- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
595

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vasluiu - Wasmann, Rudolf Friedrich - Wasmes - Wasmuth, Georg Henrik Ulrik - Vasnetsov, Victor Michailovitch - Vasogen - Vasomotorer - Vasotonin - Vaspepper - Wassau - Vassbotn, Anders Rasmussen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

byggede Skt-Johannes-Kirken. Paa et højt
Parti lidt S. f. V. laa tidligere et Citadel.
(H. P. S.). N. H. J.

Wasmann, Rudolf Friedrich, tysk
Maler, f. 8. Aug. 1805 i Hamburg, d. 10. Maj
1886 i Meran. W., der studerede i Dresden
(under Näke) og München og senere i Rom, hvor
han stod Overbeck og hans kunstneriske
Retning nær, er en ejendommelig
Kunstnerpersonlighed, som først efter Døden droges frem af
Forglemmelsen. Han hører delvis til den lille
Gruppe af hyggelige Hamburg-Malere fra
Begyndelsen af 19. Aarhundrede, hvis Styrke var
Intimiteten og den naive og ukunstlede
Fordybelse i Emnet (i Portrætter, Landskaber etc.),
men gennem sin senere Uddannelse naaede han
en højere Kultur, især i Rom (hvor han gik
over til Katolicismen), og satte sig større
kunstneriske Maal. Hans primitive, ærlige
Virkelighedskunst, der følte sig beslægtet tiltrukket af
gymmeltysk Kunst, skildrede beskedne
Eksistenser, brave Smaaborgere, sygelige Gamle, skønne
unge søndagsklædte Kvinder i udsøgt
Farvekultur og i nænsom sjælelig Fordybelse. W. maatte
paa Grund af sit Helbred hovedsagelig leve
tilbagetrukken i Sydtyrol, Meran, Bozen; i sine
senere Aar i Meran malede han udmærkede
tyrolske Landskaber og Kirkekunst (af mindre
Værd). De Arbejder af ham, der saas paa den
tyske Centennarudstilling i 1906, aabnede
Almenhedens Øjne for hans Kunstnerværd. W.
tegnede og malede Portrætter (interessante
Hoveder, tegnede med Blyant), Landskaber (»Dal
i Tyrol«) m. v. I Hamburgs Kunsthalle ses et
halvt Hundrede Arbejder af W. (deriblandt
Portræt af Thorvaldsen c. 1833, Kopi efter
Vogel v. Vogelstein’s Billede); det var
Lichtwark, der fik samlet disse Arbejder, efter at
først den norske Maler B. Grønvold havde
draget W. frem af Forglemmelsen. Grønvold
udgav hans Selvbiografi (»F. W., Ein deutsches
Künstlerleben« [München 1896, Leipzig 1915], og
deponerede sin store Samling af W.’s Kunst i
Berlins Nationalgalleri; efter Grønvold’s Død
gik Samlingen over i Enkens Eje.
A. Hk.

Wasmes [’va.m], By i den belgiske
Provins Hainaut, ved Jernbanen Mons—Quiévrain,
har et betydeligt Stenkulsbrud,
Staaltraadsfletteri og (1924) 15446 Indbyggere.
(M. Kr.). M. H-n.

Wasmuth [’vasmu.t], Georg Henrik
Ulrik
, Kirurg i Norge, f. i Mecklenburg c.
1724, d. 8. Juli 1800 i Lyngen i Norge. W. tog
kirurgisk Eksamen i Kjøbenhavn 1748, var
derefter Stadskirurg i Trondhjem til 1763, da han
flyttede til Ørkedalen og praktiserede der til
1771. For et Overfald dømtes han 1771 til 2
Aars Fæstningsarrest paa Munkholmen, men
benaadedes allerede 1772 og boede senere som
Regel i Lyngen, hvor han ogsaa praktiserede.
W. indførte Koppeinokulationen i Norge 1755
og indpodede et stort Antal Børn. Han er den
første, i Norge fast bosatte Kirurg, som vides
at have udført Stæroperationer; han synes ogsaa
at have brugt Elektricitet som Kurmiddel.
Johan Scharffenberg.

