Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Waterloo (By i U. S. A.) - Waterloo, Anthonis - Waterloo-with-Seaforth - Waterlow, Sir Ernest Albert - Watermael-Boitsford - Watermaskine - Vaterpas - Waterproof - Vaterskout - Vaterstag - Watertown - Watertwist - Waterville - Watford - Wath-upon-Dearne - Vathy - Vatielli, Francesco - Vatikanet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1920) 36230 Indbyggere. W. har Jernstøberier
og stor Tilvirkning af Agerbrugsredskaber.
G. Ht.
Waterloo [’va.tər£o.] (Waterlo)
Anthonis, hollandsk Maler og Raderer, f. i Lille
c. 1610, d. efter 1676 (i Leeuwarden eller Utrecht),
var 1640 i Amsterdam, i hvilken By og i
Leeuwarden hans Virksomhed falder. Af hans faa
Landskabsmalerier, i hvilke Jan Weenix malede
Figurstaffage, findes bl. a. Prøver i Amsterdams
Rijksmuseum. Bedre kendt er W. som
Raderer, men han har utvivlsomt paa dette
Omraade tidligere været meget overvurderet. Hans
Raderinger er i Reglen ret tørre og nøgterne
og virker kun helt godt i de tidligste Ætstryk.
Til hans bedste Blade regnes: Værtshuset ved
Linden, den store Mølle og en Række
Landskaber med bibelsk Staffage. I alt anføres 136 Stik
fra hans Haand.
(A. R.). A. Hk.
Waterloo-with-Seaforth [’wå.tə£u.-wið-
’si.fəþ], to sammenvoksede Byer i det nordlige
England, Lancashire, N. f. Liverpool og en
Forstad til denne. W. ligger ved Merseys
Munding, og er en stærkt besøgt Badeby med (1921)
29626 Indbyggere.
(M. Kr.). M. H-n.
Waterlow [’wå.tə£ou], Sir Ernest
Albert, engelsk Maler, f. 1850 i London, d. 1919.
W. uddannedes bl. a. paa Londons Akademi.
Han malede en Del i Olie, men vandt
fornemmelig Ry ved sine Landskaber i Vandfarve
(Billeder i National Gall.). 1897 blev han
Præsident for Royal Soc. of Painters in
Water-Colours, 1902 Knight. 1903 Medlem af Royal
Academy.
A. Hk.
Watermael-Boitsford [vatær’mal-bwa’få.r],
købstadlignende Landsby i den belgiske
Provins Brabant ved Jernbanen Bryssel—Arlon,
sydøstlig Forstad til Bryssel, har Fabrikation
af Mønje, Farverier, Blegerier og (1924) 12665
Indbyggere
(M. Kr.). M. H-n.
Watermaskine, Waterstol [’wåtə-], se
Spinding.
Vaterpas, d. s. s. Libelle.
Waterproof [’wå.təpru.f], engelsk =
vandtæt, benyttes som Betegnelse for Overtøj, der
er gjort vandtæt (s. d.).
Vaterskout [-skå^u’t], udgaaet Betegnelse for
Mønstringsbestyrer.
Vaterstag (Søv.), Tove eller Kæder, der
støtter Bugsprydet mod Træk opefter. De
udgaar fra Sprydets Yderende skraat nedefter til
Skibets Forstævn.
(C. L. W.). C. B-h.
Watertown [wå’təta^un], Navn paa flere Byer
i U. S. A., af hvilke nævnes: 1) W. i Staten
New York, ligger 230 km NV. f. Albany ved
Black-River-Faldene. (1920) 31285 Indbyggere.
W., der er grundlagt i Slutningen af 18.
Aarhundrede, driver Maskinindustri samt
Tilvirkning af Papir. 2) By i Wisconsin, ligger 60
km Vest for Milwaukee ved Rock-River-Faldene.
(1920) 9299 Indbyggere. W. har det 1865
stiftede lutherske Northwestern University samt
et katolsk College og driver Mølle- og
Cigarindustri. 3) By i Massachusetts, ligger 6 km
Vest for Boston ved Charles River. (1920) 21457
Indbyggere. I W. findes et stort Arsenal.
