- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
575

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Warszawa - Warta (Biflod) - Warta (se Bischofswerda) - Wartburg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og W. faldt tilbage til Polen. Allerede 1550
gjorde Kong Sigismund II August W. til sin
Residensstad, og derefter var den stedse Polens
Hovedstad. Da dette 1573 blev et Valgrige,
afholdt man den første Valghandling, ved hvilken
man valgte Henrik af Anjou til Konge, ved
Landsbyen Wola i Nærheden af W., og ogsaa
de senere Valg fandt saa godt som alle Sted
her. I Aug. 1655 overgav W. sig til Karl X
Gustaf af Sverige, men 1656 blev den
tilbageerobret af Kong Johan Kasimir. Samme Aar
maatte den imidlertid for anden Gang overgive
sig til Svenskerne efter det 3 Dages Slag ved
W. fra 28. til 30. Juli. Under Kongerne August
II og August III blev W. meget forskønnet ved
ny Pragtbygninger; men under den nordiske
Krig led den frygteligt. 24. Maj 1702 blev den
uden Modstand besat af Karl XII, og 1703 gav
Sverige Anledning til Sammentræden af den
Kongres i W., der endte med, at Stanislaus
Leszczynski 1704 valgtes til Konge, og at der
1705 sluttedes en Alliance mellem Sverige og
Polen, hvorpaa Byen atter blev rømmet af
Svenskerne. Efter August III’s Død 1763 var W.
Skueplads for adskillige Uroligheder, men
1764—74 holdt Russerne Byen besat og fremtvang
Valget af Stanislaus Poniatowski til Konge. 1793
besatte Russerne W. paa ny, men Apr. 1794
nedsabledes den russiske Besætning. Fra 9. Juli
til 6. Septbr s. A. belejredes Byen forgæves af
Preusserne, men 5 Novbr. overgav den sig, efter
at Russerne under Suvorov havde foretaget den
blodige Storm paa Praga. Ved Polens tredje
Deling 1795 blev W. preussisk og gjordes til
Hovedstad i Provinsen Syd-Preussen. 28. Novbr
1806 besattes den imidlertid af Franskmændene,
og 1807 blev W. Hovedstad i Hertug- og senere
Storhertugdømmet W. (s. d.). Fra 23 Apr. til
2. Juni 1809 holdtes W. besat af Østerrigerne,
og 8 Febr 1813 besattes Byen af Russerne. 29.
Novbr 1830 begyndte i W. den ulykkelige polske
Opstand, der endte med Byens Overgivelse
efter Stormen 6.-7. Septbr 1831. Oktbr 1850
holdtes i W. en Konference mellem Rusland,
Østerrig og Preussen, paa hvilken Preussen nødtes
til at opgive sine Planer om Ordningen af de
tyske Forhold. 5. Juni 1851 sluttedes her den
saakaldte Warszawa-Protokol, ifølge hvilken
Kejser Nikolaj gav Afkald paa sine formentlige
Rettigheder til Holsten til Bedste for Prins
Christian af Glücksburg (Christian IX). 1861—62
var W. Skuepladsen for de nationale og
kirkelige Demonstrationer, der gik forud for Polens
sidste Opstand. Ligesom under den første
spillede W. en Hovedrolle, og Byen blev atter
haardt straffet gennem Deportationer,
Konfiskationer og et strengt Militærvælde. Efter den
russisk-japanske Krigs Afslutning 1905 var W.
som saa mange andre Byer i det daværende
Rusland Skuepladsen for politiske Uroligheder.
W. erobredes under Verdenskrigen under
Centralmagternes store Sommeroffensiv i 1915.
Forinden — fra 15. Juli — var over 300000 af
Byens Indb. flygtet mod Ø., ligesom en Mængde
Værdigenstande var bragt bort, og mange
Fabrikker sprængt i Luften, fordi de ikke kunde
tømmes. Ogsaa alle tre Broer over Weichsel
blev sprængt i Luften. 4. Aug. begyndte
Beskydningen af Forterne; samme Aften faldt den
ydre Fortkæde og Natten til 5. Aug. den indre.
Om Formiddagen samme Dag besatte Tyskerne
W., som nu blev Hovedstad for det oprettede
tyske Generalguvernement. 3. Maj 1916 holdt
Indb. en storslaaet Fest i Anledning af 125 Aars
Dagen for Forfatningen af 1791, og 5. Novbr
1916 udstedte Okkupationsmyndighederne i W.
Proklamationen om »de okkuperede polske
Landsdeles« Uafhængighed. Efter
Centralmagternes Sammenbrud 1918 formulerede
Regeringsraadet i W. 8. Oktbr 1918
Uafhængighedsprogrammet. 10. Novbr 1918 afvæbnede Indb.
i W. den i Byen værende tyske Garnison, og 9.
Febr 1919 aabnedes her den konstituerende
Sejm. Under Krigen med Bolshevikkerne var W.
i 1920 stærkt truet af Russerne, men den polske
Offensiv reddede Byen. (Litt.: A.
Lauterbach
, »Warschau« [»Berühmte Kunststätten«,
Bind 66]; Leipzig 1918).
(H. P. S.) N. H. J.

