Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Watelet, Louis Étienne - Vater, Johann Severin - Waterbury - Water-closet - Waterford (County) - Waterford (By) - Watergraafsmeer - Waterhouse, John William - Vateriafedt - Waterlist - Waterloo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landskaber, fra Italien efter Rejsen dertil 1822, da
hans kunstneriske Gennembrud skete
(»Nemi-Søen« [1822] m. fl., hvormed han vakte
Opmærksomhed paa Salonen i Paris 1824), og fra
talrige Egne af hans Fædreland. W.’s
kunsthistoriske Betydning ligger i hans Brud med
den Valenciennes’ske Retning (se
Valenciennes og Vedutmaleri) og hans Visen
Vej hen imod det franske romantiske
Landskabsmaleri. Malerier af W. rundt om i
franske Museer. Han litograferede selv mange af
sine Værker.
A. Hk.
Vater [’fa.tər], Johann Severin
(1771—1826), tysk Filolog og Professor i Teologi og
orientalske Sprog i Halle. V. fortsatte efter
Adelung’s Død det stort anlagte Samleværk
»Mithridates oder allgemeine Sprachenkunde«
og skrev om Afrikas og Amerikas Sprog. Han
udgav den vigtige Bibliografi »Literatur der
Grammatiken, Lexika und Wörtersammlungen
aller Sprachen der Erde« (1815) og de første
gammelprøjsiske Tekster: »Über die Sprache
der alten Preussen« (1820). V. var en dygtig
Repræsentant for den ældre Generation af
Sprogforskere, der blev afgørende distanceret
af Bopp, Rask og Grimm.
L. Ha.
Waterbury [’wå.təbəri], By i U. S. A.,
Connecticut, ligger 50 km SV. f. Hartford ved
Naugatuck River og ved Knudepunktet for flere
Baner. (1920) 91410 Indbyggere. W., der er
anlagt 1667 og oprindelig hed Mattatuck, er en
udpræget Fabriksby. Her findes store Støberier
og Maskinfabrikker, men især tilvirkes
Messingvarer, og mest kendt er W. for sine billige Ure,
der finder Afsætning over den hele Jord.
(H. P. S.). G. Ht.
Water-closet [’wå.tə-’k£åzit], den engelske
Betegnelse for Vandkloset (se Kloset,
S. 164), benyttes ret hyppig i Danmark ud fra
en ejendommelig Blufærdighedsfølelse i Stedet
for den — i alt Fald mere — danske
Betegnelse for Tingen. Endnu almindeligere er dog
Benyttelsen af den forkortede Betegnelse »W.
C«.
(Fr. V. M.). A. Bj.
Waterford [’wå.təfəd], County i det sydlige
Irland, Provinsen Munster, i den irske Fristat.
W. grænser i S. til Atlanterhavet, i Ø. til
Barrows og Suirs fælles Æstuarium W. Harbour,
der skiller det fra Wexford County, i N. til
Kilkenny- og Tipperary Counties og i Vest til
Cork County. 1868 km2 med (1926) 78558
Indbyggere, 42,5 Indbyggere pr. km2. Sydkysten er
klippefuld med mange Indskæringer, blandt
hvilke de største er Youghal Harbour,
Dungarvan Harbour, Tramore Bay, kendt for sine
talrige Skibsforlis, og W. Harbour. Landets
Overflade er et lavt Bjergland, som særlig i
NV. danner smukke Landskaber. De mest
fremtrædende Bjergpartier er Knockmealdown
Mountains (795 m), Comeragh Mountains (755
m), Monavullagh Mountains (763 m) og i S.
Drum Hills (303 m). Det største og
frugtbareste Lavland findes i SØ. ved W. Harbour.
De vigtigste Vandløb er Suir og Blackwater.
