Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Washington (Stat i U. S. A.) - Washington (By) - Washington, Booker Taliaferro - Washington, George
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
deles i 39 Counties. Den styres af en Guvernør
og en lovgivende Forsamling, bestaaende af et
Senat og et Repræsentanternes Hus. Valgret
har amerikanske Borgere over 21 Aar, som
har opholdt sig et Aar i Staten. Kvinderne fik
Valgret allerede 1887. Til U. S. Congress sender
W. 2 Senatorer og 5 Repræsentanter.
Historie. W. var tidligere en Del af
Oregon, men udskiltes 1853 som et særligt
Territorium og optoges som Stat i Unionen 11. Novbr
1889.
G. Ht.
Washington [’wå∫iŋtən] er Navn paa over
200 Byer, Landsbyer og Distrikter i U. S. A.,
og alle er de opkaldte efter George Washington.
Foruden Landets Hovedstad W. (s. d.) i District
of Columbia fremhæves: 1) W. i Indiana,
ligger 145 km SV. f. Indianapolis paa Sletten ved
White River, er et stort Jernbaneknudepunkt.
(1920) 8743 Indbyggere. I Omegnen findes
Kulminer og Kaolingruber. — 2) W. i Ohio, W.
Court House City, ligger 55 km SV. f.
Columbus ved Point Creek og ved et vigtigt
Jernbanecentrum. (1920) 7962 Indbyggere. — 3) W.
i Pennsylvania, ligger 15 km SV. f. Pittsburg.
(1920) 21480 Indbyggere. I Omegnen findes
Kulminer, og Byen driver Tilvirkning af Staal og
Glas. W. er Sæde for Washington and
Jefferson College, der er grundlagt 1865 ved
Forening af to ældre Colleges. — 4) W. i North
Carolina, ligger ved Tar Rivers Udløb i
Pamplico Sound. (1920) 6314 Indbyggere. W. driver
Fiskeri og Skibsbygning. — 5) W. i Georgia,
ligger 155 km Ø. f. Atlanta i en frugtbar Egn
med stor Avl af Korn og Bomuld. (1920) 4208
Indbyggere.
(H. P. S.). G. Ht.
Washington [’wå∫iŋtən], Booker
Taliaferro, Talsmand for Negrenes
Menneskerettigheder, f. 1858 eller 1859 paa en Plantage i
Franklin-Grevskabet i Virginia, d. 15. Novbr 1915. Hans
Moder var Slavinde, hans Fader en hvid Mand.
I hans Drengetid blev Slaveriet ophævet, men
han levede under Opvæksten i fattige og
fortrykte Forhold. Tidlig blev han grebet af en
brændende Tørst efter Viden, og med utrolig
Møje lykkedes det ham at skaffe sig nogen
Uddannelse. Tidlig blev han ogsaa grebet af
Kristendommen. Som ung Mand optraadte han
som Lærer, samtidig med at han selv
studerede. 1881 oprettedes en Negerhøjskole i Byen
Tuskegee i Staten Alabama, og til denne
Højskole blev W. straks knyttet som Leder. Han
begyndte Arbejdet under meget vanskelige
Forhold, men fik snart sat Skik paa det, og fra
denne Negerhøjskole er udgaaet det
betydeligste Forsøg i vore Dage paa at rejse Negrene
aandeligt og socialt og paa at skaffe dem lige
Rettigheder med Fristaternes øvrige
Befolkning. W. underviste sine Elever i teoretiske og
praktiske Fag; ban lærte dem ikke blot de
almindelige Skolefag, men han lærte dem at
arbejde, at bygge Huse, at drive Landbrug og
at benytte Naturkræfterne. Det ene Værksted
rejste sig efter det andet omkring Højskolen.
Efterhaanden begyndte W. ogsaa at tale
Negrenes Sag, hvor han kunde. Det blev i saa
Henseende af Betydning, at han 1895
opfordredes til at tale ved Aabningen af en Udstilling i
Atlanta. Hans Tale ved denne Lejlighed var et
varmt Indlæg til Bedste for Negrene og vandt
stor Sympati baade for ham og for de
Farvede. Det var første Gang, en Farvet havde
talt i Syden for Hvide ved en vigtig Lejlighed.
Siden den Tid talte W. ustandselig de
Farvedes Sag. Han holdt Foredrag baade i selve
Fristaterne og i andre Lande. Ogsaa Europa
har han besøgt, og han har talt bl. a. i
Kjøbenhavn. Tuskegee-Skolen er stadig Centret for
Oplysnings- og Udannelsesvirksomheden blandt
Negrene. 1902 udsendte W. en interessant
Selvbiografi Up from Slavery.
Harvard-Universitetet har gjort W. til Æresdoktor allerede
1896, og hos adskillige Statsoverhoveder har
W. været Gæst. (Litt.: Johannes
Knudsen, »B. T. W.« [1905]).
A. Th. J.
Washington [’wå∫iijtən], George, De
Forenede Staters første Præsident, f. 22. Febr 1732
i Staten Virginia, d. 14. Decbr 1799. Han var
Søn af en rig Planter og Ætling af en engelsk
Slægt, der
regnede sin Byrd
tilbage til 12.
Aarhundrede,
og som 1657
forlod
Moderlandet for sin
Kongetroskabs
Skyld. 1749
blev han
Landmaaler og
arbejdede i denne
Stilling Vest f.
Alleghany-Bjergene, hvorved
han vandt
fortroligt Kendskab til
Naturforholdene og
til Livet blandt
Indianerne. 1751 blev han Officer i
Militsen og viste 1753 paa et Spejdertog til de
franske Nybygder saa stor Kløgt, at hans
Landsmænd satte de største Forhaabninger til
ham. Disse skuffedes heller ikke i den følgende
Grænsekrig 1754—58; han var 1755 den
ulykkelige General Braddock’s Adjutant og førte
efter Nederlaget Resterne af hans Tropper
tilbage, og 1758 indtog han det meget omstridte
Fort Duquesne (det senere Pittsburg). Jan. 1759
ægtede W. en rig Enke, Martha Curtis
(1732—1802), bosatte sig paa Mount Vernon og drev
et stort Landbrug samt blev Medlem af
Virginias lovgivende Forsamling. Allerede 1769
hørte han til Oppositionen, billigede Tanken om
at afholde sig fra alt Forbrug af engelske
Varer og var paa det rene med, at Nordamerika
maatte være rede til at værge sin gode Ret.
Aug. 1774 valgtes han til Generalkongressen i
Philadelphia, og 14. Juni 1775 blev han efter
John Adams’ Forslag valgt til Overgeneral i
Frihedskampen. Som saadan havde han at
kæmpe med de største Vanskeligheder, især for
at tilvejebringe Mandstugt og Sammenhold i de
raa Militstropper, der delte sig efter Kolonier
og stundom gik hjem aldeles paa egen Haand.
Ogsaa indtraf tit Pengemangel og alskens Savn,
som havde baade Rømninger og Mytteri til
 |
| G. Washington. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