Warta, tysk Warthe, største Biflod til Oder,
udspringer 60 km NV. f. Krakow ved Kromolow
i det sydlige Polen i en Højde af 400 m,
strømmer med flere Bugter i nordnordvestlig
Hovedretning indtil Kolo, dernæst med vestlig
Hovedretning gennem en med Moser opfyldt
Sænkning og træder med en Bredde af 80 km ind
i Wojewodiet Poznan. W. løber med
nordvestlig Hovedretning gennem denne Provins forbi
Srem, Poznan og Oborniki og træder derpaa
lige efter at have passeret Miedzychod
(Birnbaum) ind i Tyskland; efter Optagelsen af
Netze (polsk Notec) strømmer den i vestlig
Retning forbi Landsberg og udmunder, med en
Bredde af 180 m, gennem en kunstig, 1786
anlagt Kanal i en Højde af 11 m over Havet
neden for Küstrin. Efter Optagelsen af Netze
udsender den liere mindre Arme, der netformig
gennemstrømmer det 75 km lange
Warthebruch, en frugtbar og af mange
Afvandingskanaler gennemskaaren Lavning. W. har en
Længde af c. 760 km, er sejlbar paa en
Strækning af 420 km og danner Hovedaaren for
Skibsfarten i det vestlige Polen. Foruden Netze,
der optages i højre Bred, nævnes af Bifloder
Prosna og Obra, begge til venstre Bred.
(Joh. F.). N. H. J.

Warta, se Bischofswerda.

Wartburg [’vartbork], Bjergslot i
Thüringen i det tidligere Storhertugdømme
Sachsen-Weimar, ligger i en Højde af 410 m over Havet,
188 m over Eisenach ved den nordvestlige Ende
af Thüringerwald paa en til alle Sider stejlt
affaldende Bjergryg. Borgen bestaar af den
saakaldte Vorburg, den i 19. Aarhundrede
opførte Mittelburg og Haupt- eller Hofburg. Til
Vorburg hører Ridderhuset med sine Vagtrum
og Boliger for fremmede Riddere. Her findes
den berømte Luther-Stue uforandret
vedligeholdt, hvor Martin Luther boede under sit
frivillige Fangenskab fra 4. Maj 1521 til 6. Marts
1522. Fra Ridderhuset strækker Ringmuren sig
til højre og venstre mod S. til de 3 Bygninger,
der danner Afslutningen paa Vorburg. Til
Hauptburg hører fornemmelig det prægtige
Landgrevehus eller Palads, ogsaa kaldet
Muishaus eller Hohes Haus, som hovedsagelig var
bestemt til Hofholdning og derfor i nederste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0587.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free