Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Watts, George Frederick - Watts, Isaac - Watts-Dunton, Walter Theodore - Watt'ske Maskine - Watt's Parallelogram - Wat Tyler - Watwa - Watzinger, Adolf Wilhelm Joseph - Watzmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den berømte Buste »Clytia« (1868, Tate-Gall.),
Kolossalrytterstatuen »Energy« (til Cecil
Rhodes’ Gravmæle ved Bulawayo. Bronze), Statue
af Lord Holland (foran Holland House),
Rytterstatue af Hugh Lupius, Jarl af Chester, m. v.
I Løbet af 1867 blev han baade Associate og
Akademimedlem, i sin Alderdom Æresmedlem
af Akademiet; Baronetværdigheden afslog han.
W’s Kunst ses fornemmelig i Holland House,
Nat. Portrait Gallery, The Nat. Gall. of Brit.
Art (i Tate-Gall. en hel Sal) samt i W.’s
Gallerier i Little Holland House og Limnerslease.
Han ligger begravet i det af ham selv opførte,
delvis af hans Hustru udsmykkede Kapel i
Compton ved Limnerslease. (Litt.: v.
Schleinitz, »W.« [1904, »Künstlermonographien«];
J. Jessen, »W.« [Berlin 1903]; Bateman,
»W.« [1903]; H. Macmillan, The life and
work of G. F. W. [London 1903]; Biografier
ved C. K. Chesterton [1904], R.
Sketchley [1904], M. S. Watts [3 Bd, 1912], E.
Short [London 1924, Brit. Artists Series];
i Review of Reviews [1907] en Skildring af W.
og Skuespillerinden Ellen Terry, som W. en
kort Tid var gift med).
A. Hk.
Watts [wåts], Isaac, engelsk Præst og
Salmedigter (1674—1748), var nonkonformistisk
Præst i London og skattet baade som Teolog,
som Folkeoplysningens Mand og som
Salmedigter. Eftertiden sætter ham højest som
Salmedigter. Han har skrevet i alt c. 600 Salmer
og aandelige Sange, og mange af dem synges
den Dag i Dag i de fleste engelske
protestantiske Kirkesamfund, ogsaa i Statskirken. (Litt.:
Th. Wright, »I. W.« [1914]).
A. Th. J.
Watts-Dunton [’wåts-’dantən], Walter
Theodore, engelsk Forfatter, Kritiker, f. 12.
Oktober 1836 i St. Ives. Huntington, d. i London
1914. Han var oprindelig Sagfører, men blev
fra 1875 regelmæssig Medarbejder ved The
Athenæum, hvor han ved sin
Anmeldervirksomhed af hovedsagelig nyere engelsk Digtning vandt
betydelig Indflydelse og kom i
Venskabsforhold til flere af Tidens Digtere, særlig Rossetti
og Swinburne, der i de sidste Aar af sit Liv
boede hos ham. Som ung havde han staaet
Borrow nær og var gennem ham blevet
fortrolig med de engelske Tateres Liv og
Tankesæt, et Forhold, der satte stærke Spor i hans
Digtsamling: The Corning of Love (1897) og
Romanen Aylwin (1898), der i Løbet af faa
Maaneder opnaaede talrige Oplag. 1903 udkom The
Renaissance of Wonder, en Afhandling om den
nyromantiske Bevægelse, og i 1910 Studies of
Shakespeare.
I. O.
Watt’ske Maskine [’wåtsə-], se
Dampmaskine.
Watt’s Parallelogram [’wåts-] kaldes en af
James Watt (s. d.) i 1784 opfundet Mekanisme,
hvis Bestemmelse det er ved en
Balancier-Dampmaskine at føre Enden af
Stempelstangen med det derpaa anbragte Krydshoved efter
en ret Linie, uagtet Enden af Balancieren
svinger efter en Cirkelbue. En Afbildning af W. P.
findes under Art. Dampmaskine, S. 497,
hvortil henvises. Paa hver Side af Balancieren
gaar fra dennes yderste Ende a en Stang til
Krydshovedet s, medens fra Punktet b en Stang
paa hver Side af Balancieren gaar til Punktet
u, der atter med Stænger er forbundet med s.
