Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Varro - Warschau - Varsel - varsko - Varslere - Varsovienne - Warszawa (Hertugdømme) - Warszawa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for en energisk Krigsførelse, holdt han paa, at
man skulde indlade sig i Slag med Hannibal,
som paa den Tid stod i Syditalien, og satte
trods sin Kollegas Modstand sin Vilje igennem.
Følgen blev, at Romerne led det knusende
Nederlag ved Cannæ, hvorfra det dog lykkedes V.
at redde sig med en Del af Hæren. Det
fortælles, at Senatet, hvor V. ellers havde talrige
Modstandere, gik ham i Møde og takkede ham,
fordi han ikke havde opgivet Haabet om
Statens Frelse, og det synes ogsaa, som om de
stridende Partier efter det store Nederlag har
udsonet sig med hinanden. Vi træffer ogsaa
senere under Krigen V. virkende som
Hærfører.
2) Marcus Terentius V., romersk
Forfatter, f. i Reale i Sabinerlandet 116, d. 27
f. Kr. Han tjente som Officer i Sørøverkrigen,
den mithradatiske Krig og i Borgerkrigen, hvor
han stod paa Pompejus’ Side, men blev dog
behandlet med Skaansel af Cæsar. Af Antonius
blev han senere proskriberet, men slap dog
med Livet; dog trak han sig fra nu af tilbage
fra offentlig Virksomhed. V. var Romernes
mest alsidige Forfatter og skrev en uhyre
Mængde Bøger af højst forskelligt Indhold. Med
Forkærlighed syslede han med Roms Historie,
særlig Kulturhistorie, i ældre Tid; herunder
hører hans store Værk Antiquitates, som faldt i
to Hovedafsnit: Res humanæ og Res divinæ.
Han behandlede her baade historiske,
geografiske og kronologiske Forhold foruden
mytologiske og sakrale Spørgsmaal. Værket er tabt,
men var i Oldtiden længe en vigtig Kilde til
Kendskabet til Roms ældre Forhold. Ogsaa paa
det filosofiske Omraade var V. virksom og skrev
under Titelen Logistorici en Række filosofiske
Afhandlinger, til Dels i Dialogform. Endvidere
skrev han litteraturhistoriske og
encyklopædiske Værker, som dog ogsaa er tabte.
Opbevaret er derimod en Del af hans store
grammatiske Værk De lingua latina, af hvis 25 Bøger
endnu de 6 (V—X) haves. Han behandlede heri
efter græske Forbilleder baade Etymologi,
Bøjningslære og Ordføjningslære (Udgave ved
Spengel [Berlin 1885] og Götz og Schöll
[Leipzig 1910]). Opbevaret er ogsaa hans Skrift Res
rusticæ i 3 Bøger, skrevet i hans høje
Alderdom. V. behandler heri baade Agerbrug,
Kvægavl, Fjerkræavl og Fiskeavl; han lægger i sine
Skildringer ofte et hyggeligt Lune for Dagen og
priser de gamle Tiders strenge Sæder (Udgave
ved Keil [Leipzig 1884]). Endelig optraadte V.
ogsaa som Digter, idet han skrev saakaldte
menippeiske Satirer (smlg. Saturæ), hvori
han i en spøgefuld Form, i en Blanding af Vers
og Prosa, behandlede alle Haande Forhold. Af
disse Satirer findes nu kun Brudstykker, men
ret talrige; de er udgivne af Riese (Leipzig
1865) og af Bücheler (i hans Udgave af
Petronius).
3) Publius Terentius V., romersk
Digter, f. i Atax i det sydlige Gallien 82 f. Kr.,
skrev i Ennius’ Stil et Digt om Cæsar’s
Bedrifter, Bellum Sequanicum, samt et episk Digt
Argonautæ, en Bearbejdelse efter Apollonios fra
Rhodos. Han synes at have været en ret
betydelig Digter, men der er kun levnet faa
Brudstykker af hans Digte. Han skrev ogsaa
Satirer.
H. H. R.
Warschau [’va.r∫a^u], se Warszawa.
Varsel er en Hallucination eller
Pseudohallucination, der opfattes som Tegn paa en
tilkommende Begivenhed. Talrige Beretninger om
V. findes fra Oldtiden og op til vore Dage, og
man har i den nyeste Tid ad forskellige Veje
søgt at faa afgjort, om der virkelig hos bestemte
Personer under særlige Omstændigheder skulde
findes en Evne til at se ind i Fremtiden. Disse
Undersøgelser har ført til et negativt Resultat;
der er ingen Grund til at antage en saadan
Evne, da V. lader sig forklare ved de kendte
psykiske Virksomheder. (Se i øvrigt
Clairvoyance og Krystallomantik).
(Alfr. L.). Edv. L.
varsko (Søv.), bruges i Stedet for
Betegnelsen »at melde«, f. Eks. v. Kaptajnen, at der
er Land i Sigte. At v. til Roret, at
tilkendegive Rorgængeren, hvorledes han skal
manøvrere med Roret.
(C. L. W.). C. B-h.
Varslere, se Varaner.
Varsovienne [varså’viæn] (fr.), en polsk,
mazurkalignende Dans, hvis Navn har sin
Oprindelse fra Warszawa, i 3/4 Takt og temmelig
rolig Bevægelse.
(S. L.). R. N.
Warszawa [var’∫ava], Warschau,
Hertugdømmet eller, som det senere kaldtes,
Storhertugdømmet W., dannedes efter Freden i
Tilsit 1807 af de Dele af det tidligere Kongerige
Polen, der afstodes af Preussen. W., som blev
Medlem af Rhin-Forbundet, omfattede i
Begyndelsen 101866 km2 med 2200000 Indb. og deltes
i Departementerne Posen, Kalisch, Plock, W.,
Lomsha og Bromberg. Ved Freden i Wien 1809
tilføjedes Vestgalizien, som Østerrig maatte
afstaa, ell. Departementerne Krakov, Radom,
Lublin og Siedlce, og W. omfattede nu 154176 km2
med 3780000 Indb. Til Storhertug af W.
udnævnte Napoleon Kongen af Sachsen; men
allerede i Begyndelsen af 1813 gik Forbindelsen og
Storhertugdømmet tabt som Følge af Napoleon’s
Nederlag.
(H. P. S.). N. H. J.
Warszawa [var’∫ava], tysk Warschau,
fransk Varsovie, engelsk Warsaw.
1) Polsk Wojewodi, grænser mod N. til den
preussiske Provins Østpreussen og til
Wojewodiet Pomorze, mod V. til Wojewodierne
Poznan og Lodz, mod S. til Kielce og mod Ø. til
Lublin og Bialystok. Arealet er 29310 km2 med
(1921) 2112406 Indb. eller 72 pr. km2. W., der
omfatter de gamle russiske Guvernementer W.
og Plock, er helt igennem Lavland og kun
bakket mod S. og mod N. Bakkerne i
Wojewodiets sydlige Del naar 213 m i Rawa- og
Damanje-Højderne; mod N. hæver Overfladen
sig mod det baltiske Søhøjdedrag og naar her
i 375 m den største Højde. Landet
gennemstrømmes fra SØ. til NV. af Weichsel, og Terrainet
sænker sig i samme Retning, som Floden løber.
Dennes Spejl ligger ved sin Indtræden i
Wojewodiet 95 m, ved Hovedstaden W. 77 m og ved
Udtrædelsen 43 m o. H. Overfladen dannes af
diluviale Dannelser; men under disse kommer
tertiære og mesozoiske Lagfølger. Hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
