Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vasa - Vasa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tusinder af Skær. Af Arealet falder 594 km2
paa Øer og Skær. Ved Højdedraget
Suomenselkä (175 m) deles V. i en østlig skov- og
sørig Del og en vestlig lavere liggende
Kyststrimmel, der gennemskæres fra SØ. til NV. af
Elve, langs hvis Dale Agerbruget særlig trives.
De vigtigste Vandløb er Kyronjoki (Storkyro)
med Seinäjoki, Lapuanjoki, Teerijoki,
Perhonjoki og Lestijoki, medens den østlige Del har
Afløb til Päijänne. De største Søer er
Lappajärvi (173 km2), Kivijärvi (181 km2) samt
Keitele (681 km2). De vigtigste Erhverv er
Agerbrug og Kvægavl. Af Arealet er 11,4 %
Agerland, 1,5 % naturlig Eng, 1,1 % Græsland og
86 % Skov og Ødemark. Høstudbyttet 1925
udgjorde i Decitons: Hvede 2412, Rug 551949,
Byg 346177, Havre 810274, Blandsæd 18900,
Bælgsæd 8106, Kartofler 1159793, Foderroer
1207541, Hør og Hamp 2965, Grønfoder 84156,
Græsfrø 15138, Agerhø 5138532, Enghø 390108.
Høstens Værdi 876,5 Mill. finske Mark.
Husdyrbestanden 1925 var 71315 Heste, 308271 Stkr
Hornkvæg, hvoraf 220142 Køer, 297024 Faar,
2306 Geder, 38985 Svin. Der fandtes 132
Mejerier, som fremstillede 3,6 Mill. kg. Smør og
395000 kg Ost. En anden vigtig Næringsvej er
Skovbruget, idet V. har betydelige Skovarealer,
hvoraf 800000 ha ejes af Staten (1917). Der
Udføres meget Tømmer. Industri og Handel
koncentrerer sig i Hovedsagen om Byerne, naar
undtages Savværkerne ved Elvene. 1924 fandtes
439 Fabriksvirksomheder med 15349 Arbejdere.
Produktionens Bruttoværdi var 980 Mill. finske
Mark. Länets Handelsflaade udgøres (1924) af
53 Damp-, Motor- og Sejlskibe med 7743
Nettotons samt 177 Pramme med 10999
Nettotons.
V. deles retsligt i 10 Domsagor og 38 Tingslag,
administrativt i 8 Herreder, 49
Länsmandsdistrikter, 7 Købstæder og 88 Landkommuner.
Købstæderne er Länets Hovedstad Vasa,
Kristiinankaupunki (Kristinestad), Kaskinen
(Kaskö), Uusikaarlepyy (Nykarleby), Pietarsaari
(Jakobstad) og Kokkola (Gamla Karleby), alle
ved Kysten, samt inde i Landet ved Päijänne
Jyväskylä. V. hører i gejstlig Henseende dels
til Turku (Åbo) Stift, dels til Porvoo (Borgå)
Stift og bestaar af 9 Provstier, 92 Pastorater og
109 Menigheder.
2) Hovedstad i V. Län, Finland, ved den
bottniske Bugt. 1924 24326 Indbyggere, lige
mange svensk- og finsktalende. Byen er
regulært bygget og har en smuk Beliggenhed paa
Klemetsö udde, Brändö udde og Vasklot holme.
Der findes Bomuldsspinderi, Sukkerfabrik,
Dampmølle, Sæbefabrik og mekanisk Værksted.
V. er Endepunkt for Jernbanen
Helsingfors—Tammerfors—V., og en 3 km lang Bane
forbinder Byen med Udhavnen paa Vasklot. Eksport
af Tømmer og Landbrugsprodukter (til
Sverige). Livlig Dampskibsforbindelse med
Sundsvall og Umeå. V. grundlagdes 1606 ved Foden
af Slottet Korsholms Volde og fik sine første
Privilegier 1611, hvorved Byen, der tidligere
hed Mustasaari eller Mussor, fik
Navnet V. til Minde om Vasakongerne i Sverige.
