Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere / 576 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wartburg - Wartburg-Festen - Wartburg-Krig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Etage indeholder Køkken, Kælder og Spiserum,
samt den 1902 istandsatte, mosaik-indlagte
Elisabeth-Kemenate. I anden Etage naar man
gennem Landgreveværelset, der er smykket
med Freskomalerier af M. v. Schwind, til
Sangersalen, hvor Digterne paa en Tribune
foredrog deres Sange. Herfra fører
Elisabeth-Galleriet til Kapellet. Den tredie Etage optages af
den 40 m lange Riddersal. W. er sandsynligvis
bygget c. 1070 af Ludvig Springer. Indtil
Henrik Raspe’s Død (1247) var W. Residens for
Landgreverne af Thüringen. Den kunstelskende
Landgrev Hermann I (1190—1217) forsamlede
paa W. de berømteste Sangere og gav derved
Anledning til Sagnet om Sangerkrigen (se
W.-Krig). Efter 1440 forfaldt W. lidt efter
lidt. Paa Foranledning af Arvestorhertug Karl
Alexander, senere Storhertug af
Sachsen-Weimar, blev 1838—67 Borgen restaureret nøjagtig
i Overensstemmelse med det oprindelige Anlæg
efter Udkast af Ritgen og udstyret med
Malerier og Møbler. Hofburg er holdt saa tro som
muligt i den Tilstand, den havde under sin
Glansperiode i 12. Aarhundrede, medens
Vorburg er i Stil fra 16. Aarhundrede. (Litt.:
Arnswaldt og Schmidt, »Zur Geschichte
des W. etc.« [Weimar 1882]; Scheffel og
Arnswaldt, »W.-Sprüche«, udgivet af
Lechleitner [smst. 1892]; G. Voss, »Die
W.« [1917]).
(Joh. F.). O. K.

Wartburg.

Wartburg-Festen, Navnet paa et
Studentermøde, der 18. Oktbr 1817 afholdtes paa
Wartburg, hvor c. 500 Repræsentanter for den
akademiske Ungdom i det protestantiske
Tyskland den nævnte Dag samledes for, efter
forudgaaet Indbydelse fra Studenterne i Jena, at
fejre Fireaarsdagen for Napoleon’s Nederlag
ved Leipzig og tillige Mindet om Luther’s
første offentlige Optræden i Oktbr 1517. Om
Morgenen drog man da fra Torvet i Eisenach op
til Wartburg, i hvis Riddersal Festtalen, efter
at »Vor Gud, han er saa fast en Borg« var
afsungen, holdtes af en teologisk Student. Om
Eftermiddagen var der Takkegudstjeneste i
Eisenach, og om Aftenen gik Studenterne med
Fakler og den sort-rød-gyldne Fane i Spidsen
atter op til Wartburg; her kastedes Faklerne
sammen til et mægtigt »Sejrsbaal«, hvorefter
man i Tale og Sang fejrede Mindet om
Tysklands religiøse og nationale Frigørelse i
Kampen mod Paven og Napoleon, ligesom de tyske
Studenter i kraftige Ord manedes til at slutte
sig sammen til Værn mod den truende Fare
for Undertrykkelse af Frihed i Stat og Kirke.
Hermed var Festen endt, de fleste af
Deltagerne i den fjernede sig, og den vilde næppe have
vakt andet end forbigaaende Opmærksomhed,
hvis ikke nogle af de tilbageblevne Studenter
havde fundet paa at give den liberale
Middelstands Uvillie mod de stærkt voksende
reaktionære Tendenser i Regeringskredsene Udtryk
i en Slags Autodafé, idet man opbrændte en
Del Bøger (eller Titler paa samme), mest af
statsretligt Indhold, i alt 28, der var skrevne
i reaktionær Aand, og hvis Forfattere, af hvilke
flere stod i høj Gunst ved det preussiske Hof,
ansaas for at øve en uheldsvanger Indflydelse
paa de ledende tyske Statsmænd. Desuden lod
man Flammerne fortære en østerrigsk
Korporalstok, en Haarpisk (Brugen af en saadan var
igen indført i den hessiske Hær) og et
Snøreliv (Hentydning til den stramme preussiske
Officersuniform) som Symboler paa det
stokmilitære Regimente, der var traadt i Stedet for
de fri Styrelsesformer, det tyske Folk havde
faaet Løfte om 1813. Det hele var et
ungdommeligt Indfald, men ikke desto mindre gjorde
W.-F. uhyre Opsigt baade i og uden for
Tyskland, hvor Reaktionen nu kunde pege paa en
Kendsgerning, der med lidt god Villie kunde
tydes som Tegn paa, at Universiteterne med
deres »Burschenschaften« var Arnesteder for
hemmelige politiske Selskabers Virksomhed.
Regeringerne skred ind, og Storhertugen af
Sachsen-Weimar nødtes til at sætte de to
Jena-Professorer Oken og Fries, der havde deltaget
i Festen, under Anklage; men de blev frikendte,
og Efterforskningerne efter
Studentersammensværgelser syntes ogsaa at skulle blive
frugtesløse. Alligevel besluttedes det, efter at Sand
(s. d.) havde myrdet Kotzebue, hvad der bragte
Frygten for »demagogische Umtriebe« til at
slaa ud i lys Lue, paa Karlsbad-Konferencen
(Septbr 1819), at en Forbundskonvention paa ny
skulde genoptage Undersøgelserne mod
Universiteterne, der ligesom Pressen skulde stilles
under streng Opsigt, og de i den Anledning tagne
Forholdsregler kom ved de Hindringer, der
herved lagdes for den fri Tankeudvikling, i en
længere Aarrække til at virke hemmende paa
Aandslivets Udvikling. 18. Oktbr 1867 var der
atter Fest paa Wartburg, men denne havde
under de forandrede Tidsforhold en helt
anden Karakter end den 1817. (Litt.: Kieser,
»Das W. an 18. Oktbr 1817 in seine Entstehung,
Ausführung und Folgen« [Jena 1818]; Keil,
»Die burschenschaftlichen Wartburgfeste von
1817 und 1867« [Jena 1868]).
(C. F.). H. J-n.

Wartburg-Krig, et anonymt, middelhøjtysk
Epos fra c. 1265, som behandler den
Sangervæddestrid, der i 1206 eller 1207 skal have
fundet Sted paa Landgrev Hermann af
Thüringens Borg, og hvori bl. a. Walther von der
Vogelweide, Wolfram von Eschenbach og
Heinrich von Ofterdingen deltog. Resultatet blev, at
Heinrich von Ofterdingen tabte over for
Walther v. d. Vogelweide. Men Heinrich finder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>