- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
613

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vaugelas, Claude Farre de - Vaughan, Herbert Alfred - Vaughan, William Ralph - Vaugirard - Waukegan - Waukesha - Vaulabelle, Achille de - Waultrin, René - Vaulundur - Vaupell, Christian Theodor - Vaupell, Otto Frederik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forbyder han alle Nydannelser. V. har i høj Grad
bidraget til at give det franske Sprog en fast
Form og til at skabe den Sprogbrug, der følges
af de store franske Klassikere.
Kr. N.

Vaughan [vå.n], Herbert Alfred,
engelsk romersk-katolsk Gejstlig (1832—1903), blev
uddannet hos Jesuitterne, var en Tid i Rom
og derpaa som Missionspræst i Sydamerika.
Han kom tilbage til England, blev 1872
Biskop af Salford og 1892 Ærkebiskop. Han fik
rejst den katolske Westminster Katedral. V.
døde som Kardinal.
A. Th. J.

Vaughan [vå.n], William Ralph,
engelsk Komponist, f. 21. Oktbr 1872 i
Gloucestershire, Elev af Standford, M. Bruch og M.
Ravel, Kompositionslærer ved Royal College of
Music
i London; regnes blandt den moderne
engelske Musiks bedste Kræfter og har som
Lærer haft megen Indflydelse paa de yngste
engelske Musikere; har vist særlig Interesse
for Folkemusikken, hvilken han har bearbejdet
og udgivet; som V.’s Hovedværk nævnes en
Pastoral Symphony; i øvrigt har han skrevet
talrige Orkesterværker, en Violinkoncert,
Musikdramaer, Korværker, Orgelmusik, Sange etc.
W. B.

Vaugirard [voзi’ra.r], se Paris, S. 886.

Waukegan [wå’ki.gən], By i U. S. A.,
Illinois, ligger 50 km NNV. f. Chicago paa en
Klint (bluff) over den vestlige Bred af
Michigan-Søen og ved Banen fra Chicago til
Milwaukee. (1920) 19226 Indbyggere. W. har stor
Industri og Handel med Landbrugsprodukter.
Byen og den smukke Omegn er stærkt søgte
af Landliggere fra Chicago.
G. Ht.

Waukesha [’wa.kia], By i U. S. A.,
Wisconsin, ligger 30 km N. f. Milwaukee River
ved Little Fox. (1920) 12558 Indbyggere. W.
ligger i en smuk og frugtbar Dal, der er
bekendt for sine Mineralkilder, af hvilke
Bethesda-Kildens Vand forsendes vidt omkring. Byen
har en Industriskole for forsømte Drenge.
(H. P. S.). G. Ht.

Vaulabelle [vola’bæl], Achille de, fransk
Historieskriver (1799—1879), var siden 1824 i
en lang Aarrække Medarbejder af
oppositionelle Blade og 1848—49 Medlem af
Nationalforsamlingen, hvor han hørte til de
maadeholdne Republikanere. V. blev mest kendt ved
sin omhyggelige og upartiske Fremstilling af
Frankrigs Historie 1813—30 Histoire des deux
restaurations
(8 Bind, 1844—54, 8. Udgave 1874),
til Dels (ɔ: indtil 1820) oversat paa Dansk af
A. V. Læssøe 1847—48.
(E. E.). H. J-n.

Waultrin [vo(l)’træ?], René, se Dollot, R.

Vaulundur, Sagnhelt, se Vølund.

Vaupell [’fa^u’pəl], Christian Theodor,
dansk Rotaniker, f. i Kolding 14. Oktbr 1821,
d. 15. Septbr 1862. Han blev Student 1841, Cand.
theol.
1847; Aaret efter mistede han, der som
Frivillig var gaaet med i Krigen, sin venstre
Arm i Slaget ved Slesvig. Han ernærede sig
nu som Lærer i Naturhistorie, men holdt 1852
Forelæsninger over Planteanatomien ved
Universitetet; 1855—56 rejste han i Hannover,
Holland og Frankrig og holdt 1858 Forelæsninger
over Plantelæren i dens Anvendelse paa
Kulturplanternes Dyrkning. 1859 disputerede han
for den filosofiske Doktorgrad med et Arbejde:
»Iagttagelser over Befrugtningen hos en Art af
Slægten Oedogonimm (Kbhvn 1859, med 1
Tavle). Hans store Kærlighed til Danmarks Natur
affødte udmærkede Arbejder, saaledes »De
nordsjællandske Skovmoser. En
botanisk-mikroskopisk Undersøgelse af de Plantedele, som
danner Tørven, og af de Levninger af
Fortidens Skove, der er bevarede i nogle
nordsjællandske Skovmoser« (Kbhvn 1851. med 2 Tavler),
»Bøgens Indvandring i de danske Skove« (1857),
men især hans berømte Bog: »De danske Skove«
(1863), der paa forskellige Maader, men mest
ved hans Paavisning af Lysets Indflydelse fik
stor Betydning for Forstaaelsen af
Skovtræernes Livsforhold. Af rent anatomiske Arbejder
kan anføres: »Om Karbundternes periferiske
Vækst i de dikotyledone Planters Mellemstokke«
(1854); han var desuden Forfatter til en meget
anvendt Skolelærebog i »Planterigets
Naturhistorie« (1854; mange senere Udgaver efter V.’s
Død, besørgede af Grønlund), og han stiftede
sammen med Lütken og Fogh 1854 det senere
i mange Aar saa bekendte »Tidsskrift for
populære Fremstillinger af Naturvidenskaben«.
(Litt.: Carl Christensen, »Den danske
Botaniks Historie«, S. 472-91).
(V. A. P.). A. M.

Vaupell [’fa^u’pəl], Otto Frederik, dansk
Oberst og Militærforfatter, f. 12. Decbr 1823 i
Kolding, d. 10. Apr. 1899 i Kbhvn. V. blev
1845 Sekondløjtnant i Fodfolket. I 1848 deltog
han under
Oberstløjtnant
Rye med stor
Udmærkelse i
Slaget ved Bov,
udmærkede sig
atter ved
Slesvig og Nybøl;
han blev derfor
forfremmet til
Premierløjtnant med
Forbigaaelse af 50
Kammerater.
Han deltog nu
som Adjutant
hos
Forpostkommandøren
i Resten af
Felttoget. 1849
ansatte Læssøe
ham som Adjutant ved Overkommandoen, og
atter udmærkede han sig, saaledes ved Kolding
23, Apr., hvor han satte sig i Spidsen for 5.
Bataillon under dennes Angreb paa Byen, ved
Gudsø, hvor han reddede Overgeneralen Bülow
fra at blive taget til Fange, og ved Fredericia,
hvor han deltog i Stormen paa Trelle-Skansen,
efter at hans Hest var blevet skudt. I Slaget
ved Isted var V. Adjutant hos General
Schleppegrell og deltog med denne i Indhugget paa
Fjenden ved Øvre Stolk, hvor han saaredes,
men han vedblev dog at udføre sin Tjeneste,
indtil Kampen var til Ende, saa at han særlig
fremhævedes i en Rapport til Krigsministeren
og forfremmedes til Kaptajn forbi 100
Formænd. Hermed havde V. dog kulmineret som
Militær; thi under de paafølgende Fredsaar
vakte hans formløse Optræden og hans

O. F. Vaupell.
O. F. Vaupell.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0625.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free