Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Waterloo - Waterloo (By i U. S. A.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slaget 18. Juni 1815, i hvilket Napoleon
fuldstændig besejredes af Englænderne og
Preusserne henholdsvis under Wellington og Blücher.
Slaget benævnes af Franskmændene ofte Slaget
ved Mont St. Jean og af Tyskerne Slaget ved
Belle-Alliance; men den almindeligst anvendte
Benævnelse er Slaget ved W. 17. Juni fik
Wellington Meddelelse om Preussernes Nederlag
ved Ligny og om deres Tilbagegang til Wawre.
Han maatte derfor vente Angreb af Napoleon’s
Hovedkræfter og besluttede sig til at indtage
en defensiv Holdning, indtil Preusserne under
Blücher atter kunde gribe ind. Om Morgenen
18. Juni havde han indtaget en Forsvarsstilling
à cheval paa Vejen Bryssel—Charleroi paa et
derværende Højdedrag. Stillingen strakte sig i
Øst—Vest fra Braine l’Alleud til Gaarden
Papelotte. Foran Stillingen laa flere til Forsvar
særlig godt egnede Punkter, saaledes foran
højre Fløj Slottet Hougomont, foran Centrum
La Haye Sainte og foran venstre Fløj Gaardene
Papelotte og La Haye. Wellington raadede over
67000 Mand (heraf 30000 Tyskere, 24000
Englændere og 13000 Nederlændere) med 180
Kanoner. Napoleon foretog sin Opmarch i 2 km’s
Afstand fra den fjendtlige Stilling. Hans
Styrke udgjorde 72000 Mand med 246 Kanoner. Det
var hans Hensigt at rette sit Hovedangreb mod
Wellington’s venstre Fløj, idet han ved et
Angreb paa Hougomont først vilde søge at skuffe
med Hensyn til Hovedangrebspunktet. En
voldsom Regn havde gjort Terrainet meget blødt
og tungt at passere. Kl. 11 1/2 begyndte
Divisionen Jérome Angrebet paa Slottet Hougomont,
der forsvaredes med en Haardnakkethed, som
de franske Tropper ikke kunde bryde. Kl. 1
indlededes Hovedangrebet paa den engelske
Stilling ved en heftig Artilleriild, men først c.
Kl. 2 gik Ney med Erlons Korps frem. I
Begyndelsen havde Franskmændene Fremgang,
men kastedes senere voldsomt tilbage af
General Picton med 2 Fodfolksbrigader og af 2
Rytterbrigader under Somerset og Ponsonby.
Det engelske Rytteri mistede henimod
Halvdelen af sin Styrke, men det franske Angreb
var afslaaet Kl. 3 Eftm. Uagtet nye Kræfter
paa dette Tidspunkt sattes ind mod Hougomont,
lykkedes det dog ikke at erobre Slottet. Efter
en kort Standsning, under hvilken Napoleon
aabnede en heftig Artilleriild mod den engelske
Stillings Centrum, skred han paa ny til Angreb.
Mellem Hougomont og La Haye Sainte angreb,
anført af Ney, Milhaud’s Kyrasserer fulgt af
det lette Garderytteri. Trods den heftige
Kardæskild naaedes den engelske Stilling, men paa
30 Skridts Afstand modtoges de franske Ryttere
af en ødelæggende Ild fra de engelske
Karréer, hvis Modstand de ikke kunde bryde, og
kastedes derefter voldsomt tilbage af 4
engelske Rytterbrigader. Forstærket med
Kellermann’s Kyrasserer og det svære Garderytteri
forsøgtes et fornyet Angreb med 77 Eskadroner,
men uden Held. Det franske Fodfolk kæmpede
samtidig en blodig Kamp om Landsbyer og
Gaarde. Det lykkedes mellem Kl. 5—6 at tage
La Haye Sainte, men Slottet Hougomont blev
i Englændernes Besiddelse. Englændernes
Kræfter var trods de vundne Resultater imidlertid
næsten udtømte. Situationen kunde let blive
kritisk, da den ventede Hjælp af Preusserne
indtraf.
