- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
625

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Webster, Daniel - Webster, Herman - Webster, John - Webster, Noah - Webster, Thomas - Websterit - Vecchi, Orazio

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forfatnings Væsen. Marts 1841 blev W.
Statssekretær indtil Maj 1843 og afsluttede en vigtig
Grænsetraktat med England. Han indtraadte
1845 paa ny i Senatet, udtalte sig 1847 med
Styrke imod Krigen med Mexiko for ikke at
faa Slaveriet udvidet, men medvirkede dog
efter Krigen tillige med sin gamle Ven H. Clay
paa at tilvejebringe et Kompromis (1850) om
Kaliforniens Optagelse i Unionen og flere
Spørgsmaal vedrørende Slaveriet (særlig Lov
om flygtede Slaver). W. blev derefter igen
Statssekretær, men havde nu mistet sin
Folkeyndest, og 1852 vragedes han ved det ny
Præsidentvalg. Et stort Mindesmærke er rejst over
ham i New York. W.’s Speeches and diplomatic
papers
udgaves 1852 i 6 Bind, hans
Brevveksling 1856 i 2 Bind. (Litt: W.’s Taler og
Skrifter er samlede af J. W. Mc. Intyre i Writings
and speeches of Daniel W.
[18 Bind, 1903];
Biografier af G. T. Curtis, Life of D. W.
[London 1869-70, 2 Bind]; H. C. Lodge
[1899]; N. Hopgood [samme Aar]; J. B. Mc.
Master
[1902]; I. W. Mc. Call [samme
Aar]; E. P. Wheeler [1905]).
(E. E.). H. J-n.

Webster [’webstə], Herman, amerikansk
Maler og Raderer, f. 1878 i N. York. Han
studerede i Paris under J. P. Laurens og
udstillede Malerier, men det var dog særlig som
Raderer (under stærk Paavirkning fra Méryon),
han vandt et betydeligt Navn; særlig højt
skattes hans Byprospekter, fra Paris, Strasbourg,
Frankfurt a. M. m. v.
A. Hk.

Webster [’webstə], John, engelsk
dramatisk Digter (1580?—1625?). Om hans Liv vides
intet; han kaldes et Sted Merchant tailor
(Klædehandler), men om denne Betegnelse er
berettiget, er vist tvivlsomt. Fra Begyndelsen af
det 17. Aarhundrede optraadte han i
Samarbejde med flere andre af Tidens Dramatikere
som Dekker, Marston, Rowley o. a. Med
Sikkerhed ved vi kun, at fire Dramaer skyldes
ham alene: Appius and Virginia, The Bevils
Law Case
, The Duchess of Malfi, The White
Devil, or Life and death of Vittoria Corombona
.
Især de to sidste Tragedier er mægtige og
gribende Fremstillinger af Forbrydelser og
Laster og giver ypperlige Karakterskildringer
af djævelske Mænd og Kvinder. W.’s Værker er
udgivne flere Gange, saaledes af Dyce 1857, af
Hazlitt i 4 Bind 1857 og i The Mermaid Series
(sammen med Tourneur). (Litt.: C. Kalisch,
»Shakespeares yngre Samtidige og
Efterfølgere« [Kbhvn 1890]; E. E. Stoll, John W.,
the Period of his Works as determined by his
Relations to the Drama of his Day
[Boston
1905]).
(T. L.). I. O.

Webster [’webstə], Noah, amerikansk
Leksikograf, f. 1758 i Hartford, d. 1843 i New
Haven. Han var først Jurist, men kunde i
Krigstiden ikke gøre sig gældende som
Sagfører og slog sig da paa at skrive Skolebøger;
han gjorde navnlig Lykke med en elementær
engelsk Grammatik, der i hans Livstid solgtes
i 24 Mill. Eksemplarer, nærmest fordi det var
den første i Amerika selv trykte Bog af denne
Art paa en Tid, da Uafhængighedskrigen
skabte Uvilje mod de i England trykte Bøger. W.
spillede en vis Rolle i sit Lands politiske
Udvikling, men hans største Betydning er
knyttet til hans store Ordbog, der første Gang
udkom i 1828 under Titelen The American
Dictionary of the English Language
. Den betød et
stort Fremskridt i Sammenligning med
Johnson’s Ordbog, baade ved sin Righoldighed og
ved sine nøjagtige Definitioner og velvalgte
Eksempler. Ordbogen er siden mangfoldige
Gange bleven optrykt, ogsaa flere Gange
fornyet af senere Bearbejdere, og har bestandig
hævdet sig en smuk Plads blandt engelske
Ordbøger, selv om den nu er overfløjet af fyldigere
og mere tidssvarende Værker.
O. Jsp.

Webster [’webstə], Thomas, engelsk
Maler, f. 20. Marts 1800 i Pimlico, d. 23. Septbr
1886 i Cranbook. Han gik paa Roy. Academy,
fik første Medaille her 1825. Et af hans første
Malerier var Rebels Shooting a Prisoner. Med
dette lille Arbejde fra Skoledrengenes Verden
var han inde i den Emnekreds, han atter og
atter behandlede i sin omfattende og
langvarige Produktion. I sit humoristiske Syn kan
han minde om Wilkie; det — vel stærkt
understregede — fysiognomiske Minespil spiller stor
Rolle i hans fortællende Genrebilleder. Helst
maler han Skolebørns Liv og Færden, og det
er da ogsaa især Skolelivsbillederne, der har
gjort ham saa yndet i England; mange af dem
er reproducerede i Stik. Til Billeder af en
noget anden og mere alvorlig Retning hører
»Sickness and Health« (1843). 1846 blev W.
Akademimedlem. I National Gallery i London
ses »Going into School« (1836) og »A. Dame’s
School« (1845) samt et Dobbeltportræt af
Kunstnerens Fader og Moder.
A. Hk.

Websterit er dels Synonym for Mineralet
Aluminit, dels Betegnelse for en kornet
Eruptivbjergart, som bestaar af en Blanding af
rombisk og monoklin Pyroxen.
(N. V. U.). O. B. B.

Vecchi [’væk.i], Orazio, italiensk
Komponist, f. c. 1550 i Modena, d. 20. Febr 1605
smst. Som saa mange andre af sin Tids
Komponister var ogsaa V. Gejstlig, beklædte i en
Aarrække et Kanonikat i Correggio, men blev
dog paa Grund af sine musikalske Fortjenester
1596 Kapelmester ved Hovedkirken i Modena
og et Par Aar senere tillige ved Hoffet der.
V. staar som en af de interessanteste af
Komponisterne fra de stærke Brydninger i
Musikkens Historie, som faldt sammen med hans
Levetid. Af Temperament er han ganske den
ny Tids Mand, optaget af de ny frembrydende
Ideer, der vilde benytte Musikken i
Fremstillingens og Karakteristikkens Tjeneste, vilde
gøre den »dramatisk«. Men i musikalsk
Opdragelse og i hele sin kunstneriske Teknik er V.
fuldstændig den gamle Tids Mand, Polyfoniker
om en Hals og kun det, idet han aldrig
anvender og vist ogsaa har ladet haant om den
ny Tids antipolyfone, saakaldte »monodiske«
Stil. Hans Værker er prægede af dette
ejendommelige Dobbeltforhold, ny i Indhold, gamle
i Form, hvad der giver dem en ganske egen
Interesse. I dem viser V. sig som en overlegen,
ja glimrende Polyfoniker, men stiller sin
polyfone Kunst saadanne Opgaver, som i Grunden
ligger helt uden for dennes naturlige Væsen;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:36:52 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0637.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free