Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Varnhems Kloster - Varni, Santo - Varnitza - Warnkönig, Leopold August - Warnow - Warnsdorf - Warnstedt - Warnstedt, Hans Vilhelm von - Varolsbro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fundamenterne til Klostrets Hovedbygninger gravede
ud og konserverede.
M. H-n.
Varni, Santo, italiensk Billedhugger, f.
1807 i Genova, d. 1885 smst. V., Elev af Bartolini
i Firenze, blev Akademiprofessor i sin Fødeby
og sysselsattes stærkt med Opgaver i
Monumentalskulptur. Mindesmærker (af ny
klassicistisk Retning) over Rossini (Campo Santo,
Pisa), Marchese Donghi, L. Canina (Sa. Croce,
Firenze), Em. Filiberto (Slottet i Torino) o. m. a.
A. Hk.
Varnitza, Landsby i Rumænien, hvor Karl
XII boede, se Bender.
Warnkönig [’varnkø.nek], Leopold
August, tysk Retslærd, f. i Bruchsal 1. Aug.
1794, d. i Stuttgart 19. Aug. 1866, blev 1817
Professor i Liège, 1827 i Louvain, 1830 i Gent,
1836 i Freiburg, 1844—56 i Tübingen. W.’s
Ansættelse i Belgien affødte en Række vigtige
Skrifter, der delvis indvandt ny Jord paa den
flanderske og franske Retshistories Omraade,
saaledes »Flandrische Staats- und
Rechtsgeschichte bis zum Jahr 1305« (I 1835, II
1836-37, III 1. Afdeling 1842), Histoire du droit
belgique (1837), »Französische Staats- und
Rechtsgeschichte« (I 1846, II 1848, III Bind af L.
Stein 1846). W. skrev endvidere »Juristische
Encyclopädie« (1853), »Die staatsrechtliche
Stellung der katholischen Kirche in den
katholischen Ländern des deutschen Reichs
besonders im achzehnten Jahrhundert« (smst. 1855),
sammen med P. A. F. Gerard: Histoire des
Corolingiens, I—II (Paris og Leipzig 1862) og
udgav de meget benyttede Institutiones iuris
Romani privati (4. Udgave 1860). Hans
Skribentvirksomhed omspændte mange Felter, en
Bog om »Don Carlos« udgav han saaledes i
Stuttgart 1864, i Drøftelsen af Tidens kirkepolitiske
Spørgsmaal tog han livlig Del bl. a. ved en lang
Række større og mindre Skrifter. (Litt.: J.
de Saint-Genois i Annuaire de l’Academie
royale de Belgique, XXXIV [Bryssel 1868], S.
3-28. Heraf Bibliografi S. 25-28).
Fz. D.
Warnow [’varno.], Flod i
Mecklenburg-Schwerin, udspringer 10 km N. f. Parchim ved
Grebbin, løber først mod NV., derpaa mod
NØ., optager ved Bützow Nebel i højre Bred,
bliver ved Rostock sejlbar for større Skibe,
danner derefter en søagtig Udvidelse,
Breitling, og udmunder efter et 128 km langt Løb
ved Warnemünde i Østersøen.
(Joh. F.). O. K.
Warnsdorf [’varnsdårf], By i
Tschekkoslovakiet, i det nordligste Böhmen N. f.
Lausitz-Gebirge (Lužicka vrchovina), nær den sachsiske
Grænse, har (1921) 20328 Indbyggere.
Handelsskole, Væverskole; betydelig Fabrikation af
Bomulds-, Uld- og Lærredsvarer, Fløjl,
Kniplinger og Vævestole.
(Joh. F.). O. K.
Warnstedt, tysk Adelsslægt, af hvilken en
Linie kom til Danmark. Oberst og Chef for
Prins Christian’s Regiment Frederik
Vilhelm v. W. til Schwastorf, der i Juni 1677
faldt under Stormen paa Malmö, var Fader til
Amtmand over Antvorskov og Korsør Amter,
Etatsraad Christian Hans v. W.
(1675—1742), hvis Søn, Kaptajn Johan Ludvig v.
