- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
583

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vasaborg, Gustaf Gustafsson - Vasal - Vasalstat - vasa lymfatica - Vasantasena - Vasaordenen - Vasari, Giorgio

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Vasaborg [’va.sabårj], Gustaf
Gustafsson
, Greve af V., født 26. Maj 1616, død
25. Oktbr 1653, var uægte Søn af Gustaf II
Adolf og en hollandsk Kvinde Margareta Slots,
Hustru til Ingeniørofficeren Andries
Sersanders og senere anden Gang gift med
»petarderaren« Jakob Trello. Den Formening, at V.
skulde have været en Søn af Kongen og
Margareta Cabeliau, en Datter af den rige
Købmand Abraham Cabeliau, synes at savne
enhver Grund, og det er sandsynligt, at en
Person med Navnet »Margareta Cabeliau«
aldrig har eksisteret. 1634 blev V. Oberst for et
livlandsk Rytterregiment og anførte dette i
Slaget ved Nördlingen samme Aar. Han
kæmpede senere i Johan Banér’s Hær og blev saaret
ved Wittstoek. 1642 formæledes han med en
tysk Dame af høj Byrd, Anna Sofie, Datter af
Greven af Wied-Runkel. 1646 blev han Greve
og fik Navnet V.; hidtil var han blevet kaldt
Gustaf Gustafsson. Samme Aar blev han
Rigsraad. Endvidere fik han af Halvsøsteren,
Dronning Kristina, store Forleninger. Han mistede
i den westfalske Fred Osnabrück og døde i
Wildeshausen i Tyskland. V. var en tapper og
ridderlig, men tillige noget heftig og stolt
Natur. Slægten V. uddøde 1777 med Grevinde
Henrietta Polyxena, der længe havde levet i
stor Fattigdom i Tyskland, indtil Gustaf III
kort før hendes Død gav hende en Pension.
(Litt.: Fröding, »Biografiska studier«
[Sthlm 1905]).
(A. S.). G. C.

Vasal, se Lensvæsen.

Vasalstat, en Stat, der staar i et
statsretligt Underordnelsesforhold til en anden Stat. V.
udgør retligt en Del af Overstatens Omraade,
i Modsætning til, hvad der er Tilfældet ved
det folkeretlige Protektorat (s. d.). Eksempler
paa V. er Middelalderens Feudalstater og de
af det middelalderlige Kalifat i Bagdad
afhængige Lande; fra nyere Tid kan nævnes de
tyrkiske V., saaledes Bulgarien indtil 1908,
Kreta indtil 1911, Samos og Ægypten indtil
Verdenskrigen.
G. R.

vasa lymfatica [-ka], se Lymfekar.

Vasantasena, se Mricchakatika.

Vasaordenen, svensk Ridderorden,
indstiftet af Kong Gustaf III ved hans Kroning
29. Maj 1772. Tildeles for Fortjenester af
Jordbrug, Bjergværksdrift, Kunst, Handel og
Industri, for nyttige Skrifter herom samt for vel
udførte almene Hverv og Opgaver. Ved sin
Indstiftelse talte Ordenen kun Kommandører med
Storkorset, Kommandører og Riddere. I 1873
deltes Kommandørgraden i to Klasser, med og
uden Brystkors, idet 2. Klasse var bestemt for
Udlændinge, hvilket 1889 blev forandret,
saaledes at ogsaa svenske Undersaatter kunde
erholde denne Klasse. Sidstnævnte Aar deltes
Riddergraden i to Klasser, henholdsvis med
Ordenstegnet i Guld og Sølv; 2. Klasse gives
kun til Udlændinge. I 1895 indstiftedes det
saakaldte Vasategn i Sølv, bestemt for
Udlændinge. Det adskiller sig fra Ridderkorset af 2.
Klasse, ved at Korsets Arme ikke er emaillerede.
Samtidig indstiftedes Vasamedaillen i
Guld eller i Sølv, bestemt baade for Ind- og
Udlændinge. Det for alle Grader fælles
Ordenstegn, noget mindre for Riddere, bestaar
af et kronet hvidt emailleret Kors med Kroner
mellem Armene og belagt med en Medaillon,
visende et stiliseret Kornneg, Vasaslægtens
Skjoldmærke, omgivet af en rød oval Bort med
Indskriften Gustaf d. III Instiktare MDCCLXXII
(se Ordener, Tavlen Nr. 38). Oprindelig
bestod Ordenstegnet kun af den nævnte
Medaillon. Kommandører med Storkorset bærer
Ordenstegnet i Halskæde, dog kun ved særlige
Lejligheder. Ordenens Baand er grønt. (Litt.:
Robert Södermark, »Kungl. svenska
Riddareordnarna« [Lund 1907]).
P. B. G.

