- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
554

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Varme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Energi af Legemernes Atomer og Molekyler,
dels i potentiel Energi hidrørende fra de
Kræfter, hvormed disse indbyrdes paavirker
hverandre. Efter denne Teori betyder det, at et
Legeme afgiver V. til et andet, i Virkeligheden,
at det afgiver Arbejde til det, blot at der her
er Tale om molekylært Arbejde, hvorved
Legemernes Molekyler enkeltvis træder i
Vekselvirkning med hverandre, saaledes at
Processens Enkeltheder unddrager sig vor Iagttagelse.
Naar f. Eks. en Varmemængde gaar ud gennem
Siderne af den ovenfor omtalte Cylinder med
Luftmassen, sker det gennem et Arbejde,
hvorunder Molekylerne i Cylindervæggen udfører
individuelle uordnede Bevægelser; afleverer
Luftmassen derimod et Arbejde i almindelig
Forstand, sker det ved en Flytning af Stemplet
som Helhed, altsaa gennem en samtidig og ens
Forskydning af samtlige Molekyler i Stemplet.
Man kan derfor kalde V. for molekylært
uordnet Arbejde i Modsætning til det egentlige
Arbejde, som er et molekylært ordnet Arbejde.
Denne Forskel mellem de ensartede Størrelser
V. og Arbejde gør os det forstaaeligt, hvorfor
det er saa meget lettere at faa et Legeme til
at afgive sin Energi til os som V. end som
Arbejde, og det er om dette Spørgsmaal, at
Varmeteoriens 2. Hovedsætning handler.

Varmeteoriens 2. Hovedsætning.
Man kan formulere Varmeteoriens 1.
Hovedsætning som Sætningen om Umuligheden af et
perpetuum mobile af 1. Art (se Art.
Perpetuum mobile). Derved forstaar man en
periodisk arbejdende Maskine, som vedblivende
skulde være i Stand til at afgive Arbejde, uden
at der tilføres den V. eller anden Energi til
Erstatning. Anvender man imidlertid 1.
Hovedsætning paa en hel Periode af Maskinen, saa
maa Maskinens Tilvækst i indre Energi være
Nul, da Begyndelses- og Slutningstilstanden er
ens, desuden er den tilførte Varmemængde Q
forudsat Nul, men saa maa ogsaa det af
Maskinen udførte Arbejde A være Nul. Et
perpetuum mobile af 1. Art kan altsaa ikke eksistere.
Analogt hermed kan man formulere Grundlaget
for Varmeteoriens 2. Hovedsætning som
Umuligheden af følgende Maskine, som man kalder
et perpetuum mobile af 2. Art. Det er en
periodisk virkende Maskine, som skulde være i Stand
til at optage V. fra en enkelt Varmebeholder
og afgive den som mekanisk Arbejde, uden at
der herved blev nogen anden Ændring tilbage
i Maskinen eller Omverdenen end netop den
nævnte. Da der ifølge 1. Hovedsætning fra
Jorden og Verdenshavene vilde kunne tages uhyre
Mængder af indre Energi i Form af V. uden
kendelig Temperaturformindskelse, vilde en
saadan Maskine, om den kunde fremstilles,
være lige saa nyttig som et perpetuum mobile
af 1. Art. Man maa lægge Mærke til, at
Maskinen kun maa udveksle V. med en enkelt
Varmebeholder. Tillod man to (med forskellig
Temperatur), falder Umuligheden bort, thi saa
bliver Maskinen en almindelig Dampmaskine.
Man maa endvidere mærke sig Eftersætningen
om, at der ikke maa være andre Forandringer
end netop den nævnte Omdannelse fra V. til
Arbejde. Uden denne Tilføjelse kan man
udmærket faa V. fra en enkelt Varmebeholder
omdannet til Arbejde. Vi kunde f. Eks. benytte
den tidligere omtalte Cylinder med
Luftmassen, der er nedsænket i Kalorimeterbeholderen.
Hvis Luftmassen langsomt udvider sig, vil den
tage V. fra Kalorimetret og afgive den helt som
Arbejde, idet den selv ikke optager nogen
Energi. Men Luftmassen indtager da efter
Processen et større Bumfang end før og er altsaa
ikke i samme Tilstand. Trykker man den
sammen til sit oprindelige Rumfang, maa man atter
tilføre den Arbejde, og det samlede vundne
Arbejde bliver Nul. Et perpetuum mobile af 2.
Art vilde man have, hvis man var i Stand til
at lade den ovenfor omtalte Gnidningsproces
med Vinden gaa i modsat Retning, saa at der
opstod en aktiv »negativ« Gnidningskraft, som
hævede Loddet og i Stedet for tog V. fra de
gnidende Flader. At et saadant direkte
virkende perpetuum mobile af 2. Art ikke nogen Sinde
er iagttaget, undres vi ikke over, men
Sætningen paastaar, at det heller ikke ad nogen som
helst Omvej vil være muligt at realisere det.
Beviset herfor føres indirekte, ved at man
drager Konsekvenserne af Sætningen, anvendt paa
de forskelligste fysiske Systemer, og
eksperimentelt finder disse Konsekvenser opfyldt.

Reversible og irreversible
Processer
. For at kunne følge denne
Slutningsrække maa vi først kort omtale Forskellen
mellem reversible og irreversible Processer (se
ogsaa reversibel). En reversibel Proces er
en Proces, som i alle Enkeltheder kan foregaa
ogsaa i modsat Retning, saaledes at det
betragtede System gennemløber alle den oprindelige
Proces’ Tilstande i modsat Rækkefølge. Til de
reversible Processer hører f. Eks. Processerne
1) og 2) med Luftmassen i Cylinderen. Vi kan
lade Processerne gaa i modsat Retning ved at
lade Stemplerne bevæge sig udad. Derimod er
den lige omtalte Gnidningsproces aabenbart en
irreversibel Proces. En anden typisk
irreversibel Proces, som vi senere vil vende tilbage til,
er Overstrømningen af en Luftmasse fra en
Beholder til en anden, tom Beholder; thi den
modsatte Proces, at Luften af sig selv skulde
stuve sig op i den ene Beholder og tømme sig
ud af den anden, er aabenbart umulig. Strengt
taget er Processerne med Stempelcylinderen
heller ikke helt reversible, selv ikke naar vi
ser bort fra Stempelgnidningen. Naar Stemplet
nemlig skydes indad med en kendelig
Hastighed, vil der dannes en Opstuvning af Luft foran
Stemplet, som vil bevirke et ekstra Overtryk
paa Stemplet ud over det, hvormed det
normalt under Ligevægt vilde blive paavirket i den
betragtede Stempelstilling; naar det derimod
passerer samme Stilling med udadgaaende
Hastighed, vil der være et lige saa stort
Undertryk. Følgen vil altsaa være, at naar det er os,
der afgiver Arbejde til Luften, vil Arbejdet
blive noget større, og naar det er Luften, som
afgiver Arbejdet, vil det blive noget mindre, kun
naar Processen forløber uendelig langsomt
gennem lutter Ligevægtstilstande, bliver Arbejdet
ens, og Processen fuldstændig reversibel.
Lignende Betragtninger kan anstilles over for
Varmeudvekslingen mellem Luftmassen og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0564.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free