W. (d. 1755), atter var Fader til Teaterdirektøren
Hans Vilhelm v. W. (s. d.) og til
Geheimekonferensraad og Hvid Ridder Frederik
Carl v. W. (1750-1811). Sidstnævnte blev 1766
første Page hos Christian VII, hos hvem han
slod i høj Gunst. Han fulgte Kongen paa
dennes Udenlandsrejse, blev 1770 Rejsestaldmester
og Kammerherre, men afskedigedes Aaret efter.
Senere var han Jægermester, først i
Rendsborg og Steinburg Amter, derefter i 2.
slesvigske Distrikt, omtalt som en meget
kundskabsrig Forstmand. Hans Godser Løitmark og
Espenæs gik i Arv til en Søn, Kaptajn,
Kammerherre Franz Ludvig Ferdinand
v. W. (1783—1840). Denne var Fader til Karl
Ludvig v. W. (1808—68), som udnævntes til
Amtmand over Flensborg Amt 1843 og over
Steinhorst Amt 1851, idet han 1849 en Tid var
Chef for 2. og 3. Departement under den
blandede Bestyrelseskommission for Hertugdømmet
Slesvig, og til Amtmand i Traventhal, siden
Deputeret i det slesvig-holstenske Kancelli
Adolf Eduard Friedrich Johannes
v. W. (1813—94), der 1848 nedlagde sin Stilling
og senere blev bekendt som Forfatter af en
Række agitatoriske Skrifter, i hvilke han
hævdede de augustenborgske Arvekrav. Til denne
Slægt hørte endelig Kammerherre,
Hofjægermester og Hvid Ridder Daniel Nicolaus
v. W. (1729—1802). Da Jagten 1778 adskiltes
fra Skovvæsenet, blev han, der beklædte
Stillingen som Jægermester i en Del af Holsten,
udnævnt til Overforstmester for Danmark og
Hertugdømmerne og beklædte denne vigtige
Stilling med Dygtighed og Iver indtil 1784 for
saa atter efter Ønske at gaa tilbage til
Jægermesterembedet.
P. B. G.
Warnstedt, Hans Vilhelm von, dansk
Teaterdirektør, f. 13. Septbr. 1743 i Fredericia,
d. 20. Oktbr 1817 i Kbhvn. Fra Kaptajn og
Hofmand blev W., hvis litterære Interesser var
kendt, 1778 administrerende Direktør for det
kgl. Teater, hvor han indlagde sig større
Fortjenester end nogen anden af vore Teaterledere
i det 18. Aarh. Skønt han udgik fra tysktalende
Kredse, var hans Styre præget af dansk Aand.
Han indførte Disciplin, oprettede Synge- og
Danseskoler, opmuntrede de danske Forfattere
til at skrive for Scenen og stræbte at hæve
Skuespillerstanden socialt. Han interesserede sig
for Opførelsen af Holberg’s Komedier og
støttede Johs. Ewald; »Fiskerne«, Skuespil af P. A.
Heiberg og Thaarup samt »Bagtalelsens Skole«
fremkom i hans Periode, sceniske Begavelser
som H. C. Knudsen, Lindgreen, Frydendahl,
der var W.’s Søn uden for Ægteskab, debuterede,
og Fr. Schwarz’ Evner kom til fuld Udvikling.
Men W.’s Bestræbelser mødte ofte
Vanskeligheder, dels i hans eget omskiftelige, feminine
Væsen, dels hos hans Meddirektører.
Opdagelsen af, at Teatrets Økonomiinspektør var en
Bedrager, medførte 1792 W.’s Afskedigelse;
Gesandtstillingen i Lissabon blev hans
Retrætepost, og da han 1813 forfremmedes til
Overceremonimester, betragtede han denne
Udnævnelse som en »Oprejsning for mange ufortjente
Lidelser«. (Litt.: Robert Neiiendam’s
Afh. om det kgl. Teaters Direktører i »Før og
Nu« 1917 [Kbhvn s. A.]).
R. N.
Varolsbro, pons Varoli, se Hjerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