Vasari, Giorgio, italiensk Maler, Arkitekt
og Kunsthistoriker, f. i Arezzo 1511, d. i
Firenze 1574, var Elev af Michelangelo og Andrea
del Sarto. Selv var V. af den Tro, at hans Ry
i Fremtiden vilde være knyttet til hans
Virksomhed som Maler. Men han er paa dette
Omraade kun en tom Efterligner af den romerske
Højrenaissances monumentale Kunst; hans
store Freskoværker — i Palazzo Vecchio i
Firenze (Medicæernes Historie), i Sala regia i
Vatikanet (Scener af Pavernes Liv) og i
Cancellaria i Rom (Cyklus af Pave Paul III’s
Historie) — saavel som hans talrige Alterbilleder
i Kirker i Rom, Neapel og Firenze, hans øvrige
religiøse Billeder, allegoriske og historiske
Værker lader os kolde og ubevægede; absolut
bedst er han som Portrætmaler (Selvportræt
i Uffizi). Derimod staar V. med de faa
Bygninger, han har udført, blandt de mest
fremragende af Tidens Arkitekter: i Rom skyldes
Anlægget af »Vigna di Papa Giulio« ham, i Firenze
har han udført den indre Arkitektur i Palazzo
Vecchio (1540), og den storslaaede Plan til
»Uffizi« er han Mester for (1560). I sin Fødeby
byggede han Abbadia de’ Cassinensi (c. 1550),
ligesom hans eget Hus, nu Casa Montauti, et
højst originalt og fremragende Bygningsværk.
— Men mest Ry har V. dog vundet som
Skribent; ved Udgivelsen af sine Biografier af
italienske Kunstnere: Vite de piú eccellenti
pittori, scultori ed architetti
... (2 Bind 1550; ny
Udgave 3 Bind 1568) har han været en af
Grundlæggerne for den moderne Kunsthistorie.
Har senere Forskninger, særlig i Arkiverne,
end paavist, at de Meddelelser, V. bringer, ikke
altid er fuldt paalidelige, og har hans
Lokalpatriotisme som Florentiner ikke altid ladet
ham fælde en uhildet Dom, saa er dog i det
store og hele hans Værk et Vidnesbyrd om en
højtbegavet Kunstners og en kundskabsrig
Mands Samliv med og Interesse for sit Lands
og sin Samtids Kunst og for os af uvurderlig
Betydning. Talrige ny Udgaver har V.’s
Biografier oplevet; her skal nævnes de vigtigste.
En romersk Udgave ved Bottari udkom
1759—60, en sienesisk Udgave ved Della Valle
1791—98. I 19. Aarhundrede udgav Le Monnier
Værket i 14 Bind (Firenze 1846—70); en
fortræffelig kritisk Bearbejdelse af Bogen skyldes G.
Milanesi (9 Bind, Firenze 1878—85; italiensk
Udgave 1911 i München med Noter af Frey).
Ogsaa i Oversættelse foreligger V.’s Arbejde,
saaledes paa Tysk af Schorn og Förster (6
Bind, Stuttgart 1832—49), af Frey til
Forelæsningsbrug (»Ausgewählte Biographien«, Berlin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0595.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free