- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
624

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Weber, Max (tysk Socialøkonom og Historiker) - Weber, Max Maria von - Weber, Theodor Alexander - Weber, Wilhelm Eduard - Webern, Anton von - Weber's Lov - Weberske Sans - Veblungsnes - Webster - Webster, Daniel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

offentliggjort Arbejder over Middelalderens
Handelsselskaber, moderne Agrarpolitik og
Rørsspørgsmaal. Posthumt udkom i 1923 ved
von Hellmann og Palyi »Wirtschaftsgeschichte«.
(Litt.: Marianne Weber, »Max W.«
[1926]).
(K. V. H.). Sv. N.

Weber, Max Maria von, tysk Forfatter,
(1825—81), Komponisten C. M. v. W.’s Søn, var
Jernbaneingenør, foretog i denne Egenskab
lange Udenlandsrejser, blev senere sachsisk
ministeriel Embedsmand. Han har søgt at skildre
Tidens tekniske Resultater fra den poetiske
Side, saaledes i »Aus der Welt der Arbeit«
(1868) og »Werke und Tage« og skrevet en
værdifuld Biografi af sin Fader (1864—68,
udgivet paa ny 1913). Efter hans Død udgav Max
Jähns hans Skitser »Vom rollenden Flügelrad«
med Biografi. (Litt.: Berghaus, »M. M.
v. W.« [1881]).
C. B-s.

Weber, Theodor Alexander, tysk
Marinemaler, f. 11. Maj 1838 i Leipzig, d. Marts
1907 i Paris. Baade W.’s Uddannelse først hos
Marinemaleren Krause i Berlin, saa hos Isabey
i Paris, og langvarige Ophold uden for
Fædrelandet, i London, en Tid i Bruxelles og senere
med Paris som Domicil, har givet hans
virtuosmæssige, friske og kække, men gerne
omhyggelig behandlede Søstykker et kosmopolitisk
Præg. Mange er fra den franske Kyst. Han
fik Ansættelse som Maler i det franske
Marineministerium. I Museet i Avignon ses »Den
engelske Brig »Euphemia«’s Skibbrud ved
Tréport«; Museet i Leipzig »Efter Stormen«.
A. Hk.

Weber, Wilhelm Eduard, tysk
Fysiker, f. 24. Oktbr 1804 i Wittenberg, d. 23. Juni
1891 i Göttingen. Efter at have studeret i Halle
blev W. Privatdoeent her og 1828
ekstraordinær Professor. Han opholdt sig derefter nogen
Tid i Berlin og Hamburg og ansattes 1831 som
Professor i Fysik ved Universitetet i Göttingen,
hvor han sluttede et Venskab med Gauss
(s. d.), der fik stor Betydning for dem begge.
1837 blev W. tillige med 6 andre Professorer
afsat af politiske Grunde. Han levede nu 6 Aar
i Göttingen i smaa Kaar som privat
Videnskabsmand, indtil han 1843 flyttede til Leipzig
som Professor i Fysik ved Universitetet her.
1849 kom han tilbage til sin tidligere
Professorplads i Göttingen, og her forblev han i Ro til
sin Død, anerkendt og hædret som en af
Europas betydeligste Fysikere.

Allerede i sin Skoletid havde W. sammen
med sin 10 Aar ældre Broder Ernst
Heinrich
gjort en Række Forsøg over
Bølgebevægelse, som de 1825 beskrev i en Bog,
»Wellenlehre auf Experimente gegründet«. I
Göttingen tog han Del i Gauss’ magnetiske
Undersøgelser
, og da Arbejdet blev
udført dels paa Universitetet, dels paa det
astronomiske Observatorium, forbandt de to
Forskere disse Bygninger med hinanden ved en
Telegrafledning (1833). I Leipzig
fortsatte han sine magnetiske Undersøgelser og
fik bygget et jernfrit Observatorium til dem.
Senere gav han sig især af med Studiet af
Elektrodynamikken og opstillede 1846
sin berømte Lov for elektriske Strømmes
Indvirkning paa hverandre. Sine Arbejder fortsatte
han i en Række af i alt 7 Afhandlinger under
Fællestitlen »Elektrodynamische
Maasbestimmungen«. Disse Arbejder har haft Betydning
ikke alene for Elektricitetens matematiske
Teori, men ogsaa for den praktiske
Elektroteknik, idet de bidrog til at skabe det
Grundlag for et rationelt elektrisk Maalsystem, som
blev fastslaaet ved Elektroteknikerkongressen i
Paris 1881 og siden er udviklet videre. W.’s
Værker er udgivne i 6 Bind (Berlin 1892—94)
af det kgl, Videnskabsselskab i Göttingen.
(K. S. K.). A. W. M.