De mpdstaaende Stænger er lige lange, og der
er saaledes dannet et Parallelogram. Endelig er
u forbundet med en fast Bolt r, hvis
Beliggenhed er bestemt saaledes, at Krydshovedet s
faar den ønskede, retlinede Bevægelse. I alle
Punkterne a, b, u, s og r findes Bolte, om
hvilke Stængerne kan svinge. Stangen mellem
u og r er, ligesom de andre Stænger, dobbelt
og kaldes Kontrabalancieren. Foruden s faar
endnu et Punkt i Systemet en retlinet
Bevægelse, nemlig Skæringspunktet t mellem
Stangen b u og en Linie, der fra s er draget til
Balancierens Omdrejningspunkt; dette
Skæringspunkt, der som oftest falder i Midtpunktet
af b u benyttes til Ophængning af Luftpumpens
Stempelstang. En absolut retlinet Bevægelse af
Krydshovedet opnaas ganske vist ikke ved W.
P., men naar blot Balancierens Arm er mindst
1 1/2 Gange Stempelslaget, bliver Afvigelsen fra
den rette Linie saa ubetydelig, at den ingen
Rolle spiller.
(H. H. S.). H. P. C.
Wat Tyler [’wåt-’ta^i£ə], Tegltækker, d.
1381, var en af Førerne for den engelske
Bondeopstand, der udbrød under Kong Richard
II, paa Grund af det forøgede økonomiske
Tryk, der efter den sorte Død kom til at hvile
paa Bondebefolkningen, og fordi Parlamentet
1379 og 1381 paalagde to svære Hovedskatter
til Krigen i Frankrig. Fra Kent og Essex drog
Bønderne 100000 i Tallet mod London, hvor
W. T.’s Skare brød ind i Tower og myrdede
Ærkebispen af Canterbury, der i Parlamentet
havde raadet til at lægge Skatterne paa
Bønderne. Da Kong Richard II næste Dag, 15.
Juni, mødte Bønderne paa Smitfield for at
tale sig til Rette med dem, optraadte W. T.
frækt over for Kongen, og da han vilde dræbe
en Mand i Kongens Følge, af hvem han følte
sig fornærmet, stødte Londons Borgmester,
Walworth, ham ned. Da Kongen var blevet
Herre over det Røre, som derved opstod blandt
Bønderne, blev W. T.’s Lig henrettet og
Hovedet sat paa Stage. (Litt: A. Reville, Le
soulèvement des travailleurs d’Angleterre en
1381 [1898]; C. Oman, The great revolt of 1381
[1906]).
(J. L.). H. J-n.
Watwa, se Batua.
Watzinger [’vatseŋər], Adolf Wilhelm
Joseph, Prof. ved Den tekn. Højskole i
Trondhjem, f. 10. Juni 1879 i Darmstadt, 1897
Student, gennemgik 1898—1902 Højskolen i
Darmstadt, var derefter, 1903—09, Assistent ved
samme Skole og Privatassistent hos Professor
Gutermuth, i de senere Aar Docent. 1909 tog han
Doktorgraden i Ingeniørfag og udnævntes
samme Aar til Professor i Maskinlære ved Den
tekniske Højskole i Trondhjem og Forstander
for Maskinlaboratoriet. W. har udfoldet en ikke
ubetydelig litterær Virksomhed. Sammen med
Ingeniør Leif Hansen udgav han i 1923 »Der
Regelvorgang bei Kraftmaschinen«.
Wt. K.
Watzmann [’vatsman], Bjergtop i
Salzburger-Alperne i det sydøstlige Bayern i Distriktet
Berchtesgaden Vest for Königsee, har en Højde
af 2714 m, bærer hele Aaret Sne og bestaar af
2 Toppe (Grosser og Kleiner W.).
(Joh. F.). O. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