(H. P. S.). G. Ht.
Watertwist [’wå.tətwist], se Garn, S. 438.
Waterville [’wå.təvi£], Navn paa flere Byer
i U. S. A., blandt hvilke fremhæves W. i
Staten Maine, ligger 30 km N. f. Augusta ved
Kennebec River, der her danner
Ticonic-Faldet. (1920) 13351 Indbyggere. W. har et
baptistisk College.
(H. P. S.). G. Ht.
Watford [’wåtfəd], By i det sydlige
England, Hertfordshire, ved Colne, har Latinskole.
Bibliotek og et Vajsenhus for Londonbørn. W.
har Kornmøller, Malterier, Bryggerier og
Jernstøberier. (1921) 45910 Indbyggere. I Nærheden
ligger Slottet Cassiobury, der tilhører
Jarlen af Essex og har en Malerisamling og en
stor Park.
(M. Kr.). M. H-n.
Wath-upon-Dearne [’wåþ-əpån-’də.n], By i
det nordlige England, West Riding of
Yorkshire, N. f. Rotherham, har Kulgruber,
Stenbrud, Jernværker og Lervarefabrikker. (1921)
12866 Indbyggere.
(M. Kr.). M. H-n.
Vathy [’vaþi], 1) V. eller Ithaki, By paa
de til Grækenland hørende ioniske Øer, Nomos
Kephallenia, ligger paa Øen Ithaka 28 km.
NØ. f. Argostoli ved en sydøstlig Bugt og
omgives af Bjerge og Klipper. (1920) 3000
Indbyggere. V. er det folkelige Navn paa Byen,
der officielt kaldes Ithaki. — 2) Hovedstaden
paa Samos (s. d.). — 3) Betegnelse for
Aulis (s. d.).
(H. P. S.). N. H. J.
Vatielli [va’tiæl.i], Francesco, ital.
Musikforfatter, f. 1. Jan. 1877 i Pisaro, er Lærer i
Musikhistorie og Bibliotekar ved Liceo musicale
i Bologna; V., der ogsaa er Komponist,
indtager en fremskudt Plads blandt de nulevende
italienske Musikforskere. V.’s Skrifter: Un
musicista Pesarese nel secolo, XVI, Reflessi della
lotta Gluckista in Italia, Il Corelli e i maestri
bolognesi, Rossini a Bologna, La Biblioteca del
Liceo Musicale di Bologna, Vita ed arte
musicale a Bologna (Essays) m. m. og en
paabegyndt Ny-Udgave af Antichimaestri
bolognesi.
W. B.
Vatikanet (italiensk Palazzo Vaticano), det
Palads eller rettere det Kompleks af
Bygninger i Rom, i hvilket Paven residerer, og hvor
den pavelige Regering og Kirkestyrelse har sine
Lokaler, samt i hvilket der tillige findes store
kunstneriske og videnskabelige Samlinger. V.
ligger paa Tiberens højre Bred, 1 km fra
Engelsborg (Castello S. Angelo), i eller ved den
Bydel, der hedder Borgo, umiddelbart ved
Siden af Peters-Kirken (San Pietro in Vaticano);
denne regnes undertiden med til V. De to hører
i alt Fald nøje sammen, idet V. med en vis
Ret kan betegnes som den til Peters-Kirken
hørende Bispebolig. I V. findes for øvrigt flere
Kapeller, saaledes det Sixtinske, Pavens
Privatkapel, det Paulinske o. fl. — Navnet V.
stammer fra Oldtiden. De Marker, paa hvilke man
senere byggede Peters-Kirken, hørte til Ager
Vaticanus, en Art Slette, der paa en vis Maade
svarede til den lige overfor, paa Tiberens
venstre Bred, liggende noget større Slette Campus
Martius (Marsmarken), paa hvilken i
Middelalderen og nyere Tid den vigtigste Del af Rom
var bygget. Det Sted, hvor V. nu findes, hørte
i Oldtiden ikke med til det egentlige Rom. Paa
Stedet fandtes forskellige Haver. Bl. a. havde
Caligula her anlagt en prægtig Have. I
Nærheden var der ogsaa en Cirkus. Under Nero
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