Webern, Anton von, østerrigsk
Komponist, f. 3. Decbr 1883 i Wien, var
Teaterkapelmester i Prag og andetsteds og lever nu i Wien
som Teorilærer og Dirigent; han er Elev af
A. Schönberg, til hvis Stil han hidtil nært har
sluttet sig; karakteristisk for W. er de korte,
oftest paa sarte Stemninger baserede
Musikstykker: »Sätze« for Strygekvartet, »Stücke«
for Orkester, Strygekvartet, Violin og Klaver
og for Cello og Klaver, endvidere talrige
Sange til Dels med orkestral Ledsagelse og
a-capella-Kor m. m.
W. B.

Weber’s Lov, se Psykologie, S. 682.

Weberske Sans, Evnen til at kunne skelne,
om Huden berøres paa eet Punkt eller paa
flere Punkter. Man prøver den W. S. ved at
berøre Huden med de (lidt stumpe) Ender af
to Passerben, som holdes i forskellig Afstand,
og lade vedkommende angive, om han føler een
eller to Spidser. Den W. S. er stærkt udviklet
paa Fingerspidserne, svagt paa Ryggen; den har
faaet Navn efter E. H. Weber.
K. H. K.

Veblungsnes, Strandsted i Møre Fylke
med (1920) 460 Indbyggere i 83 Huse. Her er
Post og Rigstelefon og Dampskibsanløbssted,
V. ligger 1 Sømil fra Aandalsnes, Endepunktet
for Raumabanen. Ved V. ligger Setnesmoen
Eksercerplads for Sunnmøre
Infanteri-Regiment Nr. 18. Grytten Herred.
M. H.

Webster [’webstə], By i U. S. A.,
Massachusetts, 25 km S. f. Worcester, ved French
River, er Jernbaneknudepunkt og har Uld- og
Skotøjsfabrikation. (1920) 13258 Indb.
G. Ht.

Webster [’webstə], Daniel,
nordamerikansk Statsmand, f. 18. Juni 1782 i Staten
New Hampshire, d. 24. Oktbr 1852. Han var
født i tarvelige Kaar, blev 1805 Sagfører og
deltog 1812 i Indsigelserne mod Regeringens
Krigspolitik over for England. 1813—17 var
han Medlem af Unionens Repræsentanthus,
flyttede 1817 til Boston og vandt Ry som en
ypperlig og skarpsindig Sagfører; han tog
ogsaa 1820 Del i Gennemsynet af Massachusetts’
Forfatning. 1823—27 havde W. paa ny Sæde i
Repræsentanthuset og gennemførte en
indgribende Reform af Unionens Strafferetspleje; var
derefter Unionssenator 1827—39 og en af
Whigpartiets ypperste Talere, særlig i Kampen mod
Sydstaternes Overmod og Teorier om Ret til
at udtræde af Unionen. Han hævdede med stor
Styrke, at Unionen var uopløselig, fordi den
var skabt af Folket, ej af de enkelte Stater,
der aldeles ikke kunde opfattes som suveræne.
En Tale. han holdt herom 1830, læres endnu
delvis udenad i de amerikanske Skoler som
det klassiske Udtryk for den amerikanske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:05:12 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0636.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free