- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
567

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Warminster - Varmluftmaskine - Varmrøgning - varmt Omslag - Varmtvandsopvarmning - Warmuth, Carl - Varna (By i Bulgarien) - Varna (se Værne Kloster) - Varnbüler, Friedrich Karl v. - Warncke, Theodor Sophus - Warneck, Gustaf Adolf

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vestlige Side af Salisbury-Sletten, har et
gejstligt College (St. Boniface) og en Torvehal. (1921)
5389 Indb. Fabrikation af Silke, Malt, Maskiner,
og Handel med Landbrugsprodukter. I
Nærheden ligger Herresædet Longleat, der
tilhører Markien af Bath og er opført i
Elisabeth-Stilen.
(M. Kr.). M. H-n.

Varmluftmaskine, kalorisk Maskine,
en Motor eller Kraftmaskine (s. d.), ved
hvilken Drivkraften er den Tilvækst i Tryk, som
atmosfærisk Luft faar ved Opvarmning. Da
denne Tryktilvækst er langt mindre for Luft end
for Damp, faar en V. forholdsvis langt større
Dimensioner end en Dampmaskine. Den første
V. konstrueredes af Ericsson i New York
omkring Midten af 19. Aarh. V. bruges nu ikke
mere.
(H. H. S.). A. W. M.

Varmrøgning, se Silderøgning.

varmt Omslag, se Omslag.

Varmtvandsopvarmning, se
Opvarmningsanlæg, S. 561.

Warmuth [’va.rmut], Carl, norsk
Musikforlægger og Musikhandler, f. i Oslo 27. Maj
1844, d. i Fredriksværn 19. Juli 1895. Hans
Fader, Carl Gottfried W. (f. 1811 i Thüringen,
d. 1892), kom 1840 til Oslo som Medlem af
Musikkapellet »Harz-Verein« og aabnede s. A.
en Musikhandel i Oslo. Sønnen indtraadte 1861
i Forretningen, som han overtog helt 1874.
Forlagsvirksomheden, som grundlagdes 1851,
dreves efterhaanden op til et efter nordiske
Forhold betydeligt Omfang. Til Forretningen
knyttedes ogsaa et musikalsk Lejebibliotek og et
Koncertbureau. W. har ogsaa udgivet en Del
Sange og Klaversager, ligesom han indlagde sig
Fortjeneste af Musiklivet i Oslo. (Litt:
»Norsk Forf.-Leks.« VI).
I. H.

Varna, By i Bulgarien, ligger 380 km ØNØ.
f. Sofija ved en Bugt fra Sortehavet, hvori
Pravadi løber ud, samt ved Udgangspunktet
for en (1867 aabnet) Bane til Ruse (Rustschuk)
ved Donau. (1920) 50819 Indb. Bulgarerne, der
1881 kun udgjorde en Fjerdedel af V.’s
Befolkning, tæller nu langt over Halvdelen. Resten
udgøres især af Grækere, Tyrker og Armeniere.
V., der under den russisk-tyrkiske Krig blev en
stærk Fæstning, har ændret sit Præg meget,
efter at Fæstningsmurene nu delvis er sløjfede.
Dog har de græske og tyrkiske Kvarterer
stadig, i Modsætning til de nye Bydele, deres
gamle, ofte forfaldne Udseende. V. er Sæde for
en græsk og en bulgarsk Metropolit og har
ikke sjældent i den nyere Tid haft Stridigheder
mellem disses Tilhængere at opvise. V. er
Bulgariens betydeligste Handelsby, hvorover den
største Ind- og Udførsel gaar. Den var dog af
større Vigtighed tidligere, da Konstantinopel
endnu ikke stod i direkte Forbindelse med det
europæiske Jernbanenet, hvorfor en ikke ringe
Trafik paa denne By gik over V. og videre med
Skib gennem Sortehavet og Bosporus.
Udførselen fra V. bestaar væsentligst af Korn og
Indførselen af Salt, Kul, Jern og Bræder. V. er
Oldtidens Odessos og er anlagt i Aaret 585
f. Kr. som Koloni af Milet. Da Bulgarerne i 7.
Aarh. kom til Omegnen af V., fik Byen sit
nuværende Navn. Ved V. led Ungarerne 10.
Novbr. 1440 et blodigt Nederlag mod Tyrkerne.
1610 indtoges V. af Kosakkerne ved Dnjepr, der
ved denne Lejlighed befriede 3000 kristne
Slaver. Først i den nyere Tid blev V. befæstet.
1828 overgav den sig til Russerne. I Maj 1854
besattes den af Englænderne og Franskmændene,
der indrettede Fæstningen til en stor Lejr,
hvorfra de i Septbr. s. A. foretog Felttoget mod
Krim. Ved Berlinerkongressen 1878 kom V. til
det ny Fyrstendømme Bulgarien, og Voldene
sløjfedes. Under Verdenskrigen bombarderedes
Havneanlæggene og de militære Bygninger af
en russisk Flaadeafdeling 20. Dec. 1915. (Litt.:
Köhler, »Die Schlachten von Nikopoli und
Warna« [Breslau 1882]).
(H. P. S.). N. H. J.