Wellington havde meddelt Blücher, at han
havde besluttet sig til at modtage Slag den
18., saafremt et preussisk Korps kunde
understøtte ham. Natten mellem 17. og 18. svarede
Blücher, at 4. og 2. preussiske Korps havde faaet
Ordre til over St. Lambert at gaa frem mod den
franske højre Fløj den 18. tidlig om Morgenen,
eventuelt skulde 1. og 3. Korps følge. Det sidste
Korps blev dog holdt tilbage for at opholde
den franske Styrke under Grouchy ved Wawre.
Bundløse Veje forsinkede Preussernes
Fremmarch, saaledes at de første Tropper af 4.
Korps under Bülow først Kl. 4 1/2 om
Eftermiddagen naaede frem mod Frichemont i
Franskmændenes højre Flanke. Ved et
opsnappet Brev fik Napoleon Meddelelse om Bülow’s
Fremmarch, der allerede bemærkedes Kl. 1
Eftm. 2 Kavaleribrigader og Lobau’s Korps
beordredes mod Preusserne, der Kl. 4 1/2 brød
frem fra Skovene ved Frichemont. Lobau
kunde imidlertid ikke standse Angrebet, men
kastedes tilbage til Landsbyen Planchenois næsten
i Ryggen paa den franske Stilling. Napoleon
besluttede sig nu til at sætte sin Garde ind
saavel mod Englænderne som mod Preusserne.
12 Batailloner af Garden med 24 Kanoner
sendtes til Planchenois til Hjælp for Lobau mod
Preusserne, hvis Styrke forstærkedes
efterhaanden af Tropper af 1. og 2. preussiske Korps og
naaede c. 45000 Mand. Selv forsøgte han med
Resten af sine Kræfter, hvoriblandt 10
Batailloner af Garden, at gennembryde det engelske
Centrum. Angrebet, der førtes frem med stor
Energi af Ney, afsloges imidlertid af
Wellington under dennes personlige Føring. Samtidig
lykkedes det Preusserne at erobre Planchenois
og Papelotte. Franskmændene gik nu overalt
tilbage, og Tilbagegangen, der skete over
Charleroi og Philippeville til Laon under skarp
Forfølgning af Preusserne under Gneisenau’s
Ledelse, udartede efterhaanden til Flugt.
Wellington og Blücher mødtes Kl. 9 Aften som
Sejrherrer i Belle-Alliance. Resultatet af
Kampen var afgørende. Den franske Hær, der havde
mistet omtrent Halvdelen af sin Styrke, var i
Opløsningstilstand, 182 Kanoner faldt i
Sejrherrernes Hænder. De Allieredes Tab udgjorde
1120 Officerer og c. 21000 døde og saarede.
Napoleon’s 100 Dages Herredømme var forbi.
Wellington lønnedes med Titlen Fyrste af
Wellington. (Litt.: Gleig, History of the battle
of W. [London 1861]; La Tour
d’Auvergne, W. [Paris 1870]; v. Treuenfeld, »Die
Tage von Ligny und Belle-Alliance« [Hannover
1880]; Houssaye, 1815 [Paris 1896-98],
Holleben, Friedrich Janson og
Lettow-Vorbeck, »Geschichte der
Befreiungskriege 1813—15« [Berlin 1903];
Lettow-Vorbeck, »Napoleons Untergang 1815« [Berlin
1904—06]; Clausewitz, »Der Feldzug 1812
in Rusland und die Befreiungskriege von
1813-15« [Berlin 1906]; Pollio, W. [Paris 1909];
N. P. Jensen, »Napoleons Felttog 1815 ved
W.« [Kbhvn 1906]).
(B. P. B.). O. F.
Waterloo [’wå.tər£u], By i U. S. A., Iowa,
ligger 148 km NØ. f. Desmoines ved Cedar
River og ved Knudepunktet for flere Baner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
