- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
591

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Washington City

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

NE., L, Street SE. og L. Street SW., der alle
gaar fra V. til Ø. Gadernes Nummerering
udgaar nemlig fra Midten af Byen eller fra den
Firkant, der optages af Kapitolet, og fortsættes
til alle 4 Verdenshjørner. The Avenues, som er
36—49 m brede, medens the Streets kun er
21—33 m, er lutter Diagonalgader med
Retninger fra NV. til SØ. og fra NØ. til SV. De har
Navn efter Staterne i U. S. A., og de fleste
udstraaler fra Kapitolet eller fra det Hvide
Hus. Hvor de i øvrigt skærer hinanden, er
anlagt Parker eller Anlæg som Garfield Park,
Lincoln Square, Stanton Square, Mount Vernon
Square, W. Circle og Dupont Circle. Gaderne
er asfalterede og til Dels beplantede med
Træer. W.’s Centrum skulde det paa en
Forhøjning i Terrainet liggende Regeringspalads
eller Kapitol være, men Byen har efterhaanden
udvidet sig noget ensidig i nordvestlig
Retning. Paa Grund af de nyere Kvarterers lave
og Kapitolets høje Beliggenhed er dette dog
stadig dominerende. De offentlige Bygninger er
alle prægtige og kostbare, mest opførte i
antik Stil. Det pragtfuldeste af dem alle er
Kapitolet, der er opført paa Ruinerne af det
gamle Kapitol, som Englænderne brændte 1814. Det
er af Sandsten og hvidt Marmor, dækker et
Areal af 15060 m2 med en Længde af 229 m
og en Bredde af 98 m. Hovedbygningen
fuldførtes 1827, Sidefløjene 1851—65, og den
samlede Bekostning var 16 Mill. Dollars. Over
Midterbygningen hæver sig den 1862 fuldførte
Kuppel, der krones med en Statue af
Frihedsgudinden, hvis Isse ligger 93,5 m over
Bygningens Grundflade. Midt i Bygningen findes
en Rotunde med en Diameter paa 28,6 m og
med 8 Malerier fra den amerikanske Historie.
Ved Siden af denne findes National Hall of
Statuary
med Statuer af berømte Amerikanere
og i begge Fløjene Forsamlingssalene for
Senatet og Repræsentanternes Hus. Desuden
rummer Bygningen Lokaler for U. S. A.’s
Højesteret (Supreme Court) samt for en Del af
Kongresbiblioteket. Omtrent 2 km NV. f. Kapitolet
og forbunden dermed ved Byens
Hovedfærdselsaare Pennsylvania Avenue ligger
Præsidentens Embedsbolig Executive Mansion eller, som
den sædvanlig kaldes, det »Hvide Hus« (White
House
). Det er en ret fordringsløs Bygning af
Kvadersten og med en ionisk Portikus.
Omkring Pennsylvania Avenue ligger de fleste
Regeringsbygninger, af hvilke yderligere
nævnes Skatkammeret (Treasury), der er en
Pragtbygning i græsk Stil, den 1871 fuldendte
mægtige Granitbygning, som rummer Udenrigs-,
Krigs- og Marineministerierne, Patentkontorets
Bygning, der er opført af Sandsten, og som
tillige er Sæde for Indenrigsministeriet,
Statstrykkeriet, Landbrugsdepartementets Bygning,
der ogsaa huser et Museum for Kulturplanter,
samt District Court House, der tillige er Byens
Raadhus. Omtrent 2 km S. f. Kapitolet ved
Potomacs Optagelse af Anacostia River, der
begrænser Byen SØ. ligger Krigsskolen (War
College
) og War Barracks, der bruges som
Artilleristation. Længere op ad Anacostia River
ligger U. S. A.’s Skibsværfter (Navy Yard),
der med deres Kanonstøberier, Kaserner og
Museum dækker et meget betydeligt Areal. Til
Ære for George Washington paabegyndtes 1848
et kolossalt Mindesmærke i Form af en 169 m
høj Obelisk; den fuldendtes 1884 og staar i
Mall-Parken lige V. f. Kapitolet og lige S. f.
det Hvide Hus. W. er i øvrigt meget rigelig
forsynet med Monumenter for Amerikas
berømte Mænd. I Kapitol-Parken staar saaledes
en Statue af Chief Justice Marshall, nær denne
en Statue af Præsident Garfield, i den
nærliggende botaniske Have en Rytterstatue af
General Grant, i Parken Executive Grounds
S. f. det Hvide Hus en prægtig Rytterstatue
af General Sherman. Paa W. Circle er en
Rytterstatue af George Washington, paa Sheridan
Circle en af General Sheridan, og de fleste
andre Torve er ligeledes prydede med
Monumenter. Af videnskabelige Institutioner
fremhæves Smithsonian Institution (s. d.), hvis
kolossale normanniske Bygning ligger i den store
Park (Mall) mellem den botaniske Have og
Washington-Monumentet, endvidere i samme
Park det prægtige National Museum, der siden
1910 befinder sig i en ny Bygning i klassisk
Stil, og som indeholder store naturhistoriske,
etnografiske, arkæologiske og geologiske
Samlinger. Ved Executive Grounds ligger Corcoran
Kunstmuseet og Panamerican Unions Bygning,
hvorfra Arbejdet ledes for Panamerikanismen
(s. d.). Endvidere
George-Washington-Universitetet, som har 135 Lærere og over 5000
Studenter, det 1889 stiftede Catholic University of
America
med 103 Lærere og 3600 Studenter,
Georgetown University, der stiftedes 1789 og
styres af Jesuit-Ordenen, og som har 350
Lærere og 2400 Studenter, samt Howard
University
, der stiftedes 1867 for Farvede og særlig
er helliget den højere Undervisning af Negere
(175 Professorer, 2100 Studenter). Til
Georgetown University, der ligger i Forstaden West
W., er knyttet School of Foreign Service, hvor
udenlandske Handels- og politiske Forhold
studeres, og Studenterne dygtiggøres med
diplomatisk Tjeneste eller Udenrigshandel for Øje.
I W. findes ogsaa den vigtige oceanografiske
og astronomiske Institution U. S. Naval
Observatory
samt Carnegie Institution of W., der
med en Grundkapital af 10 Mill. Doll., senere
øget til 22 Mill., stiftedes 1902 til Befordring
af videnskabelige Undersøgelser. Endvidere er
W. Sæde for U. S. A.’s geologiske Undersøgelse,

Det Hvide Hus.
Det Hvide Hus.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0603.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free