Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Washington City - Washingtonia - Washingtonit - Washingtonkonferencen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der paabegyndtes 1879, U. S. A.’s geodætiske
og Kystundersøgelser, U. S. A.’s hygiejniske
Laboratorium o. m. a. under Staten sorterende
videnskabelige Institutioner. Blandt de talrige
lærde Selskaber fremhæves National Academy
of Sciences og W. Academy of Sciences. Blandt
de mange Biblioteker fremhæves Library of
Congress, der i 1925 indeholdt over 3 1/4 Mill.
Bøger. Biblioteket, der er det største i
Amerika, rummedes indtil 1897 i Kapitolet, hvor en
Afdeling (Law Library) endnu findes, men har
nu sin egen Bygning. Af humane Institutioner
i W. fremhæves Marinehospitalet, W.-Asylet,
Columbia-Instituttet for Døvstumme samt
Invalidehjemmet (Soldiers home).
Befolkningen i W. er overordentlig blandet.
Den stammer fra alle Egne af U. S. A., og
fremmede Nationaliteter mangler heller ikke.
Saaledes var i 1920 af den hvide Befolkning
28548 født uden for U. S. A., deraf 18,1 % i
Rusland, 15,1 % i Irland, 13,2 % i Italien, 11,8
% i Tyskland, 10,5 % i England. 109966
Indbyggere eller 24 % af hele Befolkningen var
Negere og Mulatter. 708 var Kinesere. En meget
betydelig Del af Befolkningen er Embedsmænd
og Politikere, og Byen afhænger saa godt som
udelukkende af sin Stilling som Hovedstad og
Administrationsby. Nationalkongressens aarlige
Samling hidfører en stor Mængde Fremmede
fra hele Unionen, og det bliver mere og mere
almindeligt, at rige Amerikanere slaar sig ned
i W. Tillige er W. efterhaanden blevet et af
Centrerne for U. S. A.’s Aandsliv saavel i
videnskabelig som i litterær Retning. Industri
og Handel spiller derimod liden Rolle i Byen,
skønt Skibe paa indtil 4 m’s Dybgaaende kan
gaa op ad Potomac River. Kun den vestlige
Forstad Georgetown (s. d.) har en
betydelig Mølleindustri. Som U. S. A.’s
Hovedstad er W. Sæde for Præsident,
Nationalkongres og Højesteret samt for
Centraladministrationens Organer og Embedsmænd. Selve Byens
Styrelse beror siden 1874 i Hænderne paa 3 af
Præsident og Senat udnævnte Embedsmænd,
under hvem alle Administrationens Grene fra
Politiet til Skolevæsenet sorterer.
Nationalkongressen har den lovgivende Myndighed for W.
og District of Columbia, idet Borgerne i dette
Distrikt er uden Stemmeret. Da Regeringen
ejer omtrent Halvdelen af alle Grunde og
Bygninger i W., er det ved Kongresakt bestemt,
at den betaler Halvdelen af Byens aarlige
Udgifter.
Historie. Det Sted, hvor Unionens
Hovedstad skulde ligge, blev 1790 udvalgt af
George Washington, og Staterne Maryland og
Virginia afstod til Centralregeringen et Areal
paa 259 km2, hvoraf den virginske Del dog
senere atter blev givet tilbage. 1790 var
Georgetown allerede en betydelig By, medens
Landet Ø. f. den, hvor W. nu ligger, var Skov
og Sump. Planen til Byanlægget skyldes en
Franskmand Major L’Enfant, medens den
praktiske Gennemførelse paahvilede Andrew Ellicott.
Først i Aaret 1800 flyttedes Regeringen fra
Philadelphia til W., der dog endnu knapt
eksisterede andre Steder end paa Papiret. Dette
Skridt var kun Resultatet af en lang Strid
mellem Forkæmperne for flere andre Byer, der
stræbte efter Æren at blive Hovedstad. Selv
efter 1800 gjorde man Forsøg paa at flytte
denne et andet Sted hen, og disse Forsøg blev
navnlig fornyede 1814, da W. blev besat af
Englænderne, der brændte Kapitolet og de
andre offentlige Bygninger. 1830 skildres W.
endnu som en stor Landsby i en udtørret Sump.
Under Borgerkrigen var W. Centret for
Nordstaternes militære Operationer, og herigennem
vaagnede Nationens Interesse for sin
Hovedstad. Mellem 1860 og 1870 steg W.’s Befolkning
fra 61000 til 109000, og 1871 fratog Kongressen
saavel W. som Georgetown deres Bystyre og
tog hele Forbundsdistriktets Administration i
sin Haand. I Løbet af faa Aar havde Byen faaet
et helt andet og mere hovedstadsmæssigt Præg.
(H. P. S.). G. Ht.
Washingtonia [-sjeŋ-], se Pritchardia
og Sequoia.
Washingtonit [-sjeŋ-], et Mineral fra
Connecticut, er en Varietet af Titanjern.
O. B. B.
Washingtonkonferencen [’wå∫iŋtən-’raŋ
sən]. Konferencen i Washington, der varede
fra 12. Novbr 1921 til 6. Febr 1922, bestod af
Repræsentanter for Nordamerikas Forenede
Stater, Storbritannien, Frankrig, Japan, Italien
samt Belgien, Kina, Nederlandene og Portugal.
W. førte til Vedtagelsen af 6 Traktater og 13
Resolutioner. Af Traktaterne er to vedtagne af
de fire førstnævnte Magter, nemlig om disse
Magters Øbesiddelser i Stillehavet; hertil
slutter sig en Deklaration mellem de samme
Magter. Af to andre Traktater, der er undertegnet
af de fem førstnævnte Lande, angaar den ene
Fiaadeudrustningernes Begrænsning, medens
den anden vedrører Anvendelsen af
Undervandsbaade i Krigstid og forbyder Brugen af
giftige Gasarter og lignende Stoffer som
Krigsmiddel.
Den ovennævnte Traktat om
Fiaadeudrustningernes Indskrænkning fastsætter Grænser for
de store Sømagters højeste tilladte samlede
Krigsskibstonnage, nemlig 525000 t for De
Forenede Stater og for Storbritannien, 175000 t for
Frankrig og for Italien og 315000 t for Japan.
Traktaten forbyder Krigsskibe over 35000 t
og Kanoner over 40,6 cm. Den opregner de
store Kampskibe, som det er Magterne tilladt
at beholde, og foreskriver Regler om
Tilintetgørelse af de øvrige. Andre Krigsskibe og
Moderskibe for Luftfartøjer maa ifølge Traktaten
ikke overstige 10000 t og deres Kanoner ikke
20,3 cm. Traktaten forbyder endvidere med
visse Begrænsninger Omdannelse af
Handelsskibe til Krigsskibe og Brugen af Krigsskibe,
som er bygget i et andet af de kontraherende
Lande.
Endelig er de to sidste af W. vedtagne
Traktater, der omhandler henholdsvis Magternes
Politik over for Kina og den kinesiske
Toldtarif, underskrevet af alle 9 ovennævnte
Magter. Af de 13 paa Konferencen vedtagne
Resolutioner drejer to sig om Nedsættelsen af en
Kommission af Retslærde til Undersøgelse af
Spørgsmaalet om Ændringer i den gældende
Krigsret; Kommissionen, der samledes i Haag
Decbr 1922, har udarbejdet Forslag til Regler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