Vasnetsov [va’znjætsåf] (Wasnetsof),
Victor Michailovitch, russ. Maler, f. 1848 i
Lopialo (Guvernement Viatka), d. 1919 i Moskva.
Han kom til Petrograd 1867, gik paa Akademiet
dér, tog 1876 til Frankrig; studerede senere
(1885) i Italien og slog sig ned i Moskva. V. var
begejstret Slavofil, stod de litterære Slavofiler
nær, søgte at genopvække gammelrussisk Kunst,
studerede byzantinsk-russisk Maleri (men
formidlede den i Praksis stærkt med
Formelementer fra hans franske Læretid), valgte fortrinsvis
Emner fra gammelrussisk Legende og Historie,
kom i officiel Hofkurs under Alexander III’s
ortodokse Regime og øvede med sin
arkæologiske Viden, sine store maleriske og
kompositionelle Evner og sin Energi mægtig Indflydelse
paa russisk Kunstliv og — alsidig som han var
— i dettes mange Forgreninger (hans talrige
Illustrationer til russisk episk Digtning, Udkast
til Rogbind, Møbler, Grafik m. v.); under
Opstanden i Moskva myrdedes han af
Bolsjevikkerne. V.’s Berømmelse er først og fremmest
knyttet til hans kolossale (over 4000 m2)
Monumentalmaleri i Vladimir-Katedralen i Kiev, som
han fik Bestilling paa 1885, efter at han forud
havde øvet sig paa Dekorationen af flere smaa
Kirker; blandt disse Fresker, hvor han søger
tilbage til byzantinsk Ikon-Form, fremhæves hans
Skildringer af nationale Helgener, en skøn
Korsfæstelse og særlig Madonna over
Central-Apsis (de fleste Skitser til disse mægtige
Kompositioner i Tretjakov-Galleriet i Moskva); han
søger her at forene gammelrussisk
Overlevering med moderne Teknik og ny-idealistisk
Syn (Franskmændene Puvis de Chavannes, G.
Moreau). — Til V.’s tidligere Arbejder hører
»Der byttes Kvarter« (1876) og »Nyt fra
Krigen« (1878); for det historiske Museum i Moskva
malede han det betydelige, men om
Franskmanden Cormon mindende
»Stenaldermennesker i Kamp med Mammuter« (c. 1880). Blandt
hans mange andre, med Kraft og Fantasi
udførte, Værker anføres »Fra Krigen«, »Fyrst
Igor’s Død« (Tretjakov-Galleriet), »Bayan«
(»Bonden med Harpen Guslar paa Gravhøjen«),
»Lille Helen«, »Ivan og den graa Ulv«, »Sirin
og Gamayum«, »Guslarspillere«, »Bogatyrir«
(Tretjakov-Galleriet). Paa den baltiske
Udstilling i Malmö 1914 saas bl. a. et godt
Drengeportræt og det mægtige, lidt tomme, »Kamp
med Dragen«. (Litt.: de Baye, L’oeuvre de
V. W.
[1896]; Biografi ved Stassow).
A. Hk.

Vasogen (Salvegrundlag) angives af
Fabrikanten at være et iltet Vaselin; det har
udpræget Evne til at give emulsionsagtige
Blandinger med Vand og til at optage mange Stoffer
paa en saadan Maade, at de let resorberes af
Huden. V. bruges derfor som Salvegrundlag.
E. K.

Vasomotorer kaldes de Nerver, som staar
i Forbindelse med Karrenes Muskulatur og
derved kan forsnævre og udvide Karrene.
S. B.

Vasotonin er et Lægemiddel, der bringes i
Handelen i steril Opløsning til Indsprøjtning,
og som af Fabrikanten angives at bestaa af
Yohimbinsalte og Uretan. Fremkalder
Formindskelse af Blodtrykket.
E. K.

Vaspepper, se Polygonum.

Wassau, se Wasaw.

Vassbotn [’vasbåtn], Anders
Rasmussen
, norsk Politiker, f. i Volda, Møre Fylke
1868, hvor han er Gaardbruger. Har udgivet tre
Digtsamlinger og nogle smaa Skuespil nærmest

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0607.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free