- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
617

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vaux, Fort - Vaux, William Sandys Wright - Vauxaillon - Vaux-devant-Damloup - Vauxhall - Vauxit - Vaux sur Somme - Vavao - Wawel - Wavelit - Wavre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

laa under Beskydning af det franske
Artilleri, og her var ny Udfald udelukket, men
ogsaa Opholdet i Fortet blev vanskeligere, idet
flere af de øverste Hvælvinger blev helt
gennemskudt. Endnu den 8. om Morgenen gjorde
Franskmændene et Undsætningsforsøg, efter at
der den 7. om Formiddagen gennem optisk
Signalering fra Fortet var kommet indtrængende
Anmodning om Hjælp, men Forsøget mislykkedes,
og den 8. Kl. 16 maatte den tapre Besætning
overgive sig. Af c. 500 Fanger var de 100
saarede, og de Usaarede havde intet faaet at
drikke de to sidste Dage.

Dette med saa enestaaende Tapperhed og
Udholdenhed førte Forsvar lededes fra 24. Maj
1916 af Kommandant Raynal, f. i Bordeaux
1867 og delvis Invalid, idet han, inden han
blev Chef for Fortet, havde været alvorlig
saaret 2 Gange under Krigen og ved Overtagelsen
af nævnte Post endnu ikke var fuldt
helbredet.

Fra tysk Side anføres ikke en enkelt Person
som Leder af Kampene, men i Beretningerne
omtales særlig Løjtnant Rackow af
Paderbornregimentet og Løjtnant Ruberg og Fændrik
Wilke af Ingeniørerne, der særlig udmærkede
sig ved Erobringen af Kaponiererne, og som
var mellem de første, der naaede op paa
Fortets Dæk.

Efter at Fortet var taget af Tyskerne, blev
det selvfølgelig Genstand for en voldsom
Beskydning fra fransk Side, men skønt denne Ild
var rettet mod Fortets Strube og altsaa den
svageste Del af Fortet, lykkedes det dog
Tyskerne at hævde Besiddelsen i c. 5 Maaneder,
idet de først den 2. Novbr frivilligt forlod
Fortet efter Ordre fra Hindenburg, der ikke mente
at kunne afse Kræfter til Fortsættelse af
Angrebet paa Verdun, hvorefter Fortet uden Kamp
atter blev besat af Franskmændene. Kampene
om Fort V. og i øvrigt ogsaa Kampene om de
andre ved Verdun angrebne Forter
(Douaumont, Souville, Moulainville, Tavannes, la
Laufée paa højre, Vacherauville paa venstre Meuse
Bred) er Vidnesbyrd om den store
Dækningsevne, som vel udførte Betonkonstruktioner er
i Besiddelse af, trods Artilleriets saa mægtig
forøgede Styrke.
Sch. P.

Vaux [våks ell. vou], William Sandys
Wright
, eng. Oldgransker, f. i Romsey 1818,
d. 1885 i London, blev 1841 Medhjælper ved
Oldsagssamlingen i British Museum, 1861—70
Direktør (Keeper) for Møntsamlingen. I de
følgende Aar (1871—76) udarbejdede han en
udførlig beskrivende Katalog over den
Bodleianske Møntsamling i Oxford. 1855 blev V.
Præsident for det numismatiske Selskab i London,
i hvis Chronicle han har skrevet mange
værdifulde Afhandlinger (25 større). 1868 valgtes han
til Medlem af Royal Society; fra 1875 til sin
Død Sekretær i Royal Asiatic Society i London.
Af hans Skrifter blev Ninive and Persepolis
(1850; 4. Udg. 1855) en meget læst Bog, der
bidrog mægtigt til i England at udbrede
Kendskab til Layard’s og andres Fund i Assyrien
og Babylonien. V. har ogsaa udgivet Handbook
to the Antiquities of British Museum
(1851) og
Ancient History from the Monuments: Persia
from the earliest Period to the Arab Conquest

(1875; ny Udg. ved A. H. Sayce 1893) og
Greek Cities and Islands of Asia Minor (1877)
m. m.
(V. S.). H. A. K.

