Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Varmeledning - Varmemaaler - Varmemængde - Varmenecessaire - Varmens mekaniske Ækvivalent - Varmepol - Varmepude, elektrisk - Varmesans - Varmestof - Varmestraaling - Varmetab - Varmeteori - Varmetoning - Varmetordenvejr - Varmetraadsampèremeter - Varmeudvidelse - Varmeværdi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Temperatur. For ideale Luftarter er inden for
meget vide Grænser Varmeledningsevnen
uafhængig af Trykket. (Litt.: Geiger &
Scheel, »Handbuch der Physik«, Bind XI: E.
Suenson, »Byggematerialer« [Kbhvn 1922]).
A. W. M.
Varmemaaler, d. s. s. Kalorimeter (s.
d.). Et Termometer kaldes undertiden
mindre korrekt for V.
A. W. M.
Varmemængde, se Varme og
Varmeenhed.
Varmenecessaire [-nesərsæ.rə], se
Opvarmningsanlæg S. 560.
Varmens mekaniske Ækvivalent, se
Varmeækvivalent.
Varmepol. Paa Isotermkort, tegnede over
hele Jorden, forløber Isotermerne i Hovedsagen
rundt om Jorden, langs Breddecirklerne. Over
Fastlandsomraader, der har Sommer, skiller
der sig dog gerne nogle ud, svarende til en
særlig høj Temperatur, som udgør lukkede
Kurver inden for Fastlandet. Saadanne mindre
Omraader, hvor Temperaturen kan stige
betydelig over Omgivelserne, kaldes V. — Det
samme kan ses i det smaa paa Isotermkort over
mindre Omraader, særlig udpræget, naar
Kortet udviser baade Land og Hav.
H.-P.
Varmepude, elektrisk, en flad Pude
eller Sæk, som indeholder en Række Slynger
af bøjelig Metaltraad. Ved Tilslutning til den
elektriske Lysledning ledes den elektriske Strøm
gennem Metaltraaden, der bestaar af en
Metallegering, som yder en vis Modstand mod
Elektriciteten og derved fremkalder Varme. Paa
Stikledningen findes i Reglen et Apparat,
hvormed Varmen kan reguleres til 3 forskellige
Styrker. Den elektriske V. er vel egnet til
at fremkalde lokal Varme og bruges ofte
som opvarmende, smertestillende Behandling i
Stedet for varme Omslag. Da Isoleringen af
Traadene let slides, hvorved der kan opstaa
Kortslutning og Antænding af Puden, bør den
bruges med Forsigtighed (se ogsaa
Varmebehandling).
E. F.
Varmesans, se Følesans.
Varmestof, se Varme.
Varmestraaling, se Straaling.
Varmetab, se Afkøling.
Varmeteori, se Varme.
Varmetoning, det Varmefænomen,
Varmeudvikling eller Varmeforbrug, der finder Sted
ved Dannelsen af en kemisk Forbindelse, se
Termokemi.
(O. C.). S. P.
Varmetordenvejr er saadanne Tordenvejr,
hvis Opstaaen kan føres tilbage til en stærk
Ophedning af mere eller mindre stillestaaende
Luftmasser. Af denne Natur er f. Eks. vore
almindelige, spredt forekommende
Sommereftermiddags-Tordenvejr, efter hvilke det
forudgaaende, stadige Sommervejr atter indstiller
sig. Se i øvrigt Artiklen Tordenvejr.
H.-P.
Varmetraadsampèremeter [-aŋpærə-], se
elektriske Maaleinstrumenter.
Varmeudvidelse, se Udvidelse ved
Opvarmning.
Varmeværdi (Kalorieværdi).
Varmemængder angives som Antallet af Kalorier
(Varmeenheder). Ved »en lille Kalorie« forstaas den
Varmemængde, som kræves for at opvarme 1
cm3 Vand fra 3,5° til 4,5° C. Ved »en stor
Kalorie« forstaas en 1000 Gange saa stor
Varmemængde, eller nøjagtigere: den
Varmemængde, som kræves for at opvarme 1 l Vand
fra 15° til 16° C. I Fysiologien og
Ernæringslæren anvendes altid »store Kalorier«.
Varme er en Energiform, og da alle
Energiformer kan omdannes til hinanden indbyrdes
efter konstante Mængdeforhold, lader Kalorier
sig anvende som Maal for enhver Energiform.
En lille Kalorie svarer f. Eks. i mekaniske
Energienheder til 42680 Gramcentimeter, i
elektriske til 116,2 Kilowatt-Timer.
I Fysiologien og Ernæringslæren anvendes
Kalorier som Maal for den Energimængde, der
tilføres en Organisme med en bestemt Mængde
Føde. Fødemidler indeholder kemisk Energi;
ved at forbrænde Fødemidler i tørret Tilstand
maales, hvor meget kemisk Energi der
omdannes til Varme ved Iltning af Fødemidlernes
organiske Stoffer til Kuldioksyd (Kulsyre), Vand
og frit Kvælstof. Saadanne Maalinger foretages
i Forbrændingskalorimetre, der bestaar af en
meget solid Metalbeholder, »Bombe«, neddykket
i et Kar, som indeholder en kendt
Vandmængde. Der maales, hvor mange Grader denne
Vandmængde opvarmes, naar en kendt
Mængde af det tørrede Fødemiddel forbrændes i
komprimeret Ilt inden i Metalbeholderen. Paa
denne Maade har man bestemt
Forbrændingsværdien af f. Eks. 1 g Stivelse til 4,1 (store)
Kalorier, af 1 g Fedt til 9,3 Kalorier
(Gennemsnit for forskellige Fedtstoffer).
Stivelse og Fedt, som fortæres, opsuges i
Tarmkanalen og iltes under
Stofskifteprocesserne (se Stofskifte) til Kuldioksyd og
Vand ligesom i Forbrændingskalorimetret.
Derved frigives samme Energimængder som ved
Forbrændingen i Kalorimetret. Energiformerne,
som opstaar i Organismen ved denne
Omdannelse, er dels Varme, ligesom i Kalorimetret,
dels Muskelarbejde (der lader sig anvende til
at udføre mekanisk Arbejde). Kvælstofholdige
Fødesubstanser omdannes ikke paa samme
Maade under Stofskifteprocesserne som i
Forbrændingskalorimetret. Den alt overvejende
Mængde af kvælstofholdige Substanser i
Fødemidler er Æggehvidestoffer. Ved Forbrænding
omdannes disse til Kuldioksyd, Vand og
Kvælstof, men i Stofskiftet til Kuldioksyd, Vand og
Urinstof m. fl. kvælstofholdige Bestanddele, som
udskilles opløste i Urinen. Urinstof o. s. v. kan
forbrænde og har altsaa en Varmeværdi. I
Stofskiftet frigøres der saaledes ved Omdannelsen
af Æggehvidestof en Energimængde, som er
Differensen mellem Æggehvidestoffets
Brændværdi og Brændværdien af Urinstoffet og de
andre kvælstofholdige Bestanddele, der
stammer fra Æggehvidestoffet, altsaa en mindre
Varmemængde end Æggehvidestoffets
Forbrændingsvarme. I Gennemsnit frigøres i Stofskiftet
4,1 (store) Kalorier pr. g fra Tarmen opsuget
Æggehvidestof.
Den overvejende Mængde Bestanddele i
Fødemidlerne hører til Æggehvidestoffernes,
Fedtstoffernes og Kulhydraternes Grupper. Man
bestemmer derfor den omtrentlige fysiologiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