Varna, se Værne Kloster.

Varnbüler [’farnby.lər], Friedrich Karl,
Friherre v., tysk Statsmand, f. 13. Maj 1809,
d. 26. Marts 1889. Hans Fader var 1827—32
Finansminister i Württemberg, og han selv blev
1839 Godsejer og valgtes 1845 af Ridderskabet
til andet Kammer, hvor han snart vandt
betydelig Indflydelse. I Marts 1848 var han udset til
Minister, men Udnævnelsen opgaves af Hensyn
til Folkestemningen, og han var i de følgende
Aar en ivrig Forkæmper for Adelens
Standsinteresser og Regeringens konservative Politik,
men arbejdede dog ihærdigt for økonomiske
Fremskridt, Næringsfrihed og Jernbaneanlæg.
Septbr. 1864 blev V. Udenrigsminister og var
nu Leder for Württembergs antipreussiske
Politik, baade før og efter Krigen 1866. Vistnok
sluttede han Overenskomsterne med Preussen
om Told- og Forsvarsforbund, og han førte dem
igennem i Kamrene trods stærk Modstand;
men hans Hjerte var ikke med i Sagen, og
ved Valgene til Toldparlamentet 1868
understøttede han de partikularistiske Partier.
Ligeledes gik han i Juli 1870 med til Krigen mod
Frankrig, men maatte allerede 31. Aug. afgaa
som Minister. 1872 valgtes V. til Rigsdagen
indtil 1881, tog særlig Del i økonomiske
Spørgsmaals Drøftelse som ivrig Beskyttelsesmand og
blev Jan. 1879 udnævnt til Formand for
Toldkommissionen, saaledes støttende sin gamle
Modstander Bismarck’s ny Politik.
(E. E.). H. J-n.

Warncke, Theodor Sophus, dansk
Læge, f. 21 Apr. 1822 i Kbhvn., d. smst. 11.
Decbr. 1890. W. tog først farmaceutisk Eksamen
1840, men blev derefter Student og tog
medicinsk Eksamen 1851. Han arbejdede derpaa med
kemiske og mikroskopiske Undersøgelser, men
navnlig med Farmakologi, som han privat
docerede. Han udgav [1860—62] en stor Lærebog
i Farmagologi, blev 1863 Docent, 1869 Lektor og
1872 ord. Prof. W.’s Ansættelse hilstes med
stor Glæde af de Studerende, men dette varede
kun kort, da han aldeles ikke formaaede at
følge med Tiden.
G. N.

Warneck [’varnæk], Gustaf Adolf, »den
protestantiske Missionsvirksomheds Fader«, f. 6.
Marts 1834 i Naumburg, d. 26. Decbr 1910 i Halle.
W. var Søn af en Naalemager og blev Lærling
og Svend hos sin Fader; men hans store
Lærelyst og fortrinlige Evner bevirkede, at han kom
i Latinskole i Halle, hvor han derpaa studerede
Teologi ved Universitetet. Efter i nogle Aar at
have virket som Huslærer og Præst traadte
han 1871 i det Rhinske Missionsselskabs

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0577.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free