populationer oftest er Blandinger af Typer, forskellige i
Henseende til slige Egenskabers indbyrdes
Forhold. Ved Krydsning kan i Reglen
Sammenhængen mellem Egenskaberne brydes.

3) Den kaarbestemte V., hvis Udslag
ofte betegnes som »Modifikationer«. Individer
med samme Anlægspræg kan udvikle sig
forskelligt under forskellige Livsvilkaar. Samme
Udsæd i Jordbund af forskellig Natur eller
under forskellige klimatiske Forhold giver
forskellig udseende Planter, og det samme gælder
Dyr. Det drejer sig her om Sammenligning af
Individ-Grupper opvoksede under
gennemgaaende forskellige Kaar; f. Eks.
Rugplanter fra rig, velkultiveret Jord sammenlignet med
Rug fra magert Hedesand. Inden for hver af
Kaarenes Forskellighed præget Gruppe af
Individer iagttages altid fluktuerende V. Selv om
Fluktuationerne maaske overalt er betingede
af Fluktuationer i de ydre Kaar paa det givne
Sted, forstaas det, at man bør holde det for
hele Grupper af Individer (Bestande,
Populationer) gennemgaaende karakteristiske Præg af
Kaarenes Natur ude fra Forveksling med
Fluktuationerne, hvis Aarsag man i det enkelte
Tilfælde aldrig med Sikkerhed kan erkende. Ved
den kaarbestemte V. gør der sig paa
iøjnefaldende Maade Tilpasning (s. d.) gældende.

4) Bastarders V. Her træder det ny
Moment til, at der ved Krydsningen forenes to
Kønsceller med forskelligt Anlægspræg. De
Komplikationer, som følger heraf, er nærmere
omtalt i Artiklen Bastard.

5) Pludselige Forandringer af
Typen, altsaa noget ganske andet end
Fluktuation eller — som hos Bastard-Afkom — ny
Kombinationer af givne Karakterer. Slige
pludselige Type-Forandringer har man i
Aarhundredernes Løb ofte set. Darwin kaldte dem
single variations, og navnlig i Gartnersproget
kaldes de ofte sports. I Nutiden kaldes de
Mutationer (s. d.). De synes ofte at hænge
sammen med Forstyrrelser eller Ændringer i
Cellekernernes Kromosomers Forhold (se Celle
Side 687). (Litt. til V. se under
Variationsstatistik).
W. J.

variable Stjerner, d. s. s.
foranderlige Stjerner (s. d.).

Varianter, afvigende Læsemaader, som i
Udgaver af klassiske eller andre ældre
Forfattere ofte anbringes som Noter under Teksten.
H. H. R.

Variata, se augsburgske Konfession.

variatio delectat (lat.) (rigtigere varietas
delectat), »Forandring fryder«.

Variation, se Variabilitet.

Variationen, se Maanen.

Variationer (lat.), en musikalsk
Kompositionsform, der bestaar i, at et Tema gentages,
men underkastes forskellige Ændringer, enten
i melodisk eller harmonisk Henseende, i
Rytme, Taktart eller Toneart, men saaledes at det
oprindelige Tema altid skinner igennem trods
de stedfundne Forandringer. Den ældste Art af
V., doubles, omgav kun Temaet med en rigere
Figuration; hos Haydn og end mere hos Mozart og
Beethoven antog Forandringerne en langt mere
gennemgribende Karakter, baade med Hensyn
til Indhold og Form; de enkelte V. fik ligesom
et mere individuelt Særpræg. Navnlig i ældre
Klavermusik, men ogsaa i Kammer- og
Orkestermusik, spillede »Tema med V.« en
betydelig Rolle, baade som selvstændige
Musikstykker (Händel’s The harmonious blacksmith,
Beethoven’s talrige Klaver-V., Mendelssohn’s
Variations sérieuses, Schumann’s Études
symphoniques, Brahms’ og M. Reger’s Klaver- og
Orkestervationer, over klassiske Temaer) og
som Led i de cykliske Kompositioner, Sonater,
Kvartetter, Symfonier (Beethoven’s As-dur
Sonate, Opus 26, Finalen af Eroica-Symfonien). I
den nyeste Musik synes V. at finde mindre
Anvendelse.
(S. L.). W. B.

Variationer (mat.), herved forstaas i
Kombinationslæren de Rækker, som man danner ved
af n forskellige Genstande paa alle mulige
Maader at udvælge r og opstille (permutere) dem.
Efter som samme Genstand maa forekomme
flere Gange i samme Række eller ikke, falder
disse V. sammen med Permutationerne med
eller uden Gentagelser (se
Permutationer). Har man n Samlinger Genstande hver
paa r, bruger man ogsaa Navnet V. for
Grupperne af n Genstande, 1 fra hver Samling;
Antallet af saadanne V. er rⁿ.
Chr. C.

Variationsbevægelser (bot.), se
Bevægelser, Planters S. 156.

Variationskurver. De sædvanlige
Variationer (se Variabilitet), grupperer sig
nogenlunde regelmæssig, saaledes som de givne
Eksempler viser, at Individernes Antal tiltager
henimod Gennemsnitsværdien af Variationsrækken,
for derpaa atter ret regelmæssig at aftage.
Denne Fordelingsmaade lader sig grafisk udtrykke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>