Vauxaillon [voza’jå?], Landsby i det
nordøstlige Frankrig, Departement Aisne, 19 km
SSV. f. Laon, (1914) 460 Indbyggere, men blev
fuldstændig ødelagt under Verdenskrigen, hvor
den var besat af Tyskerne.
E. St.

Vaux-devant-Damloup [’vo-dvã-dã’lu],
Landsby i det nordøstlige Frankrig, Dept
Meuse, 9 km NØ. f. Verdun, (1914) 287
Indbyggere. Fuldstændig ødelagt i Verdenskrigen
under Tyskernes Bestræbelser i 1916 for at
erobre Fort Vaux.
E. St.

Vauxhall [’vaks-’nå.£], tidligere Landsby S.
f. Themsen, nu en Del af Metropolitan
Borough of Lambeth i London over for
Westminster. Navnet antages at stamme fra Godset
Falkes Hall, som af Kong Johan uden Land
1203 skænkedes til den normanniske Ridder
Falke (eller Fulke) de Bréauté. Efter andre
Opgivelser stammer Navnet fra Vintapperen
Vaux’s Enke, som omkring 1615 ejede Falkes
Hall. Her aabnedes 1660 en offentlig Lysthave,
hvor efterhaanden alle Londons’ Samfundslag
mødtes til Fester, Baller, Koncerter,
Fyrværkeri og Ballonopstigninger. 1822 fik V. af Kong
Georg IV Ret til Betegnelsen »kongelig«.
Omgangstonen var imidlertid ikke den bedste, og
V. mistede efterhaanden sit Ry. 1859 lukkedes
den, og Grundene bebyggedes. Navnet
anvendtes ogsaa for mange lignende offentlige
Forlystelsessteder rundt om i Verden, saaledes
Tivoli-V. i Paris, hvor nu St. Lazare
Banegaarden ligger. Herfra tog Carstensen Navnet, da
han 1843 aabnede Tivoli-V. i Kjøbenhavn. I
London minder endnu Navne som V. Station,
V. Park og V. Bridge om det gamle
Etablissements Eksistens. (Litt.: S. Pepys, Diary
[1825, 1879]; Thackeray, Vanity fair; Hone,
Every day book
[1825, 1827]; samme, Year
book
[1832]).
M. H-n.

Vauxit, Mineral af Sammensætning 4FeO,
3P2O5,27H2O, der er fundet som radialstraalede
Aggregater af trikin Krystalform og himmelblaa
Farve i Tinminerne i Llallaga i Bolivia.
O. B. B.

Vaux sur Somme [vo-syr-såm],
Landsby i det nordlige Frankrig. Departement
Somme, ved Somme, 13 km fra Péronne, (1914) 200
Indbyggere. Delvis ødelagt under
Verdenskrigen, da den to Gange var besat af Tyskerne.
E. St.

Vavao, se Tonga-Øer.

Wawel [’vavæl], se Krakov.

Wavelit (Lasionit), Mineral, bestaar af
vandholdigt Lerjordfosfat (3Al2O3.2P2O5.12H2O)
og danner oftest radialstraalede Rosetter og
Halvkugler af rombiske Krystalnaale. Den er
hvidgraa eller lyst farvet og findes ikke
sjælden paa Sprækker i Kiselskifer, Lerskifer og
Sandsten.
(N. V. U.). O. B. B.

Wavre [’va.vrö], By i den belgiske Provins
Brabant, ved Dyle, Knudepunkt paa Jernbanen
Louvain—Charlerois, har et gejstligt
Seminarium, Fabrikation af Bomuldsvarer, Papir, Lys,
Chokolade og Mursten, har Garveri og
Jernstøberi, (1924) 8284 Indbyggere. Ved W.
udkæmpedes 18. Juni 1815 en Fægtning mellem
Franskmændene under Grouchy og Preusserne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0629.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free