3. Aug. 1852 nedbrændte V. fuldstændig og
flyttedes derefter 7 km nærmere Havet. 1855
forandredes ved kejserlig Manifest Navnet til
Nikolaistad, og først efter Revolutionen
1917 fik Byen sit gamle Navn igen. 25. Juni 1808
Gadekampe mellem Svenskere og Russere,
hvorefter Russerne i 5 Dage plyndrede Byen.
Under Krimkrigen bombarderedes V. i August
1855 af den engelske Flaade. 1918 blev V.
Centrum for »det hvide« Finland i Kampene
mod »de Røde«.
M. H-n.
Vasa (Vase), svensk adelig, senere
kongelig Slægt. Navnet V. er sikkert opstaaet paa
Grundlag af Slægtens Vaaben; hvad dette
oprindelig har forestillet, er uvist — mulig en
Lansespids — men i det mindste paa Gustaf
I’s Tid opfattedes det som et Knippe (»Vase«),
og Navnet burde altsaa være Vase. Formen
V. er dannet efter en Gaard V., som ganske
vist har været i Slægtens Eje, men aldrig har
været dens Hovedgaard og ikke er indgaaet
i Slægtsmedlemmernes Titel. Imidlertid har
Formen V. i 17. Aarhundrede vundet Hævd og
siden været den saa godt som udelukkende
anvendte Form. Slægten fremtræder ved 14.
Aarhundredes Midte med Nils Kettilsson,
Herredshøvding i Roslagen i Upland. Hans Søn
var Drosten Kristiern Nilsson, d. 1442,
der optraadte som politisk Personlighed paa
Erik af Pommern’s Tid, gennemgaaende i
Modsætning til det svensk-nationale Parti.
Kristiern’s Sønnesønner var Kettil Karlsson
og Erik Karlsson. Den første var Biskop
i Linköping og Hovedpersonen i den Rejsning,
som 1464 fordrev Christian I fra Sverige.
Kettil blev nu Rigsforstander, men døde allerede
det følgende Aar. Erik Karlsson var
Sture-Partiets stridbareste og maaske farligste
Modstander i Tiden omkring 1470. Han ledede 1469
en meget kraftig Opstand mod Karl Knutsson
og blev først efter adskillige Kampe og med
store Anstrengelser besejret af Sten Sture.
Efter ved Brunkeberg at have kæmpet paa dansk
Side forligte Erik Karlsson sig med Sten Sture,
kæmpede senere mod Russerne og omkom
endelig ved en Tumult i Södermanland 1491. En
Sønnesøn af Kristiern Nilsson var Erik
Johansson V., som halshuggedes ved det
stockholmske Blodbad 1520. Han var Fader til
Gustaf, som blev Sveriges Konge under Navn af
Gustaf I. En Broder til Gustaf var
Magnus, d. 1529, en Søster til Gustaf var
Margareta, som var gift 1) med Joakim Brahe
(halshugget under det stockholmske Blodbad
1520), 2) med Grev Johan af Hoya (faldt ved
Øksnebjerg 1535). Hun er Stammemoder til
Slægten Brahe. Med Gustaf I’s Sønnesøn
Sigismund’s Bestigen af Polens Trone 1587 bliver
en Gren af Slægten polsk. Den uddøde med
Sigismund’s yngre Søn Kong Johan
Kasimir 1672, den svenske Gren udslukkes med
Dronning Kristina 1689. Da imidlertid saavel
den pfalziske som den holstenske Slægt i
Sverige paa Kvindelinien nedstammede fra
Slægten V., betragtedes de paa en vis Maade som
en Fortsættelse af denne, og særlig Gustaf III
vilde gælde for »Vasaætling«. De fleste af
Europas Dynastier kan for øvrigt paa en eller
anden Maade lede deres Aner tilbage til
Gustaf I.
(A. S.). G. C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