Suir danner det meste af W.’s Nordgrænse og
er sejlbar til Clonmel, men Sejlløbet findes
mest i Flodens venstre Side, som ikke hører
med til W. Blackwater er sejlbar til
Cappoquin og meget rig paa Laks. I SØ. er Landet
opbygget af kambro-siluriske Skifre,
gennembrudt af Eruptiver, medens Bjergdragene
bestaar af foldet devonisk Sandsten (Old Red
Sandstone). Resten er overvejende
Carboniferous Limestone (Kulkalk) fra Carbon (særlig
Suir- og Blackwaterdalen). Kobberminer
bearbejdedes i 19. Aarhundrede i Siluret ved
Bonmahon. — Af Arealet er 1/5 Agerland, c.
Halvdelen Græsland og c. 4,5 % skovklædt.
Agerbruget drives særlig i SØ. og i Floddalene, og
der dyrkes Havre, Kartofler og Turnips.
Kvægavlen er dog vigtigere end Agerbruget, og der
holdes desuden betydelige Mængder af Faar,
Svin og Fjerkræ. Fra W. drives Havfiskeri, og
en Mængde Laks fanges i Floderne. Industrien
er ringe. Der fabrikeres Uldvarer til
Hjemmeforbrug. Desuden findes Bomuldsindustri,
Bryggerier, Brænderier og Kornmøller. Folketallet
gaar tilbage paa Grund af Udvandring. 1841
fandtes 196579 Indbyggere, 1891 98251, 1911
83966 og 1926 78538 Indbyggere. 95 % af
Befolkningen er Katolikker. Hovedstaden er W.
M. H-n.
Waterford [’wå.təfəd], By i det sydlige
Irland, Hovedstad i W. County ved Floden Suir,
6 km oven for dennes Sammenløb med Barrow
i W. Harbour (Waterfordhaven). (1926) 26646
Indbyggere. W. er Sæde for en katolsk Biskop
og har et College samt Latinskole. Der findes
Skibsværft, Dokker, Jernstøberier, Saltværker,
Bryggerier, Whiskybrænderier. Byen har
betydelig Handel med Landbrugsprodukter og
eksporterer Kvæg, Faar og Svin til England.
Havnen er gennem W. Harbour og Suir tilgængelig
for Skibe paa indtil 800 t, og Hjemsted for en
betydelig Fiskerflaade. Byen driver navnlig
Kysthandel med det britiske Riges Kystbyer,
medens Handelen med Udlandet er ringe. —
W.’s gamle Navn var Cuan-ma-groith
(Solens Havn), men kaldtes ogsaa Menapia.
Ved Havnen findes Rester af et gammelt Taarn,
hvis Opførelse tilskrives Danskerne, som i
Vikingetiden havde slaaet sig ned her. 1171 blev
de fordrevet af Strongbow. 1649 modstod W.
Cromwell’s Angreb, men faldt 1650 for Ireton.
M. H-n.
Watergraafsmeer, se Diemermeer.
Waterhouse [’wå.təha^us], John William,
engelsk Maler, f. 1849 i Rom, d. 1917. Han
kom 5 Aar gammel til England og fik
Undervisning paa Akademiet i London og
paavirkedes først af Alma Tadema, men derefter af
Burne-Jones, debuterede med Allegorien
»Søvnen og Døden« og malede i prærafaelitisk
Klædebon en Mængde ejendommelig
symbolsk-mystiske Værker, gerne af litterært Indhold, rige
i Koloritten og af dekorativ Virkning: »Hellig
Cæcilia«, »Hylas«, »Hellig Eulalia«, »Lady of
Shalott«, »Den magiske Cirkel«, »Circe« (1892),
fra senere Tid: »Narcissus«, »Bebudelsen«,
»Apollo og Dafne« o. s. v. W. blev 1895
Medlem af Roy. Academy; hans Kunst
repræsenteret i National Gallery, Tate Gallery og
Kensington-Museet.
A. Hk.
Vateriafedt, se Malabar-Talg.
Waterlist, se Vandlist.
Waterloo [flamsk ’va.tər£o., fransk vatæ’lo,
engelsk ’wåtə£u.], Landsby c. 15 km SØ. for
Bryssel ved Vejen til Charleroi, bekendt ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
