Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere / 563 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Varmefylde - Varmegrad - Varmekapacitet - Varmekilder - Varmekobling - Varmeledere - Varmeledning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vands Varmefylde varierer ligesom andre
Legemers med Temperaturen; den er ved:

0°	1,005
15°	1,000
30°	0,9979
50°	0,9996
100°	1,010
200°	1,062
300°	1,155.

A. W. M.

Varmegrad, se Temperatur og
Termometer.

Varmekapacitet bruges undertiden som
ensbetydende med et Legemes Evne til at
optage Varme, altsaa som Produktet af Vægt
og Varmefylde. Produktet betegnes ogsaa som
Legemets Vandværdi.
(K. S. K.). A. W. M.

Varmekilder, Legemer, hvorfra der vindes
Varme. Se Brændsel, elektrisk
Strømvarme, Gas, Petroleum, Solen,
Stenkul o. s. v.
A. W. M.

Varmekobling, se Jernbanevogne, S.
22, og Kobling, S. 249.

Varmeledere, se Varmeledning.

Varmeledning bestaar i en
Varmeudveksling mellem to Legemer, der er i umiddelbar
Berøring med hinanden; Varmen gaar altid fra
det varmere til det koldere Legeme. V.
adskiller sig saaledes principielt fra Varmestrømning,
hvor der samtidig med Transport af Varme sker
en Stoftransport, og fra Varmestraaling, hvor
Varmetransporten sker ved elektromagnetiske
Bølger. Den Varmemængde Q, som i Tiden T
ledes igennem en Plade af Størrelsen F og
Tykkelse d og med en Temperaturforskel t1°—t2°
mellem Pladens Sideflader, er

Q=k . t1-t2/d . F . T.

Her er k en Konstant, Varmeledningsevnen,
der afhænger af det betragtede Materiale og
desuden vokser lidt med Temperaturen. I
Fysikken bruges i Almindelighed Enhederne
Gramkalorier, cm og Sek., og med disse Enheder er
Talværdien for k i hosstaaende Tabel anført for
nogle Legemer. I Teknikken bruges hyppigst
Enhederne Kilogramkalorier, m og Time, og
Talværdierne for k bliver da 360 Gange saa
store.

Sølv	1,0
Kobber	0,83—0,94
Jern	0,11—0,14
Bly	0,08
Glas	0,002
Kork	0,00013
Kvægsølv	0,018
Alkohol	0,0037
Vand	0,0014
Brint	0,000417
Alm. Luft	0,000006

Tabellen viser — og det er ogsaa bekendt fra
mange daglige Erfaringer — at der er stor
Forskel paa de forskellige Legemers
Varmeledningsevne. Gode Ledere er Metallerne og bedst
af disse Sølv og Kobber; daarlige Ledere eller
Isolatorer er Stoffer som Træ, Glas og Kork.
Fuldstændig uledende er kun det absolut tomme
Rum, men ogsaa Luft er en meget slet Leder;
denne Luftens Isolationsevne faar imidlertid
kun Interesse, naar Luftrummet er saa lille,
at der ikke kan opstaa Varmestrømninger i det;
i modsat Fald vil nemlig den ringe V. ganske
overskygges af den forholdsvis store Transport
af Varme ved Strømning. Derfor er alle porøse
Legemer gode Isolatorer for Varme. Som
Eksempler paa Anvendelsen af daarlige
Varmeledere kan nævnes Dyrenes Pels, Fuglenes
Fjederdragt, vore Klæder, Varmerørs Indpakning
i Asbest, Infusoriekisel e. l., Ydermures
Beklædning med Korkplader, dobbelte Vinduer;
se endvidere Afkøling, Ishus og
Opvarmningsanlæg. Af andre Anvendelser
maa nævnes Porcelæns- eller Træhaandtag paa
varme Metalgenstande som f. Eks. Strygejern
og Kakkelovnslaager. To lige varme Legemer
med forskellig Varmeledningsevne, f. Eks. Jern
og Træ, føles ikke lige varme, naar de berøres,
fordi de fører Varmen til eller fra Haanden
ulige hurtigt; jo større k er, desto mere
mærkes Temperaturforskellen mellem Legemet og
Haanden. Er Legemerne varmere end Haanden,
vil Jernet føles varmere end Træet; er de
koldere end Haanden, vil Jernet føles koldere end
Træet.

V. forstaas principielt meget let ud fra den
kinetiske Teori (s. d.). I et varmt Legeme vil
Molekylerne i Henhold til denne Teori nemlig
være i livligere Bevægelse end Molekylerne i et
koldt Legeme; naar derfor et varmt Legeme
berører et koldt, vil der ved Sammenstød
mellem Molekylerne paa begge Sider af
Berøringsfladen overføres Energi fra det varme Legeme
til det kolde, hvorved det varme Legeme
afkøles, medens det kolde opvarmes.

Den Varmemængde, der under V. passerer
gennem den ene Sideflade af en Plade, vil i
Almindelighed bruges til to Ting: en Del af
den vil medgaa til Opvarmning af Pladen,
medens Resten gaar bort gennem den modsatte
Sideflade; denne sidste Del afhænger baade af
den tilførte Varmemængde og af Pladens
Varmekapacitet. Ved Maalinger af
Varmeledningsevnen sørger man som oftest for, at
Temperaturfaldet gennem Pladen bliver stationært, d.
v. s. at hvert Punkt af Pladen holder sin
Temperatur uforandret, saaledes at intet af den
tilførte Varme bruges til Opvarmning af Pladen.
Maales da Q og Temperaturfaldet gennem
Pladen, kan k beregnes af den ovenstaaende
Formel; men disse Maalinger volder tit meget store
praktiske Vanskeligheder, navnlig naar det
gælder absolutte Maalinger, mindre, naar det kun
gælder om at sammenligne to Legemers
Varmeledningsevne. Ved Luftarter og Vædsker
kompliceres Maalingerne særlig af de optrædende
Varmestrømme.

For Metaller gælder med Tilnærmelse en af
Wiedemann og Franz fremsat Lov: Forholdet
mellem Varmeledningsevnen for to Metaller er
lig med Forholdet mellem de to Metallers
elektriske Ledningsevne; Metaller, der leder
Varmen godt, leder altsaa ogsaa Elektriciteten godt.
Endvidere gælder Lorenz’s Lov: For et
vilkaarligt Metal forandres Forholdet mellem
Metallets Varmeledningsevne og dets elektriske
Ledningsevne med Temperaturen, idet dette
Forhold er proportionalt med den absolutte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>